Forskel mellem versioner af "Povl Slemsen"

Nuværende version fra 16. apr 2019, 15:18

Spiller

Povl Slemsen blev født 987 i Vinkins og spillede gennem sin barn- og ungdom fodbold i den lokale klub, Vinkins Vennerne. Han fik kontrakt med stamklubben fra sæson 7 og var samme år med til at vinde mesterskabet.

Men udlandet trak, og i sæson 9 spillede han for Drelea (FEK) og året efter for Ulvens (SKO). Her pådrog han sig en slem korsbåndsskade allerede i sin anden turneringskamp og fik derfor ikke sin kontrakt forlænget, da man ikke regnede med, at han ville blive skaden kvit.

Slemsen var dog fast besluttet på at komme sig og spillede således sæson 11 igen for Vinkins, men som amatør på tredjeholdet. Mod alle odds gik rehabiliteringen så godt, at han mod slutningen af sæsonen faktisk kunne spille på fuld styrke igen. Hans invaliditetssag blev sat i bero og aldrig genoptaget.

Atter drog han til Fekravfonla for at fortsætte karrieren på højeste plan i landets bedste række, nu hos Lælaro. Det gav nogle tvister i forhold til stamklubben Vinkins, der følte sig snydt for en transfersum. Forholdet mellem klubben og Povl Slemsen er aldrig blevet repareret, og han hører således ikke til hverken inderkredsen i klubben eller de øvrige stamspillere fra 0erne.

Slemsen spillede for Lælaro til og med indtil han efter sæson 19 sluttede sin karriere, med andenpladsen i BURFcup 15 som bedste resultat.

Træner (stadig aktiv)

Herefter tog han BURF-trænerlicens. Efter endt eksamen tog han til Krovla og trænede Fjorten i fem sæsoner fra 22 til 26. Faktisk førte han det tidligere fekravfonlanske storhold fra 3. til 2. division og formåede at blive dér, men blev så uenig om klubben omkring præmisserne for at fortsætte samarbejdet.

Sæson 27 i Drelea, hvor han havde spillet 18 år tidligere, blev ikke den store succes. Holdet reddede kun med nød og næppe skindet i 2. division.

Succes i Alouang

Nu var det ved at være småt med jobmuligheder i Nexdomtaso. Derfor søgte Povl Slemsen job andre steder i verden og kom i første omgang til den eronesiske storklub AWBF Forquanesian som assistent for Woldz Riazek. Hér var han med, da klubben vandt Intercup i sæson 28 og The Double i 30.

Efter disse triumfer blev Slemsen fra sæson 31 træner for Republic of Gums U21-landshold, med hvem han i 33 forsvarede Plaque de Jeunesse-titlen. Det første år trænede han sideløbende landets nyoprettede A-landshold, og fra 34 overtog han dette i stedet for U21-landsholdet, for to år senere atter at skifte til sidstnævnte.

I sæson 36 var det “lige-ved-og-næsten” for holdet, der spillede en glimrende sæson med fem sejre på seks kampe, en enkelt uafgjort og en flot målscore på 20:5 — men med en tredjeplads havnede ét point under den andenplads, der atter en gang havde givet adgang til finalen.

Efter sæsonen var der egentlig yderligere én tilbage af kontrakten med det gumske fodboldforbund, og da Povl Slemsen havde besluttet sig for at blive i fredelige Republic of Gum, havde købt en olivenplantage i bjergene og var blevet meget aktiv i velgørenhedsarbejde for udsatte børn og unge, forlængede man for hele næste Plaque de Jeunesse-cyklus — dvs. til sæson 39 — i øvrigt uden at der blev talt om løn.