Forskel mellem versioner af "Erich Rühl"
Bjørnen (diskussion | bidrag) m |
Bjørnen (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 42: | Linje 42: | ||
Paradoksalt nok var Rühl dog ikke med i kulminationen på [[TSV Derssen]]s udvikling, nemlig [[BAL 35|mesterskabet i 35]]. Forinden var han nemlig blevet [[Profer i Miseira 35|købt for så meget som 610 000]] af [[UD Vile Bance]], som var blevet imponeret over gelekrøltoppen på venstre fløj under [[Plinten 34|Plint-slutspillet i 34]] — og med hvem han i øvrigt så blev mester. | Paradoksalt nok var Rühl dog ikke med i kulminationen på [[TSV Derssen]]s udvikling, nemlig [[BAL 35|mesterskabet i 35]]. Forinden var han nemlig blevet [[Profer i Miseira 35|købt for så meget som 610 000]] af [[UD Vile Bance]], som var blevet imponeret over gelekrøltoppen på venstre fløj under [[Plinten 34|Plint-slutspillet i 34]] — og med hvem han i øvrigt så blev mester. | ||
| − | Rühls største personlige skuffelse var, da han pådrog sig en ankelskade umiddelbart | + | Rühls største personlige skuffelse var, da han pådrog sig en ankelskade umiddelbart før [[TIFO Gold Cup 36]]. Ved slutrunden på hjemmebane var han ellers udset til at komplettere midtbanen ved siden af [[Josef Gross]] og [[Roland Bräuningerhaus]], men det det blev konstateret, at han ikke ville blive klar til turneringen, måtte [[Tino Rahmburg]] i ellevte time stryge ham fra truppen. Erich Rühl blev dermed den tredje i det, der skulle blive omtalt som ''[[Sjove Fodboldfakta#Mittelfeldfluch der Mitt-30er|Midttredivernes midtbaneforbandelse i Baringers Land]].'' |
I stedet fungerede han som ekspertkommentator under slutrunden, og det var tydeligt, hvor ked han var af ikke at være med på grønsværen. På et tidspunkt gav han endda udtryk for, at han havde håbet at gøre reklame for sig selv for at komme til en [[nexdomtansk]] klub efter turneringen. | I stedet fungerede han som ekspertkommentator under slutrunden, og det var tydeligt, hvor ked han var af ikke at være med på grønsværen. På et tidspunkt gav han endda udtryk for, at han havde håbet at gøre reklame for sig selv for at komme til en [[nexdomtansk]] klub efter turneringen. | ||
Versionen fra 8. maj 2021, 12:59
| Erich Rühl | ||
| BAL | født 7 | vhalf |
| Klubber | ||
| sæson | klub | titler |
| -30 | TSV Derssen (am) | |
| 31-34 | TSV Derssen | |
| 35-36 | UD Vile Bance, MÕE | M |
| 37-39 | Olympia Reitsburg | |
| Landshold | ||
| sæson | landshold | LK/m |
| 32-36 | Baringers Land A | 17/2 |
Fodboldspiller fra Baringers Land, som med TSV Derssens nationalt og internationalt bemærkelsesværdige resultater i begyndelsen af 30’erne steg op til at være A-landsholdsspiller uden nogensinde at have været på U21-landsholdet. Han var i 32 meget tæt på at blive kåret som Årets Spiller i Baringer Prof-Liga, og året efter var han med i truppen til TIFO Gold Cup 33, hvor han blot fik en halv kamp på banen.
Paradoksalt nok var Rühl dog ikke med i kulminationen på TSV Derssens udvikling, nemlig mesterskabet i 35. Forinden var han nemlig blevet købt for så meget som 610 000 af UD Vile Bance, som var blevet imponeret over gelekrøltoppen på venstre fløj under Plint-slutspillet i 34 — og med hvem han i øvrigt så blev mester.
Rühls største personlige skuffelse var, da han pådrog sig en ankelskade umiddelbart før TIFO Gold Cup 36. Ved slutrunden på hjemmebane var han ellers udset til at komplettere midtbanen ved siden af Josef Gross og Roland Bräuningerhaus, men det det blev konstateret, at han ikke ville blive klar til turneringen, måtte Tino Rahmburg i ellevte time stryge ham fra truppen. Erich Rühl blev dermed den tredje i det, der skulle blive omtalt som Midttredivernes midtbaneforbandelse i Baringers Land.
I stedet fungerede han som ekspertkommentator under slutrunden, og det var tydeligt, hvor ked han var af ikke at være med på grønsværen. På et tidspunkt gav han endda udtryk for, at han havde håbet at gøre reklame for sig selv for at komme til en nexdomtansk klub efter turneringen.
Det blev i stedet tilbage til Baringer Prof-Liga for Rühl, der skrev en treårig kontrakt med Olympia Reitsburg.
