Forskel mellem versioner af "Santo (træner)"

Versionen fra 13. sep 2015, 17:51

Fodboldtræner fra Mõevalos — og en af de mest opsigtsvækkende i Miseira. Efter UD Vile Bances nedtur og reamatørisering efter sæson 26 stod den stolte klub i chok. Alle profspillerne søgte naturligt nok væk, og man skulle starte ved nul igen. Den blot 27-årige Santo havde i sine endnu yngre dage spillet for klubbens sekundære hold, men havde hurtigt indset, at han ikke havde evnerne til at gøre karriere inden for fodbolden. I hvert fald ikke på banen, hvorfor han var blevet træner for forskellige ungdomshold i UD — senest havde han trænet junior- og ynglingeholdene.

Han gik op til klubledelsen og sagde: »Lad mig vælge spillere til et nyt førstehold og træne det«. Ledelsen mente ikke at den havde noget at tabe, men var nok overrasket over, at grønskollingen allerede i sin første sæson førte den stolte klub til sølvmedaljer i ligaen (i første omgang var det bronzemedaljer, men så blev Seniors-affæren optrevlet) og kvartfinaleplads i ALFA Cup. Oven i købet gik UD her først ud efter forlænget spilletid — mod dengang upåagtede 1.FC Baringers Stadt — men det var nok til at vende tilbage til professionel fodbold efter blot ét års fravær.

Santo havde trods sin manglende erfaring med professionel fodbold fortsat klubledelsens tillid, og han byggede et nyt hold op af fortrinsvis unge spillere med et par ældre som støttepiller. Hans utrolige karisma og naturlige forbindelse til spillerne, som i mange tilfælde var ældre end ham selv, gjorde, at han indgydede så meget tillid omkring sig, at han fik tid til at udvikle holdet, og i 31 kom det første mesterskab endelig.

Siden har han fået den længste kontrakt i miseiransk fodbolds historie, idet han før sæson 33 forlængede til og med sæson 41, det vil sige med ni år! Hidtil er det bl.a. blevet til tre mesterskaber, en finaleplads i ALFA Cup og to andenpladser i Plinten, men Santo har lovet, at den første internationale titel i mange år nok skal komme under hans ledelse.