Se kildekoden til Trokollonne

[[Fil:Trokollonnes flag.jpg|thumb|228px|right|Trokollonnes flag.]]
'''Trokollonne''', TRO: DATA 33: Landet har 13,4 millioner indbyggere.<br>
Hovedstaden hedder [[Jynnastad/Luposasn]] og har 5,3 millioner indbyggere.

=== HISTORIE ===
Igennem mange århundreder har der været krig mellem [[Skolborg]] og [[Roselta]]. Derfor var der egentlig ikke noget mærkeligt i, at der i november 1 udbrød krig, den krig, der siden blev kaldt “[[Lillekrigen]]”. Det var nemlig 18 år siden, der sidst havde været kæmpet. [[Syvårskrigen]] (976-983) endte reelt uden nogen klar sejrherre. Syvårskrigen var lang, men flyttede kun grænserne nogle ganske få steder. Den største sejr i Syvårskrigen kom allerede i 977, da Skolborg erobrede den roseltanske købstad [[Ruto]].<br>
Alligevel blev krigen, der udbrød i november 1, den korteste nogensinde. Den varede kun 9 måneder, indtil august 2. Da havde begge lejre mistet utrolig mange soldater, og der var smidt et utal af bomber over storbyerne, ikke mindst de skolske. I Skolborg havde borgerskabet, med købmændene i spidsen, fået nok af de uendelige krige med ødelæggelser til følge. De afsatte simpelthen kongen og regeringen. Herefter indgik de en historisk fredsaftale med roseltanerne - [[Købmandsfreden]]. De trak grænsen mellem de to lande således, at de rene skolske byer kom til Skolborg og de rene roseltanske byer til Roselta.<br>
Stonmændene fik deres eget land, som de døbte [[Friholcanso]]. Det lange landområde med storbyerne [[Jaffina/Afinborg]] og [[Jyknæs/Rupoans]] blev til det etnisk blandede [[Tarmes]] og selveste Skolborgs hovedstad, Jynnastad, blev til en ny stat, omgivet af etnisk, blandede områder - [[Trokollonne]], opkaldt efter floden, der løber gennem byen.<br>
Efter ganske korte forhanlinger blev freden en realitet og stonmændene etablerede hurtigt deres stat. Diplomater fra [[Krovla]] og [[Udborg]] fik hurtigt sat skub i Tarmes.<br>
Men i Trokollonne var der et problem: kongen. Man havde nemlig ikke regnet med, at adelen, der trods alt havde mistet de fleste af deres previlegier, kunne rejse sig. En gruppe yngre adelsmænd tog sagen i egen hånd, fangede de ledende købmænd, [[Magnus Everhøj]], [[Anton Högdalan]] og [[Frede Børgeson]], og genindsatte kongen.<br>
Det var nær endt med en ny krig, hvis ikke den ældre generation af adelsmænd var lige så krigstrætte som borgerskabet. Det endte derfor med et kompromis, hvor adelen beholdt deres previlegier og indflydelse i Skolborg. Omkring den ny stat, Trokollonne, aftaltes det, at kongen var det formelle statsoverhoved, men han måtte ikke blande sig i noget som helst. Adelen har kun politisk indflydelse på lige fod med alle andre. Dog måtte de, både kongen og adelen, beholde deres jord- og ejendomsbesiddelser, men fra 5 måtte adelen betale skat på lige fod med enhver anden.

=== BEFOLKNING ===
Befolkningen i Trokollonne var ved etableringen af staten i 2 på 11,2 millioner fordelt med 72% etniske skolborgere og 28% etniske roseltanere. 5,3 millioner af disse boede i Jynnastad/Luposasn.<br>
I 27 var befolkningen vokset til 13,3 millioner, og fordelingen var nu 66/34, mens indbyggertallet i Jynnastad/Luposasn var nogenlunde stabilt med 5,3 millioner indbyggere.<br>
De nyeste tal fra januar 33 siger 13,4 millioner indbyggere i hele landet fordelt på 61% skolborgere, 37% roseltanere og 2% andre (hovedsageligt indvandrere fra Krovla og Tarmes, men også fra lande som [[Crouver]] og [[Mõevalos]]). Befolkningstallet i selve Jynnastad/Luposasn opgøres til 4,8 millioner, men til 5,2 i hele Jynnastad/Luposasn-området. Her er altså sket en lille nedgang i befolkningstallet.<br>
Iøvrigt har roseltanerne siden slutningen af 20erne været i flertal i hovedstaden med 54% af befolkningen. I [[Nørremark/Tonazaz]] bor 900.000 indbyggere, i [[Jemborg/Hokazta]] bor 3,4 millioner indbyggere og i [[Fjolstad/Upzta]] bor 3,9 millioner mennesker. Mens der er løbende er sket en del indvandring fra Roselta af etniske roseltanere, er der samtidig sket en udvandring til Skolborg af især etniske skolborgere. Udvandringen er dog helt stoppet jf. tallene fra 33 - det ser ud til at befolkningen kommer til at vokse frem mod år 40, hvor nogle prognoser mener, man runder 15 mio.<br>
Generelt er det nemt at blive statsborger i Trokollonne. Folk med roseltansk eller skolsk pas skal blot have opholdt sig ét år i landet, mens andre automatisk får statsborgerskab efter i alt 5 år; børn og unge, der er indrejst inden de fyldte 16 år bliver statsborgere allerede efter ét år.<br>
Fra 32 indførtes dog en begrænsning bestående af et krav om, at man skal have et arbejde, før man kan få opholdstilladelse i landet. Der er dog stor efterspørgsel efter arbejdskraft i 30erne, hvor industri og handel blomstrer og er ved at gøre landet til det mest velstående i Nexdomtaso i tæt konkurrence med Udborg.

=== POLITIK ===
Landets parlament - [[Kollon]] - har 199 medlemmer. Navnet ”Kollon” er kunstigt, lavet til lejligheden. Kollon holder til i den gamle rigsrådsbygning [[Mikkelsborg]] midt i Jynnanstad/Luposasn. Kollonmedlemmerne vælges i fire hovedkredse: Jynnastad/Luposasn (76 medlemmer) og i de tre provinser: Nørremark/Tonazaz (30), Jemborg/Hokazta (30) og Fjolstad/Upzta (30).<br>
De sidste 33 mandater fordeles mellem de lister (partier), der er opstillet på landsplan. Kollon vælges med faste 4-års intervaller.<br>
Ved de første valg i 2 og 6 kom Kollon til at bestå af et virvar af partier og enkeltpersoner. Flere partier var stærkt yderligtgående og anti-kollonesiske, men grundloven blev revideret i 10, hvorefter en liste (parti) skal godkendes af højesteret for at være opstillingsberettiget, ligesom man fra og med valget i 10 kun kan stemme på lister, ikke enkeltpersoner. Samtidig indførtes en regel om, at man skulle have mindst 1,5% af stemmerne i hele landet eller 8% i egen kreds.<br>
I 26 opblødtes denne regel dog noget, da provinserne blev opdelt i mindre underkredse, og 8%-reglen således kun gælder for en underkreds. Reformen af grundloven i 10 kombineret med et grundlovsfæstet krav om, at en regering skal have flertal i Kollon, har givet en sjælden politisk ro og stabilitet i Trokollonne.<br>
Opstillede lister: NAP - [[Nyt Arbejderparti]] / Nolo Part Muskol (godkendt i 18), SPS - [[Socialist Partiet TRO|Socialist Partiet]] / Part Socialistaz, FSP - [[Fredspartiet Sunitz TRO|Fredspartiet Sunitz]] / Part Sunitz Redoz (godkendt i 6), PLG - Partiet “[[Livskraft PLG|Livskraft]]” / Part “Gomuz” (Jeunes-bevægelsen; godkendt i 26), DMF - [[Det Moderate Fællesparti]] / Part Balax, PDP - [[Demokratisk Fædrelandsparti]] / Part Demokrat Patata, LLP - [[Liberalt Landparti TRO|Liberalt Landparti]] / Part Agro, SMP - [[Stadsmandspartiet]] / Part Metro og YTF - [[Trokollonnes Folkeparti]] / Ylkopart Trokollonne (godkendt i 26). Ved valgene i 2 og 6 opstillede PVB - [[Part Visitana Bonaz Progrez (TRO)]] (roseltanske seperatister), men de blev forbudt ved grundlovsændringen. Desuden har der indimellem været valgt en række uafhængige og lokale kandidater.<br>

==== Valgresultater og fordeling af mandater ====
2: SPS 67, DMF 42, PDP 37, LLP 8, SMP 19, PVB 11 og andre 15.<br>
6: SPS 46, FSP 4, DMF 57, PDP 48, LLP 11, SMP 9, PVB 12 og andre 12.<br>
10: SPS 38, FSP 5, DMF 82, PDP 59, LLP 7, SMP 7 og andre 1.<br>
14: SPS 26, FSP 5, DMF 80, PDP 75, LLP 6 og SMP 7.<br>
18: SPS 34, FSP 6, DMF 89, PDP 59, LLP 4 og SMP 7.<br>
22: SPS 16, FSP 7, DMF 63, PDP 98, LLP 6 og SMP 9.<br>
26: NAP 4, SPS 17, FSP 6, PLG 4, DMF 57, PDP 92, LLP 4, SMP 8, YTF 5 og andre 2.<br>
30: NAP 4, SPS 13, FSP 7, PLG 3, DMF 57, PDP 93, LLP 5, SMP 10, YTF 6 og andre 1.<br>
34: NAP 9, SPS 32, FSP 0, PLG 0, DMF 49, PDP 49, LLP 0, SMP 49 og YTF 11.

==== Statsministre og regeringsdannelser (regeringspartier med statsministerens parti nævnt først) ====
2-6 [[I.C.Martinussen]] (DMF+PDP+LLP+uafhængige mandater)<br>
6-10 [[I.C.Martinussen]] (DMF+PDP)<br>
10-14 [[I.C.Martinussen]] (DMF+PDP)<br>
14-18 [[Max Böh]] (DMF+SPS)<br>
18-21 [[Max Böh]] (DMF+SPS)<br>
21-22 [[Julius Fransson]] (DMF+LLP+SMP)<br>
22-26 [[Ronez Hlatinaz]] (PDP+LLP)<br>
26-30 [[Anders Rudblak]] (DMF+SPS+FSP+PLG+LLP+SMP+YTF)<br>
30-38 [[Martin O. Martinson]] (SMP+PDP+DMF)<br>
38-44 [[Martin O. Martinson]] (??? ''se beskrivelse her og på manden selv'')<br>

Den politiske ro resulterede i generel fremgang for Trokollonne, og man har siden 9 ikke oplevet uro, der bundede i etniske konflikter, hvilket må betegnes for flot i et land, der er sammensat af 2 folkeslag med mange hundrede års indbyrdes krig bag sig. Dette skyldes dog nok også det historiske faktum, at de demokratiske kræfter i det feudale Roselta siden midten af 700-tallet har søgt til de skolske storbyer i det nuværende Trokollonne, samtidig med, at Skolborg faktisk har inviteret mange roseltanere til at arbejde som især håndværkere i den del af Skolborg, der blev til Trokollonne.<br>
Ved besættelse af offentlige hverv siger en uskreven lov, at der skal være nogenlunde balance mellem antallet af skolborgere og roseltanere.<br>
Max Böhs regering måtte gå af i 21 på grund af en bestikkelsesskandale. Det lykkedes dog for DMFs Julius Fransson at danne ny regering, men i 22 måtte DMF overlade regeringsmagten til PDP efter i 20 år at have besat statsministerposten. Iøvrigt er både DMF og PDP moderate, borgerligt-centrum partier med den eneste forskel, at mens DMF har sine rødder i skolsk politik er PDP udsprunget af den demokratiske, roseltanske bevægelse.<br>
De første 12 år i kollonesisk historie dannede de to partier regering sammen, og de er nu atter forenet i regeringen, dog under Martin O. Martinson fra det konservative parti, SMP. Ind imellem er der tale om, at DMF og PDP skal slås sammen. Spørgsmålet er dog, om det vil være en god idé, for så vil partiet repræsentere 75% af vælgerne, og kritikere mener, at det er skadeligt for demokratiet.<br>
Valget i 34 endte med det pudsige resultat, at SMP. PDP og DMF alle fik 49 mandater svarende til ca. 25% af vælgerne. Der var maraton forhandlinger mellem SMP og PDP om at danne regering, men imens aftalte statsminister [[Martin O. Martinson]] med parlamentets øvrige partier, at han kunne fortsætte som statsminister for sin egen mindretalsregering. Ved den endelige regeringsdannelse støttede alle partier dog en ny regering, men med samme partier som grundlag. 

ØKONOMI

Siden først i 20erne er det gået støt og roligt fremad for Trokollonne, både økonomisk og socialt. Stille og roligt er landet rykket op som det 3. rigeste land i [[Nexdomtaso]] målt i BNP, kun overgået af [[Udborg]], der er verdensdelens suverænt førende land, og [[Skolborg]] (3. pladsen deles dog med [[Fekravfonla]]). Ved landets grundlæggelse i 2 var landet kun på en 6. plads.<br>
Gennem 20erne og første del af 30erne har Trokollonne og Skolborg virkeligt formået at få gang i eksporten til især [[Tirbik]], et traditionelt udborgsk marked. Alle prognoser tyder på, at inden for de næste par år vil Trokollonne overhale Skolborg økonomisk.<br>
Omkring århundedeskiftet var Jynnastad/Luposasn især kendt for træhåndværk, mens området omkring byen - altså det nuværende Trokollonne - var præget af meget store godser med fattige landarbejdere som arbejdskraft.<br>
Det er en meget blandet produktion, som Trokollonne idag kan præstere. Landet er selvforsynende med landbrugsvarer og har industriproduktion indenfor mange forskellige sektorer. Der er også sket en øget import af varer fra især Tirbik og [[Misiera]], som forsyner landet med luksusvarer, der kun produceres få af i Trokollonne. Således laver landet ikke selv biler, og antallet af privatbiler er tredoblet siden 20.<br>
Hvis man skal pege på en svaghed i Trokollonnes økonomi er det, at det er et forholdsvis lille antal personer, der har den økonomiske indflydelse. Faktisk er det langt hen ad vejen de adelsmænd og storkøbmænd, der dominerede ved århundredeskiftet, som stadig sidder på den økonomiske magt, selvom det skal være helt klart, at alle har fået del i landets økonomiske fremgang, og således har en høj levestandard.<br>
Man regner med, at baron [[Adrian Tobias von Bütt]] (ja - det er landsholdsanfører [[Valdemar von Bütt]]s far!) har en omsætning, der er nogenlunde ligeså stor som den offentlige sektor. Han ejer banker og fabrikker. Det hele startede med guldægget, supermarkedskæden [[Olo]], som er selve symbolet for et supermarked for enhver kolloneser.

KONGERNE

Trokollonne deler statsoverhoved med Skolborg. I modsætning til i Skolborg, har kongen overhovedet ingen indflydelse i Trokollonne, ikke engang stemmeret. Kongen underskriver ikke love og har ingen formel eller uformel adgang til parlamentet Kollon. Underskrift af love varetages af formanden for Kollon og Kollon åbnes af det medlem, der er ældst af alder.<br>
Det er først i de senere år, at kongen atter er begyndt at optræde ved velgørende arrangementer og modtage udenlandske statsoverhoveder.<br>
Kongerne nedstammer i lige linie fra den berømte [[Mikkel Skol]], den første skolske konge, der levede i 300-tallet. Kongen var afsat nogle få uger i 2 kort før etableringen af Trokollonne. Den daværende konge, [[Harald I]] (989-5), blev efter sigende så bitter, at han aldrig siden viste sig i Trokollonne eller i Jynnastad/Luposasn, hvor han har op til flere forskellige slotte.<br>
Siden fulgte [[Mikkel XIV]](5-31), der havde svært ved rollen som monark i et moderne samfund, og derfor valgte at være så usynlig som mulig.<br>
Med den nuværende konge, [[Harald II]] (fra 31), er det derimod noget andet. Han bor efter sigende mere i Jynnastad/Luposasn end i Skolborgs hovedstad, [[Jylksted]]. Han er meget afholdt, også blandt roseltanerne, som er meget stolte over, at han faktisk taler perfekt roseltansk, som en af de få etniske skolborgere.<br>
Kong Harald II og [[dronning Carline]] har kun [[prinsesse Jynna-Maria]] (født i 13). Det betyder efter Skolborgs forfatning, at det skolske parlaments overhus skal vælge hans efterfølger, for monarken skal være en mand i Skolborg. I Trokollonne, derimod, ønsker flere og flere, at prinsesse Jynna-Maria gøres til kronprinsesse. Flere og flere ønsker nemlig, at det næste statsoverhoved alene skal være statsoverhoved i Trokollonne, og partiet YTF har det som et af sine vigtigste programpunkter.<br>
Nærgående journalister har leget med tanken om, at den royale fodboldhelt og milliardærarving, Valdemar von Bütt, skal gifte sig med prinsesse Jynna-Maria, der i sladderpressen bliver kædet sammen med enhver, populær og flot ung adelsmand, der måtte vise sig i de nexdomtanske storbyer. Foreløbigt studerer prinsesse Jynna-Maria på det velestimerede universitet i [[Jemborg]].

MEN ''i 43 gift med [[prince Andrew]] af [[Coast Country]] - evt. artikel "Et fodboldelskende folk får en en fodboldglad prins" - og samtidig gøres hun endeligt til kronprinsesse''


''Da han i 44 gik af som statsminister, var han den længst sidddennde i trokollonnes historie med 14 år. Det var han stolt af, ligesom han var stotl af at landet havde fået sin egen kronprinsesse. han efterlod partiet med statsministerposten, ordnet økonomi og med et særdeles aktiv og dygtig parlamentsgruppe godt blandet både etnisk (første parti der fik valgt ikke-roseltaner og ikke- skolborger men en moevaleser (eller ex-fodbold?)), aldersmæssigt og kønsmæssigt. Pludselig var de store partier SMS og SPS, mens DMF og PDP var sygnet nogen hen. DMF genvinder valget i 46, men i 50 vinder SPS og i 54 et sammensmeltet DMF og PDP.''

''Landet vokser i slut 30erne - mange indvandrere fra Roselta, Tarmes, Eigaland, Eronesian, Moevalos således at landet vokser med 2 mio indb. og herefter i hovedstaden har 200.000 eronesere og 150.000 moevalesere.''

[[kategori:Alt Om Alt]]
[[Kategori:Byer i Trokollonne]]
{{Statsminister i Trokollonne}}
{{Udenrigsminister i Trokollonne}}
{{Finansminister i Trokollonne}}
{{Indenrigsminister i Trokollonne}}
{{Skatteminister i Trokollonne}}
{{Socialminister i Trokollonne}}
{{Transportminister i Trokollonne}}
{{Søfartsminister i Trokollonne}}
{{Minister for Infrastrukturelle Spørgsmål i Trokollonne}}
{{Politiske partier i Trokollonne}}
{{Regioner i Trokollonne}}
{{Lande i Nexdomtaso}}
{{Lande}}