Thorsten Allersø

Forfatter fra Udborg, født 940, død 998. I løbet af sin 35-årige karriere udgav han 18 romaner, to novellesamlinger og to essaysamlinger.

Præmieret med Udborgsk Litteraturråds Talentpris allerede for sin debut, novellesamlingen Innanæs Blues fra 963, solgte Allersøs to første romaner, Fritænkerne fra 965 og Øl fra året efter, rimeligt — mens den tredje, Østgående fra 968, forblev forholdsvis upåagtet af såvel anmeldere som publikum.

Hans gennembrud kom så med hans femte udgivelse, spændingsromanen Den Krovlanske Krummelure fra 969. Herefter fulgte succes på succes, og Thorsten Allersø var op gennem 970erne en af det nexbomåltalende områdes mest solgte skønlitterære forfattere.

I 980 udkom så romanen Pigesnak, som generelt blev sablet ned af anmeldere, men som kva Thorsten Allersøs navn også solgte godt. Det var ikke tilfældet med opfølgeren Salmevers Fra Et Tømt Blækhus fra 982, som var Allersøs første novellesamling siden debuten, og som mistænkes for delvis at bestå af noveller, han havde skrevet før samme, men kasseret.

Herpå fulgte en tavs periode fra forfatterens hånd. Da han tre år senere, nu på et nyt og mindre forlag, udgav Kritikeren, atter en roman, skete det forholdsvis upåagtet. Både den og efterfølgeren Drengen Fra Sokkemagergade fra 987 er senere blevet rost for at være anderledes end Thorsten Allersøs tidligere værker såvel stilistisk som hvad emner angår — og begge solgte også rimeligt, men uden at nå forfatterens tidligere popularitet blot tilnærmelsesvis.

I 988 udkom så til gengæld Vera Veen, som trods lunkenhed hos flere anmeldere solgte forrygende og med årene skulle vise sig at blive Allersøs bedst sælgende værk overhovedet. Den 662 sider lange roman blev i 33 og 35 til filmene Vera Veen — Pigen Med De Mange Fædre og Vera Veen — Til Rådighed.

At den først så mange år senere blev filmatiseret skyldes blandt andet uafklarede stridigheder mellem forfatterens arvinger. Mens Thorsten Allersø var i live, tillod han nemlig ikke filmatisering af sine bøger — undtagelsen er Lyrisk Mørke fra 972, der i 974 blev til en tv-serie i tre dele, som blev betragtet som så ringe, at den senere blev kult — og nogle arvinger mente, at dette lovmæssigt skulle respekteres efter hans død, selvom der ikke var testamentarisk belæg for det.

Efter Vera Veen og frem til sin død ti år senere som blot 58-årig udgav Thorsten Allersø yderligere seks romaner og sine to eneste essaysamlinger. De solgte allesammen godt, med Frømand fra 994 og Tanter fra 996 som de af både sam- og eftertiden mest roste af hans værker.

Fagre Frihed blev udgivet kort efter forfatterens død. Der hersker fortsat tvivl om, hvor vidt denne sidste roman overhovedet var skrevet færdig — men beretningen om, at Thorsten Allersø blev fundet faldet sammen over sin skrivemaskine med sidste side af Fagre Frihed siddende halvt oprullet i den, er blot en myte.

Komplet bibliografi

Innanæs Blues (novellesamling, 963)
Fritænkerne (roman, 965)
Øl (roman, 966)
Østgående (roman, 968)
Den Krovlanske Krummelure (roman, 969)
Lyrisk Mørke (roman, 972)
Anfinsen (roman, 973 — oprindelig udgivet under titlen Den Utroværdige Beretning Om Tore Anfinsen)
Farligt Møde (roman, 976)
Nedarvet Byrde (roman, 977)
Pigesnak (roman, 980)
Salmevers Fra Et Tømt Blækhus (novellesamling, 982)
Kritikeren (roman, 985)
Drengen Fra Sokkemagergade (roman, 987)
Vera Veen (roman, 988)
Stærke Sager (essaysamling, 991)
Sovs På Den Stribede Skjorte (roman, 991)
Askebægerets Hemmelighed (roman, 992)
Frømand (roman, 994)
Skraldemanden Fra Karré 22 (roman, 995)
Idiotsikret For Samtiden (essaysamling, 995)
Tanter (roman, 996)
Fagre Frihed (roman, 998)