Juli 35 - Versionshistorie

SBC: /* PROFIL fra Nexdomtaso: Hans Pederson, Årets BURFspiller */

2023-12-19T13:25:02Z

‎PROFIL fra Nexdomtaso: Hans Pederson, Årets BURFspiller

Bjørnen: /* RBU trækker overraskende alle hold fra 3. og 4. division i Eigaland */

2023-02-20T06:02:34Z

‎RBU trækker overraskende alle hold fra 3. og 4. division i Eigaland

SBC med 18. feb 2023, 06:57

2023-02-18T06:57:06Z

SBC med 12. apr 2017, 08:10

2017-04-12T08:10:35Z

SBC: /* kladde */

2014-09-02T07:10:35Z

‎kladde

Ny side

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i juli 35.

=== Nye forbund optaget men intet om [[Alouang Prof League]]s fremtid på [[Alfoot]]s generalforsamling i [[Blona]] ===
''[[Rojtach]]'', 3. juli 35'' Der var meget på dagsordenen for [[Alfoot]] på dferes årlige generalforsamling i [[Rojtach]]s hovedstad [[Blona]]. Generalforsamlingen blev 3 timer forsinket, da [[Alfoot]]-præsidenten [[John Quickmann]] med ganske kort varsel blev kaldt i audiens med [[Rojtach]]s statsoverhoved, [[Ferenc Szébeder]], der ellers er en temmelig lukket og anonym mand i et land, der har tradition for ikke at blande sig med omverdenen mere end højst nødvendigt. 
På grund af de mange nationale og tværnationale overvejelser omkring halv- og helprofessionelle ligaer i laget under [[Alouang Prof League]], valgte forsamlingen enstemmingt på bestyrelsesn opfordring at udskyde en beslutning om oprettelse af en professionel 2. division. 
Og i samme moment udskød man stilling tagen til nye ansøgere og til eventuel fratagelse af licens i Alouang Prof League. Delegationen fra [[Coast Country]] havde et forslag med om at "sælge" ligaens navn til en sponsor, men dette blev også udskudt til næste år. 
Derimod tog forsamlingen godt imod forslaget om, at udlændinge begrænsningerne ophæves, men dog skal der altid være mindst 5 spillere med pas fra et land i Alouang på banen. Og klubberne skal nu præstere en trup på 22 spillere på 18 år eller mere samt højst 5 ungdomsspillere (16-18 år), der alle har været udtaget til mindst én ungdomslandskamp for et Alfoot-forbund eller kommer fra klubbens eget talentprogram. 
Derimod tog en usædvanlig skarp og fattet præsident [[John Quickmann]] ordet i forbindelse med godkendelse af ansøgere. Der var 4 ansøgere og alle 4 blev reelt anerkendt, men ikke helt på samme vilkår: [[Frecon]]s forbund [[UFF]], forbundet der dækker"Rest"-[[Frecacon]], [[Frecafút]] samt forbundet fra fristaten [[Rio Bulumens]], [[RioBUF]] blev alle optaget som fuldgyldige medlemmer. Ansøgningen fra [[Savan Country League]] blev behandlet på den måde, at ligaen fik samme status som [[Northcoast League]] og [[Midland's League]] mod, at de indordner sig under deres nationale forbund. Denne status er gældende fra sommeren 36, dvs. efter [[GC36]]. [[FFFA]] er opløst med udgangen af sæson 36, idet landsholdet opretholdes med økonomisk støtte fra [[Alfoot]]. 
Efter Quickmanns 5 kvarter lange enetale var der ingen, der havde kommentarer, og forslaget blev vedtaget enstemmigt, selv med stemmer fra [[FFFA]].

===Quido tager lokalrival på sengen i Intercup-finale===
''[[Eronesian]]'' 
Træner [[Rudi Wellenberg]] var grædefærdig. Stjernen [[Maxim Basarowa]] var så stiktosset, at han ikke ville bytte trøje med sin modspiller, men forlod banen, skubbede til en nærgående kameramand og forsvandt ned i omklædningsrummet. Målmand [[Karl Römer]], der havde ladet ni mål gå ind i de to finaler, sagde: »Det er det værste, jeg har været med til! Værre end da jeg rykkede ned med KfB!« (sidste år stod Römer for [[Krobys fB]], som rykkede ned og tabte pokalfinalen).

Disse scener udspillede sig på [[Stade Forquanesian]] efter returfinalen i Intercup, hvor hjemmeholdet [[AWBF]] havde fået tæsk af lokalrivalerne fra [[Quido Quido]]. 1:4 stod der på måltavlen.

Quido Quido havde ellers blot vundet med ét mål i den første finale. En dramatisk, men ikke synderlig velspillet kamp, som endte 5:4 efter en 2:0-føring til gæsterne. AWBF — der i kvartfinalen havde tromlet titelforsvareren og den nybagte mester [[Vorwärts Thumstadt]] ned — var begyndt udmærket, men noget gik i stykker, da anfører [[Layori]], der var løbet skadet på banen, alligevel ikke holdt og måtte skiftes ud. Quido Quido savnede tydeligt sin karantæneramte libero [[Manuell Kripoto]].

Og også returkampen blev altså en mindre spændende affære end forventet, men så meget mere velspillet fra de vindende gæsters side.
Der var kun spillet et halvt minut, da [[Albert Mabomm]] bankede til bolden fra 20 meters afstand og ikke gav Römer en chance. Efter et kvarter headede [[Snee]] et indirekte frispark i mål, og så var den kamp sådan set spillet.

Quido Quido spillede nu frit og funklende, og AWBF kunne ikke stille meget op mod lokalrivalernes nyvundne selvtillid. En evigt kæmpende Basarowa manglede den skadede Layori ved sin side. [[Karl Floyner]] var stadig formsvag og derfor ikke startet inde, men var alligevel kommet på banen for [[Nico Roeser]] og var heller ikke til megen hjælp.

Efter en halv time øgede [[Manfred Fischbach]] til 0:3 efter en gang klumpspil i AWBFs felt. Wellenberg var tydeligt rådvild og valgte allerede nu at foretage sin anden udskiftning — angriberen [[James Hender|Hender]] kom på banen for midtbanemanden [[Jean-Jacq M’Evele|M’Evele]], der var startet inde i stedet for Floyner — men lige meget hjalp det. Quido Quidos tre mål havde givet så stor en selvtillid, at det ikke var AWBFs spillere muligt at se godt ud som modstandere. Og 6 minutter før pausen blev det endda 0:4 ved Luzik.

AWBF fik styr på spillet i anden halvleg og reducerede til 1:4. Men det var ren kosmetik. Quido Quido havde for længst vundet kampen. Måske fordi holdet havde scoret så hurtigt, men sådan er fodbold.

Backen [[Luck Cara]] udtrykte stor fryd over at have slået netop AWBF i finalen. For fire år siden havde han en større kontrovers med klubben, som han havde vundet to mesterskaber og en Intercup med. Nu har han altså fem alouangske titler i sin samling.

Træner [[Kim Bystrup]] har gjort Quido Quido til et absolut storhold i Alouang. Han kom til i 32, og siden er det blevet til et mesterskab, en finaleplads i Intercup og nu altså en sejr i samme.

Endnu en flot sæson til forstadsklubben, der fik bronze i Prof League. AWBF må efter sidste års mesterskab derimod nøjes med andenpladser i begge turneringer — en skæbne, der også overgik Thumstadt for to år siden.

===Planer om professionel Landesliga===
''[[Bucholdt]]'' 
[[BFB]] pusler med planer om at professionalisere Landesligaen eller i hvert fald nogle af klubberne i landets bedste række. Det er en af de ligaer i Alouang, der har størst stabilitet klubberne imellem, og derfor mener BFB, at en professionalisering vil styrke klubberne internationalt.

[[Arminia Thumstadt]] overvejer igen at deltage i [[Alouang Prof League]] som selvstændig klub, men tøver i øjeblikket med at bekræfte sin ansøgning over for Alfoot. [[Vorwärts Thumstadt|Vorwärts]]-samarbejdet, som Arminia er en fjerdedel af, har stor sportslig succes.

===Meuldinger erklærer korruptionen krig===
''[[Questo]]'' 
Alouang er den mest korrupte verdensdel, og Questo er ikke ligefrem det mest uskyldige land i denne forbindelse. Men nu skal det være slut, erklærer landets præsident [[Carlos Meuldinger]].

Han har nu oprettet et antikorruptionsministerium og i øvrigt udnævnt landets første kvindelige minister [[Rutha Maria de Giorgio Nuguse]] til at lede ministeriet. Selv Kvinde- og Familieministeriet har altid haft mandlige ministre. Om det hjælper, sås der med det samme stor tvivl om i pressen.

Meuldingers løfter kommer oven på beskyldninger i pressen om, at stort set alle medlemmer af byrådene i [[Bulumens]] og [[Tiañdadio]] og borgmestre i mindre byer er kontrolleret af firmaer og pengemænd, der mod betaling får deres interesser tilgodeset.

Senest er et medlem af byrådet i [[Tiañdadio]], [[Jesus Maria de Lisboaso]], blevet afsløret i at modtage penge fra et entreprenørfirma mod at tildele firmaet kontrakten på opførelse af et nyt stadion i byen.

Der menes også at foregå udbredt korruption i den statslige administration, men den er meget svær at efterforske for journalisterne. Der er så mange ministerier og dermed så meget bureaukrati i landet, at det er yderst vanskeligt at følge penge rundt i systemet. Måske vasker et ministerium et andet ministeriums penge hvide.

===Årets spillerkåringer===
''[[Rojtach]]'' 
Som indledning til [[Alfoot]]s generalforsamling i [[Blona]] kårede og ærede forbundet to spillere og en træner for deres præstationer i den forløbne sæson.

Først blev [[Årets Alfoot-Fund]] kåret, og for første gang var det ikke en spiller fra Republic of Gum. Midtbanespilleren [[Irmhardt Gröbe]] fra [[SC Grosen]] var på forhånd favorit. Det 19-årige stortalent fik i oktober debut på [[Bucholdts A-landshold]] og var med sit utrættelige løbepensum og sine tre scoringer på fem kampe et af holdets få lyspunkter — og det var med til at tildele ham æren at blive [[Årets Alfoot-Fund]].

Kåringen til [[Årets Alfoot-Træner]] var en hel del mere kontroversiel — for vinderen af denne ære er på [[Alfoot]]s egen lønningsliste! Hans præstationer kan ingen dog pege fingre af, for han har formået at holde sammen på [[Frecacón/Frecons landshold]] efter han, da sæson 33 var i gang, pludselig fik det overdraget, da [[Anders Vistrup]] opgav at håndtere splittelserne internt på holdet, i [[FFFA|det nationale fodboldforbund]] og i det borgerkrigshærgede land i det hele taget. Da samme forbund efterhånden kun eksisterer på papiret, besluttede [[Alfoot]] at sikre szogozianerens løn så det kunne gennemføre [[Alouangs TIFO Gold Cup 36-kvalifikation|kvalifikationsturneringen til TIFO Gold Cup 36]]. Og selvom landet også officielt blev splittet op og drastisk decimeret i april i år, holdt [[Riazek]] på spillerne, der ellers for de allerflestes vedkommende kunne have valgt at skifte statsborgerskab — og med imponerende og kampbetonet fodbold kvalificerede holdet sig sågar til finalepuljen.

Og så kom turen til hovedtitlen som [[Årets Alfoot-Spiller]]. Da omkring ti spillere var nævnt i pressen som seriøse emner, og der dertil kom et par jokere, var det et helt åbent spørgsmål, hvem der ville få denne ære. Flere bookmakere og insidere i den alouangske fodboldverden havde peget på den savanesiske angriber [[Elliot Taylor]] fra [[AWBF Forquanesian]] som favorit, mens også gummeren [[Richard Jumper]] fra mesterholdet [[Vorwärts Thumstadt]] var med i opløbet — men det blev Intercup-vinder [[Quido Quido]]s [[Albert Mabomm]], der løb med titlen. Den 26-årige fløjspiller scorede et mål i begge årets finaler, blandt andet åbnede han scoringen i returkampen efter blot 24 sekunders spil. Eroneseren kan dermed sætte prikken over i’et på en flot sæson for sit klubhold og finde lidt trøst for [[EROA|Eronesian]]s koksede [[Alouangs TIFO Gold Cup 36-kvalifikation|TIFO Gold Cup-kvalifikation]].

''Teksterne følger så vidt muligt originalteksterne fra de trykte udgaver af Alouang World News og Ballitics. Der er blot tilføjet henvisninger og foretaget ganske få detailrettelser.''

{{Nyheder}}
{{Ballitics}}{{Årsrevy}}{{Alouang World News}}
[[Kategori:Alt Om Alt]]
[[Kategori:Begivenheder]]
[[Kategori:Nyheder]]

@@ Linje 76: / Linje 76: @@
 ===PROFIL fra Nexdomtaso: [[Hans Pederson]], Årets BURFspiller===
 ''[[Innanæs]]''<br>
-Syv år for [[Gisn (klub)|Gisn]], syv år for [[Sæ (klub)|Sæ]] og 2 år for [[Tæs (klub)|Tæs]]. I alt 16 år som professionel fodboldspiller i den bedste række. Flere store trumfer som nationale mesterskaber, pokalmesterskab, BRFcup og FKcup. Hans Pederson har vundet det hele.<br>
+Syv år for [[Gisn (klub)|Gisn]], syv år for [[Sæ (klub)|Sæ]] og 2 år for [[Tæs (klub)|Tæs]]. I alt 16 år som professionel fodboldspiller i den bedste række. Flere store trumfer som nationale mesterskaber, pokalmesterskab, BURFcup og FKcup. Hans Pederson har vundet det hele.<br>
 Han har også haft 20 indsatser for landsholdet, men alle har altid vidst, at han var klubbens mand. Den nu 35 årige målmand går for at være sympatisk og stabil. En god kammerat og en mental klippe, der ikke lader sig slå ud af modgang.<br>
 Han er født i 0 i [[Gisn]] og en del af den store børne- og ungdomsindsats i den mindre havneby. Faktisk var det så stor en del af hans liv, at han aldrig sluttede andet end sin grundskole. Som 18 årig kom han på 1. holdet og var her nærmest på fuld tid, selvom han ikke havde kontrakt og officielt var del af ungdomsarbejdsløsheden. I 20 fik han kontrakt og har siden været en fast del af topfodbolden.<br>
-Der var lidt undren, da han i 27 skiftede til [[Sæ (klub)|Sæ]], og endnu mere, da han i sæsonerne 29 og 30 spillede var ankermand og anfører for opkomlingsklubben [[Tæs (klub)|Tæs]], med hvem han vandt pokalen. De sidste fem sæsoner var han med til at opbygge et nyt storhold i [[Sæ (klub)|Sæ]] sammen med træner [[Georg Brun]] og en enkelt kendt profil i [[Peter Nygaard]], men ellers med lutter unge og upcoming spillere som [[Phillip Rot]] og [[Torben Lys]]. Resten af holdet var stabile spillere, der aldrig har stået i aller foreste række, men var stabile slidere lige udenfor stjernelyset.<br>
+Der var lidt undren, da han i 27 skiftede til [[Sæ (klub)|Sæ]], og endnu mere, da han i sæsonerne 29 og 30 var ankermand og anfører for opkomlingsklubben [[Tæs (klub)|Tæs]], med hvem han vandt pokalen.<br>
 Selvom holdet kun blev nr. 4 i Eigalands liga i [[Eigaland 35|35]], så vandt de [[FKcup 35]] og fik bronze ved [[World Cup for klubhold 35]].<br>
 Hans sidste kamp blev dog FKcup-finalen, hvor han udgik med en skade.

@@ Linje 63: / Linje 63: @@
 === RBU trækker overraskende alle hold fra 3. og 4. division i Eigaland ===
-''[[RAL]]'' Der har længe været uvished om hvorvidt det ralbjergensiske fodboldforbund ville lave deres egen liga eller fortsætte som del af det eigalandske ligasystem. Det var dog temmelig overraskende, at [[RBU]] kun 2 uger før sæsonstart meddelte, at man ville lave sit eget ligasystem ved en fusion mellem de ralbjergensiske hold i 3. og 4. division i Eigaland, [[Ralbjerg Amtsliga]] og et par andre lokale turneringer.<br>
+''[[RAL]]'' Der har længe været uvished om hvorvidt det ralbjergensiske fodboldforbund ville lave deres egen liga eller fortsætte som del af det eigalandske ligasystem. Det var dog temmelig overraskende, at [[RBU]] kun 2 uger før sæsonstart meddelte, at man ville lave sit eget ligasystem med deltagelse af ralbjergensiske hold i 3. og 4. division i Eigaland, [[Ralbjerg Amtsliga]] og et par andre lokale turneringer.<br>
 - »Vores professionelle hold fra [[Rotax (klub)|Rotax]] og [[Stralm (klub)|Stralm]] får lov til at fortsætte (''i Eigalands næstbedste række, red'') mens alle andre hold skal spille i vores egen lige« siger XXX fra RBU.<br>
 [[EFU]] har valgt kun at kommentere situationen meget kort med en pressemeddelelse, hvori det hedder, at turneringen i Eigaland starter som planlagt, og at man vil samarbejde med den ny liga i Ralbjerg som man samarbejder med andre ligaer i Nexdomtaso. Fodboldforbundet i Ralbjerg er fuldgyldigt medlem af både [[BURF]] og [[TIFO]], så i princippet har [[EFU]] ikke andre muligheder.

←Ældre version		Versionen fra 18. feb 2023, 06:57
Linje 74:		Linje 74:


−	PROFIL: Årets BURFspiller	+	===PROFIL fra Nexdomtaso: [[Hans Pederson]], Årets BURFspiller===
		+	''[[Innanæs]]''<br>
		+	Syv år for [[Gisn (klub)\|Gisn]], syv år for [[Sæ (klub)\|Sæ]] og 2 år for [[Tæs (klub)\|Tæs]]. I alt 16 år som professionel fodboldspiller i den bedste række. Flere store trumfer som nationale mesterskaber, pokalmesterskab, BRFcup og FKcup. Hans Pederson har vundet det hele.<br>
		+	Han har også haft 20 indsatser for landsholdet, men alle har altid vidst, at han var klubbens mand. Den nu 35 årige målmand går for at være sympatisk og stabil. En god kammerat og en mental klippe, der ikke lader sig slå ud af modgang.<br>
		+	Han er født i 0 i [[Gisn]] og en del af den store børne- og ungdomsindsats i den mindre havneby. Faktisk var det så stor en del af hans liv, at han aldrig sluttede andet end sin grundskole. Som 18 årig kom han på 1. holdet og var her nærmest på fuld tid, selvom han ikke havde kontrakt og officielt var del af ungdomsarbejdsløsheden. I 20 fik han kontrakt og har siden været en fast del af topfodbolden.<br>
		+	Der var lidt undren, da han i 27 skiftede til [[Sæ (klub)\|Sæ]], og endnu mere, da han i sæsonerne 29 og 30 spillede var ankermand og anfører for opkomlingsklubben [[Tæs (klub)\|Tæs]], med hvem han vandt pokalen. De sidste fem sæsoner var han med til at opbygge et nyt storhold i [[Sæ (klub)\|Sæ]] sammen med træner [[Georg Brun]] og en enkelt kendt profil i [[Peter Nygaard]], men ellers med lutter unge og upcoming spillere som [[Phillip Rot]] og [[Torben Lys]]. Resten af holdet var stabile spillere, der aldrig har stået i aller foreste række, men var stabile slidere lige udenfor stjernelyset.<br>
		+	Selvom holdet kun blev nr. 4 i Eigalands liga i [[Eigaland 35\|35]], så vandt de [[FKcup 35]] og fik bronze ved [[World Cup for klubhold 35]].<br>
		+	Hans sidste kamp blev dog FKcup-finalen, hvor han udgik med en skade.

←Ældre version		Versionen fra 12. apr 2017, 08:10
Linje 60:		Linje 60:

	Og så kom turen til hovedtitlen som [[Årets Alfoot-Spiller]]. Da omkring ti spillere var nævnt i pressen som seriøse emner, og der dertil kom et par jokere, var det et helt åbent spørgsmål, hvem der ville få denne ære. Flere bookmakere og insidere i den alouangske fodboldverden havde peget på den savanesiske angriber [[Elliot Taylor]] fra [[AWBF Forquanesian]] som favorit, mens også gummeren [[Richard Jumper]] fra mesterholdet [[Vorwärts Thumstadt]] var med i opløbet — men det blev Intercup-vinder [[Quido Quido]]s [[Albert Mabomm]], der løb med titlen. Den 26-årige fløjspiller scorede et mål i begge årets finaler, blandt andet åbnede han scoringen i returkampen efter blot 24 sekunders spil. Eroneseren kan dermed sætte prikken over i’et på en flot sæson for sit klubhold og finde lidt trøst for [[EROA\|Eronesian]]s koksede [[Alouangs TIFO Gold Cup 36-kvalifikation\|TIFO Gold Cup-kvalifikation]].		Og så kom turen til hovedtitlen som [[Årets Alfoot-Spiller]]. Da omkring ti spillere var nævnt i pressen som seriøse emner, og der dertil kom et par jokere, var det et helt åbent spørgsmål, hvem der ville få denne ære. Flere bookmakere og insidere i den alouangske fodboldverden havde peget på den savanesiske angriber [[Elliot Taylor]] fra [[AWBF Forquanesian]] som favorit, mens også gummeren [[Richard Jumper]] fra mesterholdet [[Vorwärts Thumstadt]] var med i opløbet — men det blev Intercup-vinder [[Quido Quido]]s [[Albert Mabomm]], der løb med titlen. Den 26-årige fløjspiller scorede et mål i begge årets finaler, blandt andet åbnede han scoringen i returkampen efter blot 24 sekunders spil. Eroneseren kan dermed sætte prikken over i’et på en flot sæson for sit klubhold og finde lidt trøst for [[EROA\|Eronesian]]s koksede [[Alouangs TIFO Gold Cup 36-kvalifikation\|TIFO Gold Cup-kvalifikation]].
		+
		+
		+	=== RBU trækker overraskende alle hold fra 3. og 4. division i Eigaland ===
		+	''[[RAL]]'' Der har længe været uvished om hvorvidt det ralbjergensiske fodboldforbund ville lave deres egen liga eller fortsætte som del af det eigalandske ligasystem. Det var dog temmelig overraskende, at [[RBU]] kun 2 uger før sæsonstart meddelte, at man ville lave sit eget ligasystem ved en fusion mellem de ralbjergensiske hold i 3. og 4. division i Eigaland, [[Ralbjerg Amtsliga]] og et par andre lokale turneringer.<br>
		+	- »Vores professionelle hold fra [[Rotax (klub)\|Rotax]] og [[Stralm (klub)\|Stralm]] får lov til at fortsætte (''i Eigalands næstbedste række, red'') mens alle andre hold skal spille i vores egen lige« siger XXX fra RBU.<br>
		+	[[EFU]] har valgt kun at kommentere situationen meget kort med en pressemeddelelse, hvori det hedder, at turneringen i Eigaland starter som planlagt, og at man vil samarbejde med den ny liga i Ralbjerg som man samarbejder med andre ligaer i Nexdomtaso. Fodboldforbundet i Ralbjerg er fuldgyldigt medlem af både [[BURF]] og [[TIFO]], så i princippet har [[EFU]] ikke andre muligheder.
		+
		+	=== Gadeoptøjer i [[Visitana]] og andre større byer ===
		+	[[Årsrevy 30\|Årsrevy]], juli 35<br>
		+	''[[Visitana]], [[Roselta]]'' I løbet af forsommeren er protesterne mod det siddende styre og frota [[Arafazaz XXV]] tiltaget. I byer som hovedstaden [[Visitana]] og millionbyerne [[Tilviln]] og [[Uto]] samt [[Ottas]] har der været kampe i gaderne mellem politisoldater og demonstranter. Senest i [[Ottas]] og [[Uto]] var der kampe mellem halvmilitære oprørere, der bar billeder af fredshelten [[Jottan Sunitz]], og så militære enheder, styret af det hemmelige politi.<br>
		+	Der råbes om demokrati og borgerrettigheder.<br>
		+	Men også den 67 mand store [[Drassat]] (forsamling af de magthavende slægter) er splittet. Nogle taler for en mere hårdhændet nedkæmpelse af demonstranterne, mens andre er mere forsigtige og vil komme folket i møde med demokratiske reformer og en form for parlamentarisme.
		+
		+
		+	PROFIL: Årets BURFspiller