Forskel mellem versioner af "TIFO Gold Cup 36"

Nuværende version fra 31. maj 2024, 13:38

Det niende verdensmesterskab for landshold, afholdt i Baringers Land i juni-juli 36 og organiseret af TIFO og BOFV.

Udborg blev verdensmester for første gang og som det fjerde land. Det skete efter en yderst dramatisk finale mod rekordverdensmester Skolborg, hvor der måtte straffesparkskonkurrence til. Dermed profiterede udborgerne af den nye regel om, at gruppetreerne og gruppetoerne skulle i playoff om at nå semifinalerne mod gruppevinderne. Således slog de værtsnationen og favoritten Baringers Land ud i playoff.

Laran tog bronze i en slags revanche for den tabte finale tre år tidligere mod Trokollonne.

Fairplaytrofæet Lorden gik til Ørden, som nøjedes med seks gule kort på sine fem kampe.

Slutrundens topscorer blev Skolborgs Abel Groch, der med sine ni mål tangerede Bjørn Finnstrups rekord fra TIFO Gold Cup 33. Med seks mål indtog Finnstrup denne gang fjerdepladsen på topscorerlisten.

Flere andre rekorder blev slået: Dårligste målscore (Rojtach med 1:23); største sejr (Trokollonnes 9:0 over Rojtach); hurtigste hattrick (Larans Fred Mister på otte minutter mod Korlariz); og hurtigste udvisning (kloske Børge Lennartsen med to gule kort inden for fem minutter fra sin indskiftning mod Korlariz).

Der blev scoret 153 mål i slutrunden (straffesparkskonkurrence ikke medregnet), svarende til 4,25 pr. kamp, og uddelt 137 kort, hvoraf de 11 var udvisninger − fem af dem direkte.

Resultatoversigt

Gruppespil

Slutstillinger

Playoff

Semifinaler

Bronzekamp

Finale

Topscorere

9 mål
Abel Groch (SKO)

7 mål
Albert Jönneborg (TRO)
Peter Luton (LAR)

6 mål
Bjørn Finnstrup (UDB)

4 mål
Didi (MÕE)
Eberhardt Heimnauer (BAL)
Pete Miller (LAR)

3 mål
Mark van Doel (MSZ)
Ekkehardt Grauens (BAL)
Kim Holgersen (UDB)
Balvin Hughton (LAR)
Franz Ibsen (KLO)
Fred Mister (LAR)
Hans-Henrik Nielsson (TRO)
Stevie Pluckstone (LAR)
Peter Rasmulle (TRO)
Bjørn Willemsen (UDB)
Flemming Wullf-Jönsson (SKO)

Forløb

Målrig start i begge grupper

Slutrunden startede som lyn og torden. Værtsnationens Eberhardt Heimnauer åbnede scoringen med sine to mål i det 13. og 15. minut, hvilket mundede ud i en stormende 6:0-sejr over de rojtachske slutrundedebutanter, hvor anfører Maxim Basarowa ellers skulle fejre sin landskamp nummer 50.

Den blev fulgt op af genskabte Mõevalos’ 4:0-sejr over Ørden i kraft af slutrundens første hattrick, som supertalentet Didi stod for.

Gruppe A’s tredje kamp var langt mere jævnbyrdig, idet Collo længe jagtede en udligning mod Trokollonne, indtil Harry Jørgensen satte trumf på og sikrede titelforsvarernes 3:1-sejr. Dog med malurt i bægeret, idet superstjernen Peter Rasmulle blev vist ud.

En anden af hele fire udvisninger på første spilledag tilfaldt molszarianeren Perj Ten Isis og kostede muligvis holdet point mod Udborg, der i en velspillet kamp endte med at slå chanalerne med 2:1 til træner Mike Van Fleeurts store ærgelse. Han spillede syv år i det udborgske. Den ene målscorer var topscoreren fra TIFO Gold Cup 33, Bjørn Finnstrup, der med sit 29. landsholdsmål (på 46 kampe) tangerede Olav Holdts rekord, mens holdets anden målskytte, Kim Holgersen, scorede sit 28.

I de andre kampe i Gruppe B slog Skolborg glans- men også problemløst Korlariz 3:1, mens KLO blev klasket 1:5 af viceverdensmestrene fra LAR, der i Pete Miller og Peter Luton havde to dobbeltmålskytter.

Værterne slog verdensmestrene

Anden spilledag fortsatte målfesten. I deres indbyrdes opgør vandt Mõevalos igen stort og Rojtach tabte igen stort. Resultatet blev 5:0 til miseiranerne — Didi scorede sit fjerde mål i turneringen og var tæt på at score sit femte, da han ramte stolpen.

I gruppens topkamp blev Trokollonne ramt af et dumt uheld, idet målmand Papon Draz og rutinerede Ole Sølholt løb sammen i slutningen af første halvleg. Sammenstødet var så voldsomt, at Papon Draz måtte udskiftes i pausen. På det tidspunkt førte holdet 1:0 og havde godt styr på de baringske angrebsstjerner, men Draz’ erstatning Jagotir Abaz virkede uoplagt og kunne måske tillægges en del af skylden for, at verdensmestrene endte med at tabe 1:3 til værterne. Symptomatisk nok var det to forsvarere, der udlignede og bragte baringerne foran. Backen Hari Woelks mål til 2:1 var sågar hans første nogensinde i landsholdstrøjen, idet han forinden havde formået at spille 33 landskampe uden at nette.

I den sidste gruppekamp spillede Collo og Ørden 0:0 i turneringens første uafgjorte kamp.

Udborg satte Skolborg på plads

Gruppe B’s to nøgleopgør endte begge med klare sejre. Et yderst velorganiseret Udborg-hold lagde med et dobbeltslag efter en halv times tid grunden til en opsigtsvækkende 4:0-sejr over et godt kæmpende, men overbebyrdet Skolborg-mandskab, mens Laran i slutrundens nok mest velspillede kamp indtil da slog ærkerivalen Molszari med 5:2. Skarpretterne i det nexdomtanske opgør var Bjørn Willemsen og Bjørn Finnstrup, mens Laran i Peter Luton i sandhed har fundet en ny Lord Wilson: Legendens tolv år yngre angrebsmakker scorede slutrundens allerede andet hattrick og bragte sig dermed op på fem pinde for to kampe. Den første var udligningen i det 9.minut af Jello Perkes føringsmål efter blot fem minutter. I anden halvleg blev tilskuerne forkælet med tre mål inden for fem minutter, da Mark van Doel udlignede til 2:2, hvorefter Ronnie O’Fyre og Luton gjorde det til 3:2 og 4:2 inden Luton fasttømrede sejren et kvarter før tid.

I en lidt tam kamp tog Klomarken sine første point ved på et tidligt og et sent mål at slå Korlariz 2:0. Børge Lennartsen satte en lidet misundelsesværdig rekord: Den aldrende stjerne blev skiftet ind som anden angriber i det 74. minut. Blot fem minutter senere måtte han forlade grønsværen igen, da han havde formået at redde sig to gule kort!

Rekordsejr

0:9 — sådan stod der på måltavlen i Reitsburg efter 90 minutter. Endnu engang var offeret slutrundens alouangske repræsentant Rojtach, der til mødet med titelforsvarer Trokollonne sågar måtte stille op med et udvandet hold på grund af karantæner. Uden Maxim Basarowa til at organisere tropperne fik tredjemålmanden Hristo Priloha kam til sit hår. Med to mål hver var David Jagotir Aurild, anfører Hans-Henrik Nielsson og Albert Jönneborg skarpretterne i denne rekordsejr ved en VM-slutrunde, der bragte Rojtachs målscore ned på 0:20 efter tre kampe!

Samtidig rykkede verdensmestrene en plads op, idet Mõevalos i en ellers velspillet dyst ikke formåede at score mod Collo, der dermed for anden gang i træk spillede 0:0.

Baringers Land scorede sig op på gruppe A’s førsteplads ved at besejre et heroisk kæmpende, men spillemæssigt overbebyrdet Ørden-hold med 6:2. Allerede efter ni minutter stod det 2:0. Kampens otte mål blev scoret af otte forskellige — heriblandt backen Hari Woelk for anden gang i træk og i alt — hvilket siger en hel del om værternes alsidighed i de forskellige dele af holdet.

Rekordhattrick

Også i gruppe B blev tilskuerne forkælet med ni mål i samme kamp. I Tonn skulle Laran dog bruge 37 minutter mod Korlariz, før Frank Lamb åbnede scoringen, men så gik det også slag i slag — især fra det 76. minut, hvor tirbikerne, der i mellemtiden var reduceret til ti mand efter Zibi Lorentus’ udvisning, måtte indkassere fire mål på ni minutter! Tre af disse var signeret Fred Mister, der denne gang ikke startede inde som libero, men blev indskiftet på venstre midtbane, og ind imellem fandt også den unge back Maiwill Hunman nettet i sin blot anden landskamp. Til gengæld kom ingen af de to stjerneangribere Peter Luton og Lord Wilson på tavlen.

I Brück var Skolborg hurtige til at afgøre kampen mod fortsat pointløse Molszari. Efter tre minutter havde offensivesserne Abel Groch og Olli Krydahl allerede gjort det til 2:0, og i det 17. minut øgede Malte Holm. At Mark van Doel reducerede med sit tredje slutundemål (ud af chanalernes fire!) gjorde ikke det store, for Abel Groch fuldendte sin anden doublepack til slutresultatet 4:1.

I en af slutrundens få hårdtspillede kampe tog Klomarken med 0:0 point fra Udborg. Weviske Sammy O’Lazya havde det gule kort fremme hele ni gange, heraf to til Udborgs Bjørn Willemsen, der ironisk nok er at finde i kloske FK Tink i næste sæson.

Fortsat favoritsejre

Så fik Mõevalos virkeligheden at føle. Da målmand Manuél endelig blev passeret, skete det hele fire gange, og med denne 4:0-sejr tog Trokollonne ikke bare to point, men også et vigtigt skridt i retning af at nærme sig Baringers Lands målscore.

Sidstnævnte gjorde dog også sin pligt med en sikker 3:0-sejr over Collo, der i det 20. minut fik sin unge stjerne Carlo Dave udvist, hvorefter Peter Zinsen, der nu så ud til at have slået Josef Gross af holdet, åbnede scoringen på det efterfølgende straffespark.

Da gruppens to underdogs Rojtach og Ørden spillede 1:1 — alouangernes første point og mål — stod det nu fast, at Baringers Land, Mõevalos og Trokollonne ville besætte de tre første pladser, men med to point og to mål op til baringerne ville kolloneserne stadig kunne nuppe førstepladsen.

Højdramatik med fire bejlere

Topopgøret i gruppe B stod mellem Skolborg og Laran, der ved TIFO Gold Cup 24 stod for en af fodboldhistoriens mest legendariske kampe. I modsætning til 12 år tidligere blev linjerne dog denne gang skarpt trukket op. Skolborgerne var denne gang fire minutter om at bringe sig foran og 20 minutter om at komme på 3:0, altså en anelse langsommere end i kampen før mod de andre chanalere fra Molszari. Abel Groch satte trumf på med sit femte mål i turneringen til den overraskende storsejr 4:0.

Også Klomarken var imponerende effektive i alt-eller-intet forfølgeropgøret mod netop Molszari, som de ellers aldrig før havde taget point fra. Franz Ibsen scorede efter blot tre viseromdrejninger, og med et dobbeltslag af spydspidsen Hugo Enevoldsen og Ibsen igen var kampen afgjort efter 22 minutter. Endnu inden pausen gjorde Thøger Værkebo det til 4:0, og selvom erstatningslibero Söras Tervosshak reducerede med sit første mål nogensinde i Molszari-trøjen var det ren resultatkosmetik, som på ingen måde kunne ændre ved det faktum, at slutrunden var en stor skuffelse for chanalerne.

Anderledes dramatisk gik det til i Brück, hvor også Udborg hurtigt tog føringen, men Korlariz’ blot 20-årige Urban Barajak udlignede i sin første Gold Cup-indsats med sit første A-landsholdsmål. Denne stilling holdt meget længe, og det så endda ud til en sensation, da evindelige Mikhail Valslic bragte øboene foran tre minutter før tid, men Donald Hansen, der spillede for den spærrede Bjørn Willemsen, fik lirket kuglen i kassen, så nexdomtanerne netop holdt skindet på næsen og understregede dramatikken i gruppen, hvor tre hold nu havde seks og et hold fem point før sidste spilledag.

Baringsk nedtur

Værterne behøvede ét point for at sikre sig semifinalepladsen. Lige netop det skete ikke. Et yderst koncentreret mõevalesisk hold gjorde alt for at komme op på andenpladsen og vandt fortjent 2:0 over de indtil denne kamp så dominerende baringere.

Resultatet betød, at begge holdene måtte ud i playoff om at komme i semifinalen. For i den samtidige kamp på Weltarena tog det Trokollonne 50 minutter at få scoret, men så skete det også to gange på to minutter, begge gange signeret Albert Jönneborg, der dermed indtog førerpositionen på topscorerlisten med syv pinde. 5:0 blev slutresultatet, og modstander Ørden endte dermed langt fra landstræner Olfert Junkersens ambitiøse mål om fire point og seks mål. Det blev i stedet til halvdelen i begge tilfælde.

I en fredelig kamp, der kun gjaldt æren, tredoblede Collo sine mål på plussiden ved at slå Rojtach 2:0. Alouangernes målscore på 1:23 er naturligvis minusrekord i TIFO Gold Cup-sammenhæng.

Superslutspurt sendte Laran videre

Udborg så rigtig længe ud til at sikre sig gruppe B’s semifinaleplads, da holdet efter et kvarter førte 2:0 og trods Pete Millers reducering for Laran efter en halv time genskabte tomålsføringen kort efter pausen. Men fire minutter før tid gjorde fortstopper Stevie Pluckstone det til 3:2, og to minutter senere udlignede Peter Luton med sit sjette mål i turneringen til slutresultatet 3:3, der indbragte chanalerne gruppesejren og sendte Udborg i playoff i stedet.

Sorteper blev Klomarken, der ikke formåede at slå Skolborg og dermed måtte nøjes med en fjerdeplads i denne dynamitgruppe. For tredje kamp i træk skulle de femdobbelte verdensmestre bruge mindre end fem minutter på at bringe sig foran — atter engang ved hjælp af Abel Groch — men de kunne denne gang ikke følge op med yderligere scoringer, og Ingolf Martinsens udligning i det 26. minut blev det eneste andet mål i en hårdt omkæmpet dyst. Klomændene kunne dog rejse fra det baringske med oprejst pande med et enkelt nederlag og med uafgjort mod både Skolborg og Udborg.

Gruppens andet chanalske islæt, Molszari, sørgede med en 3:1-sejr over Korlariz for, at ydmygelsen ikke blev total. Det var holdets eneste point i slutrunden.

Reitsburg-forbandelsen

Værtsnationen Baringers Land havde hidtil nået semifinalen i alle sine fire slutrunder — med en guld-, en sølv-, en bronze- og en fjerdeplads som foreløbigt udbytte. Efter fire suveræne sejre i de første gruppekampe tegnede alt derfor til, at holdet ville leve op til denne gode tradition og til sin favoritværdighed. Rejsen til Reitsburg skulle blot have været en endagsudflugt, da et enkelt point i den sidste gruppekamp havde indbragt dem førstepladsen i gruppe A — men det overraskende nederlag til outsiderne fra Mõevalos kostede i sidste øjeblik gruppesejren og gjorde, at opholdet i Reitsburg blev forlænget med en alt-eller-intet playoffkamp mod Udborg.

Og baringerne fik ikke revanche for den tabte bronzekamp tre år tidligere. I et af slutrundens bedste opgør måtte de se sig elimineret med 2:3 — og dermed deres mindst gode placering i en slutrunde nogensinde, af alle steder på hjemmebane! 41-årige Sepp Rahn kunne godt have ønsket sig en bedre afsked. Med nederlaget spillede han sin 105. og sidste landskamp. Han — og 15 millioner andre baringere — ville gerne have haft to mere, sluttende med guld for anden gang.

I stedet blev det udborgerne, der holdt liv i chancen for at tage deres første titel. Selvom Baringers Land havde det spillemæssige initiativ og overtag, var gæsterne yderst koncentrerede og effektive i at forhindre de svage favoritter i at komme til rigtig farlige målchancer. I stedet slog udborgerne selv til efter en lille time, da Donald Hansen fangede en lang aflevering og resolut sendte den over Sepp Rahn til 1:0. Det baringske pres blev selvsagt større, men også mere risikabelt, og på en kontra kunne Kim Holgersen øge. Inden for de efterfølgende fem minutter blev der scoret to gange mere, men det var én gang i hver ende, og derfor var hverken Klaus Schwarz’ reducering til 1:2 eller Ekkehardt Grauens’ til 2:3 syv minutter før tid tilstrækkeligt for de skuffede værter.

I øvrigt blev tre af målskytterne skiftet ud — Donald Hansen for at bringe en anden angrebstype, Klaus Schwarz for at have jublet på en utilstedelig måde og derefter være truet af udvisning, og Ekkehardt Grauens da han pådrog sig en lettere skade i forbindelse med scoringen. Den spektakulæreste udskiftning var dog, da målmand Torben Gråvad efter et hårdt skud fra netop Grauens efter en times spil måtte erstattes på grund af en skade i hånden.

Eventyret forbi for Mõevalos

Mõevalos lader ikke til at have det godt med nexdomtanske modstandere. Det eneste hold, der scorede mod dem i gruppekampene, var Trokollonne, og i playoffkampen vandt rekordverdensmestrene fra Skolborg nu med de samme cifre, nemlig hele 4:0.

Der var på intet tidspunkt tvivl om udfaldet. Selvom miseiranerne formåede at neutralisere topscorer Abel Groch i en sådan grad, at han blev taget ud i pausen, havde skolborgerne i Carl-Otto von Brückendorff og Jens Schövad suppleringsartilleristerne på plads. De to midtbanespillere nettede hver to gange og fremprovokerede sammen med Olli Krydahl også en del frispark mod — og kort til — Mõevalos.

Dermed blev Skolborg den eneste nye semifinalist i forhold til TIFO Gold Cup 33 og fastholdt kursen mod en mulig sjette VM-titel.

Titelforsvareren deklasseret af rekordindehaveren

I semifinaledysten mellem den femdobbelte verdensmester Skolborg og den tredobbelte ditto Trokollonne var sidstnævnte let favorit, da holdet havde vundet sin gruppe. Men atter engang lykkedes det Bo Nissens tropper at score et hurtigt mål — Abel Grochs syvende i turneringen — og det bragte dem tidligt i en dominerende position mod titelforsvarerne.

Da John Robertson efter godt en halv time fik øget til 2:0 på et langskud efter et smart hjørnespark af Flemming Wullf-Jönsson, kunne skolborgerne gå fortrøstningsfulde til pausete. Da holdene kom ud igen, lagde Alban Krultovics hold et vedvarende pres for at få reduceret og udlignet, men Skolborg var effektive i defensive og i et par situationer også heldige, som da Albert Jönneborg stod helt fri ti meter fra mål, men var så uheldig at glide få millisekunder før bolden kom, eller da indskiftede Ronny Grøn med et langskud ramte stolpen.

Et kvarter før tid gjorde Flemming Wullf-Jönsson det i stedet til 3:0 på et kontraangreb, og selvom kolloneserne nu kastede alt frem, fandt de ikke vejen ind bag Birger Hansson — tværtimod scorede hans holdkammerater i overtiden yderligere to mål, hvilket på papiret gjorde deklasseringen af titelforsvarerne total.

Endnu en dramatisk dyst mellem Laran og Udborg

For anden gang inden for få dage mødtes de to af favoritterne, der endnu ikke havde vundet nogen VM-titel. Det kom i stand på grund af det nye system, hvor gruppetreerne i form af playoffkampe mod toerne bevarede deres semifinalechance. Kampprogrammet gjorde, at Laran og Udborg havde mødtes i den sidste gruppekamp, og da sidstnævnte havde udnyttet sin ekstra chance i playoff nu allerede igen skulle møde vinderen af deres egen gruppe. En dyst mellem sølv- og bronzevinderne fra tre år tidligere.

Hvor udborgerne havde været foran med to mål indtil fire minutter før tid, var det nu østchanalerne, der efter en times spil var foran med 2:0. Men blot syv minutter senere var der bragt balance i regnskabet på Bjørn Finnstrups sjette turneringsmål — og tredje på to kampe mod Laran — og en solotur af Willy Bullus, der syntes at blive bedre og bedre som slutrunden skred frem.

Bedst som man så småt var ved at indstille sig på endnu en uafgjort kamp mellem de to hårdtkæmpende hold og dermed forlænget spilletid, fangede netop Willy Bullus en løs bold, fandt straks anfører Lasse Brullerup på midten, og da denne gjorde det til 3:2 stod ikke bare Laran, men hele Miseira pludselig med tomme hænder, mens finalen for fjerde gang — men første siden 24 — blev et rent nexdomtansk opgør.

Deltagende hold

Baringers Land

Som konstant semifinalist siden TIFO Gold Cup 27 og med en medalje af hver karat på cv’et (bronze i 21, guld i 27, sølv i 30 og en fjerdeplads i 33) må man som værtsnation leve med at være den største favorit til at tage titlen. Men det vil Tino Rahmburg, der siden 24 i to trioer og siden 34 alene har stået i spidsen for baringerne, ikke høre tale om: »Vist kan vi vinde titlen, men historien er på de nexdomtanske holds side, og med halvdelen af feltet som seriøse bejlere til titlen, kan det nemt være marginaler og dagsform, der afgør ræset.«

Spillermaterialet fejler ellers ikke noget. Rahmburg har kørt med en fast kerne, som han så har rettet lidt til netop efter aktuel form og indpasning i helheden. Baringers Land ville kunne stille med to om ikke tre trupper, der alle ville kunne gøre sig i verdenseliten. Den endelige trup er blevet en interessant sammensætning af bunderfarne folk med over 90 landskampe på bagen og navne, der trods den intense konkurrence om pladserne er helt nye i landsholdssammenhæng.

Førstnævnte kategori omfatter målmand Sepp Rahn, libero Klaus Schwarz og omdrejningspunktet Roland Bräuningerhaus. Sepp Rahn har netop rundet de magiske 100 landskampe og er som 41-årig er den ældste VM-spiller nogensinde. Til sammenligning har de to reservemålmænd, Norbert Künzer og Alexis Züsch, tilsammen været på banen i blot syv landskampe og er henholdsvis 10 og 18 år yngre end Rahn. For et par år siden var det ikke ventet, at manden foran ham, Klaus Schwarz, ville være kandidat til TIFO Gold Cup 36 — men i en tid hvor liberorollen er på vej ud har han bevist sit værd og har i øvrigt udtalt, at han også satser på at være med i 39! Anfører Roland Bräuningerhaus regnes af mange for den bedste miseiranske fodboldspiller nogensinde. Den efterhånden 30-årige er en mand, der altid går foran og alene kan afgøre en kamp, selvom holdet skulle have en mindre god dag.

I den modsatte ende af skalaen hvad landsholdserfaring angår finder vi med hver to landskampe de to Nexdomtaso-legionærer i form af Silts midtbanemand Karlfranz Berg og Sæs forsvarer Phillip Rot. Karlfranz Berg var stort set ikke kendt i hjemlandet, da han op til slutrunden i en alder af 29 debuterede i en testkamp. Rot har en fortid på U21-landsholdet og kom med på yderste mandat. Det skyldtes — i hvert fald indirekte — to uventede frafald: den ellers sikre midtbanespiller Erich Rühl pådrog sig en ankelskade kort før udtagelsen af truppen, og Andreas Löweneiser, der for to år siden da han blev Årets Spiller i Miseira blev spået som den helt store superstjerne ved TIFO Gold Cup 36, har siden oplevet et så drastisk formdyk, at han ikke længere er landsholdsaktuel!

Midt imellem de to kategorier finder vi så to af de allerstørste stjerner i form af angriberne Ekkehardt Grauens og Felix Ziwa. Op til slutrunden følges de helt ad, hvad landskamp- og måltal angår, nemlig imponerende 65/30. Der er hård kamp blandt flere yngre goalgettere om at komplettere angrebet, men det ser ud til at blive Franz Berg, der får æren. Han spiller for UD Vile Bance og er dermed en af de fem i truppen, der spiller i Miseira uden for Baringer Prof-Liga. En anden er højrehalfen Josef Gross, der er anfører for Binni US og med sine 48 kampe er veletableret på landsholdet.

Man kunne blive ved med at nævne og fremhæve spillere fra værtslandets trup, for den består helt igennem af fremragende fodboldspillere, hvis kamp om pladserne kun kan skærpe kvaliteten hos baringerne yderligere. Det bliver spændende at se, om de trods Tino Rahmburgs nedtoning magter at leve op til omverdnens forventninger om at vinde deres og Miseiras anden VM-titel.

Collo

Colliansk fodbold har oplevet en mirakelsæson på både klub- og landsholdsplan. Godt nok blev det kun til bronze for SSC Boffe i den nystartede raliendanske profliga, men til gengæld besatte SSC, Binni US og Club Sio tre af de fire pladser i næste års Plint-slutspil.

Og hvad landsholdet angår, var kvalifikationen til denne slutrunde så sent som i oktober en meget lille prik i horisonten. Med 0:5-nederlaget i hjemmekampen mod Laran så lyset ud til at være slukket.

Men den nye landstræner Lars Ibson, der i 32 vandt mesterskabet med Binni US, skiftede ud på et par positioner — blandt andet satte han den rutinerede men ikke altid lige motiverede målmand Mario Caractusi på bænken og gav i stedet debut til SSC Boffes keeper gennem flere år, Carlo Da Zene — og må oveni have fundet nogle virkningsfulde motivationsværktøjer frem. For i sidste chance-kampen hos Szogoz, der så godt som var sikret en plads i den miseiranske playoff, sprudlede collianerne pludselig og vandt 5:0.

Sejren blev fulgt op af 3:2 over Wevey i den sidste puljekamp, og Collo stod dermed imod alle odds i den miseiranske playoff. Her fortsatte de imponerende takter ved at slå de højtroste favoritter fra Arnytrace med 5:0 og 4:2. I playoff om at komme til slutrunden trak Collo landstræner Ibsons hjemland Eigaland og var igen regnet som underdogs. Dét lod holdet sig ikke imponere af — og vandt 1:0 i Finno og 3:0 i Tosin. Pludselig stod sølvvinderne fra 27 i deres tredje slutrunde ud af de seneste fire.

En af hovedmændene bag denne uventede lynopblomstring er angriberen Giuseppe Meritini, der med doublepacks i begge 5:0-sejre har scoret fem mål i sine syv kampe i år og dermed har givet sydmiseiranerne den målmager, de har savnet. Dertil er midtbanen stærkt besat med anfører Caspare Crusolotti, der altid er god for en kreativ åbning, den stille støtte Pedro Mirini, slideren Ando Caisella og ikke mindst den lille igangsætter Carlo Dave, der blev Årets Fund i Miseira sidste år og nu regnes for landets unge stjerne.

Som halvdelen af førstevalget spiller de alle fire i udenlandske klubber, og det er netop Collos svaghed: Manglen på bredde i truppen. Der er således blevet plads i truppen til flere spillere, der ikke er på toppen af deres formkurver, men mest er blandt en middelmådig masse.

Derfor er det ikke ventet, at collianerne kan gøre meget væsen af sig her i selskab med de store — men på den anden side har de trukket den formodet lettere pulje og kan vel tænkes at skulle kæmpe med Mõevalos om tredjepladsen.

Klomarken

Klomarkens landshold har siden 30, hvor det var med til TIFO Gold Cup som en af favoritterne, men skuffede stort, haft svært ved at finde fodfæste. Men som kvalifikationsturneringen skred frem, blev klomændene bedre og bedre og endte en smule overraskende ved at kvalificere sig direkte uden at skulle ud i playoff. Nøglekampen var 2:1-sejren i november over favoriserede Arnytrace i Sirlemont.

Kvalificeringen til slutrunden lod også de fleste røster, der havde kritiseret landstræner Arne Weber i årene siden hans ansættelse, forstumme. Manden, der genrejste Truå fB efter klubbens katastrofeår, der førte til reamatørisering, har er stort — men ofte også middelmådigt — spillermateriale at vælge ud fra.

Og kigger man på truppens spilleres alder, kan noget tyde på, at der allerede snart igen skal skiftes godt ud på holdet. Således er hele 16 af spillerne i alderen mellem 27 og 30 år. Og tager man et år mere med i hver ende af intervallet, kommer man helt op på 18 spillere! Det gør til gengæld, at de sort-og-hvidstribede står med et hold, der er i den øvre del af det, der som regel anses for at være den bedste alder for fodboldspillere.

Det er klart midtbanen, der er klomændenes stærke led. Her finder vi ude på hver sin fløj de erfarne Ole Tjørnebyyeh og anfører Finn Olesen, men også internationalt lidt mindre kendte spillere som den alsidige Franz Ibsen og Tjørnebyyehs holdkammerat i Union Rahn, stjerneskuddet Thøger Værkebo. Og så er en af de få unge spillere på holdet, offensive Enevold Skrylle-Petersen, med til at løfte håbet om succes på længere sigt for det kloske landshold.

Målene skal scores af Hugo Enevoldsen, der først som 30-årig fik debut på landsholdet og har udkonkurreret formsvage Børge Lennartsen, der dog er med i truppen som joker og støtte og i øvrigt truppens ældste.

I defensiven vil man lægge mærke til Årets Spiller i Klomarken sidste år, Klaus Jensen, hvis lillebror Roland lidt overraskende også har fået comeback på holdet, samt den tidligere Jefferød-spiller Ingolf Martinsen. Desuden er libero Peder Skrant blevet klar til slutrunden efter en længere skade.

Bag dem står ikke som håbet legendariske Rolf Kahrn, der for et år siden pludselig måtte slutte karrieren, men Erik Egebæk, der samtidig er mesterholdet IF Krobys eneste repræsentant. Han har slået Ole Kahrn (lillebror til Rolf) af som førstevalg. Som noget af et kuriosum er begge reservemålmænd — Ole Kahrn og det succesfulde U21-landsholds Jokum Andersen, der endnu ikke har stået for seniorerne — fra samme klub, nemlig Truå fB.

Klomarken tildeles ikke de store chancer ved TIFO Gold Cup 36, men har på den anden side et spændende hold og i Arne Weber en formidabel motivator, og kan derfor godt gå hen og overraske.

Korlariz

»Holdets stjerne er holdet selv« er en kliche — men i Korlariz’ tilfælde passer den. Ingen spiller rager synderligt op over de andre. Selv de fire professionelle i 22-mandstruppen betegnes ikke som stjerner. Tre af dem — Dimitri Korolaj, Miroslav Liberda og Miroslav Miriz — blev først profer ved begyndelsen af sæsonen, og den fjerde, Wlodi Zujek, debuterede først på A-landsholdet i testkampene op til slutrunden.

En spiller, der kunne have været holdets stjerne, var Genad Wolytiski. Den gudsbenådede offensive midtbanespiller var holdets nok stærkeste es i begyndelsen af 30’erne da Korlariz efter års tilværelse i periferien af tirbiksk fodbold igen begyndte at vise tænder af kontinentets dominerende landshold. Desværre lod Wolytiski det ikke blive ved at vise tænder: I kvalifikationskampen hjemme mod Weisserland den 6. november 33 slog han først en modspiller og tog derefter fat i kraven på linjevogteren. Karantænen, der fulgte, betød at han var færdig på landsholdet.

Trænerne Jan Paraselija og Paloz Starpinsky har sammen stået i spidsen for korlarizboerne nu på tiende år, og før det dannede Starpinsky duo med Oleg Rostov i halvandet år. Som spillere har både Paraselija og Starpinsky vundet Tirbik Cup for Klubhold, med henholdsvis Wisla Fuplin og Legia Kidz De havde henholdsvis 12 og 10 landskampe på bagen — Starpinsky de fire som anfører — da de satte sig på trænerbænken. Netop denne tætte forbindelse til holdet har nok været en grundlæggende faktor i den udvikling, det har gennemgået i de ti år, med bronze i Tirbik Cup 33 til følge, og kulminerende nu med kvalificeringen til TIFO Gold Cup.

Det er Korlariz’ tredje deltagelse i en VM-slutrunde. Ved begge de to første World Cupper, i 15 og i 17, vandt øboerne sølv med finalenederlag til henholdsvis Trokollonne og Skolborg. Her 19 år senere kan de få en form for revanche i første omgang i det mindste mod skolborgerne, som de skal møde i puljekampene allerede på første spilledag.

Til kampen mod en af de andre nexdomtanske giganter, Udborg, har formanden for Korlariz’ fodboldforbund måske fået et og andet tip om modstanderen. Ibizez Zbigniew Bencek er nemlig personlig ven med den tidligere udborgske topspiller og senere kulturminister Michael Bjørnulv. Bencek selv tilskrives en ikke ubetydelig rolle i det lille lands nyvundne succes, idet han for år tilbage lancerede “DevPro”-konceptet for at styrke ungdomsarbejdet.

Også på klubplan går det glimrende: Zbroj Larno vandt i år Tirbik Cup for Klubhold som den første korlariske klub siden 27, hvor Motor Szarkawa vandt. To af målskytterne i den suveræne 6:2-sejr over kölömonesiske Biröscsibályai Labdarúgás er med i TIFO Gold Cup-truppen, nemlig brødrene Mikhail og Petrov Valslic. De suppleres af reservemålmand Ludwik Blark.

Netop Mikhail Valslic er udset til at skabe uro i modstandernes forsvar sammen med Pourlazdej Womejsz, der i øvrigt som 18-årig var reserve på Motor Szarkawas hold, der i 27 vandt Tirbik Cup.

Laran

Sølvvinderne fra 33 meldes i storform op til slutrunden og har i sæsonens kampe rigtig har haft gang i målmaskinen: 32 mål på otte kampe er det foreløbig blevet til.

Det skyldes ikke kun alle tiders mest scorende landsholdsspiller Lord Wilson, der med sine 37 år spiller sin sidste TIFO Gold Cup, men i allerhøjeste grad også hans 12 år yngre angrebsmakker Peter Luton, som har scoret seks mål på sine syv landskampe i år og dertil har spillet en forrygende sæson for den baringske mester TSV Derssen.

Andre “nyere” profiler tæller de to Pete’r på midtbanen: den tekniske ankermand Pete Miller og fintekongen Pete Sadding, som bare synes bedre og bedre, og FC Pearlcoasts libero Fred Mister, der blev Årets Forsvarer i Miseira 35, men også kan sættes ind på midtbanen.

Larans trup tæller hele 17 gengangere fra sølvholdet. Heraf har ikke mindre end tre spillet over 100 landskampe, mens en fjerde — anfører Toby Nodar, som de seneste par år er blevet regnet som Miseiras bedste målmand — runder de tre cifre i slutrundens første kamp.

Yderligere en imponerende serie er, at antallet af nederlag under træner Oliver Stones, som efterhånden har stået i spidsen for holdet i mere end 50 kampe, fortsat er étcifret. En lille skønhedsplet er det dog, at et af disse nederlag — 0:2 for nøjagtig et år siden på hjemmebane mod Szogoz — er Larans første nogensinde(!) i en TIFO Gold Cup-kvalifikationskamp.

Selvom chanalerne klart regnes blandt slutrundens favoritter, kan en svaghed vise sig at være manglende bredde i truppen. Dog er man fortrøstningsfuld i holdets ledelse, når man ser en mand som blot 20-årige Mark Alfred Ussington, der har nettet to gange på lige så mange landskampe. Han er i øvrigt en af hele syv spillere fra FC Pearlcoast — mens konkurrenten og doublevinderen fra i år, hvor den chanalske profliga jo har haft debut, store Sporting Vavery Quisbee, står i brevhovedet på seks af spillernes lønseddel.

Mõevalos

Mõevalesisk fodbold har gennemgået en forrygende og positiv udvikling ikke mindst siden landsholdet blev genoprettet fra starten af kvalifikationsturneringen til denne slutrunde. Forinden havde det ligget på is i syv år som indirekte følge af Seniors-affæren, der rystede landets fodboldverden.

Træner Miro, der har en fortid i alouangsk fodbold, har nærmest skabt mirakler med et forholdsvis bredt, men også forholdsvis middelmådigt spillermateriale. Holdet forstod at udnytte, at modstanderne i kvalifikationspuljen ud over favoritten Laran var rimelig jævnbyrdige men også ustabile, og allerede tre spilledage før slut sikrede mõevaleserne sig med en 3:0-sejr hos den nærmeste konkurrent Szogoz sin anden billet til et verdensmesterskab.

Den første billet var “gratis”, idet Mõevalos var vært for TIFO Gold Cup 24, den måske mærkeligste slutrunde nogensinde. Værterne spillede blot to kampe og var efter et 3:5-nederlag til Tarmes og 0:0 mod Friholcanso ude.

Med andre ord skulle holdet gerne opnå sin første slutrundesejr, og Miro mener, det er en fordel, at holdet intet har at tabe. Det at man endte a point med de larnesiske favoritter — 13 point af 16 mulige — og scorede tre mål i hver af de sidste fire kvalifikationskampe tyder på et offensivt satsende mõevalesisk mandskab, der ikke er bange for at gribe sin chance.

Resultaterne i forberedelseskampene ser mindre lovende ud, hvilket kun delvis kan tilskrives at en hel del spillere er blevet afprøvet, og at det har været svært at finde en optimal grundkonstellation. Især har defensiven virket vaklende, på trods af anfører Diamantos dirigentevner.

Blandt lyspunkterne skal midtbanetalentet Didi nævnes. Han har taget navn efter landets uanfægtede spillerkoryfæ Didié og lever på mange måder op til sit forbillede. I det hele taget er det de unge på midtbanen, der har lyst op — således har Ze Veto fået sit gennembrud efter han ved sæsonens begyndelse blev lejet ud fra hjemlige UD Vile Bance til collianske Binni US, mens Sives Alén som blot 22-årig har vist hvor stort et talent han er, i og med at han er blevet anfører for landets anden storklub, FC Sõa.

Det sidste skete efter at den ubestridte førstemålmand Manuél forlod klubben efter 12 år til fordel for kloske Roda Strøet. I en alder af 37 år er han holdets erfarne søjle både på og uden for banen.

Endelig skal naturligvis Olõo nævnes. Da han i april blev kaldt til sin første af tre testkampe, var det hans første berøring med sit hjemlands fodbold siden han efter bestikkelsesskandalen i 27 forlod netop Seniors Buenos Caire og indledte en foreløbig ni år lang karriere i udborgsk fodbold. Her er han en superstjerne, men han har ikke formået at score i testkampene, og det bliver interessant at se, om han kan integrere sig på — og løfte — holdet. Olõo er i øvrigt én af fem spillere fra det nexdomtanske.

Molszari

Molszari er for tredje gang i træk og i alt med til TIFO Gold Cup. Ved debuten i 30 vandt de bronzekampen over de larnesiske værter og rivaler, der i 33 til gengæld yderst heldigt tog andenpladsen i puljen, da molszarianerne på sidste spilledag kun spillede 2:2 mod indtil da pointløse Wevey. Laran tabte ellers selv 0:6 til Udborg og havde tabt den indbyrdes kamp mod Molszari — og med blot ét mål mere mod weveyerne havde Molszari igen nået semifinalen.

Mike Van Fleeurt blev cheftræner for holdet efter denne lige-ved-og-næsten oplevelse. Selvom de sammen med Baringers Land og Laran regnes blandt de tre stærkeste landshold i Miseira, er molszarianernes reelle styrke svær at bedømme.

Holdet strøg suverænt igennem “3’erpuljen” i Miseiras TIFO Gold Cup 36-kvalifikation. Den forventede spændingsfaktor var, om Coslavijask ville kunne kaste grus i maskineriet, men det viste sig hurtigt at være en ubegrundet bekymring: Selvom chanalerne undervejs tillod sig et 0:1-nederlag hjemme, vandt de de tre andre kampe med 5:0, 7:0 og 3:0! Med 13 point ud af 16 mulige og en samlet målscore på 24:6 endte Molszari suverænt på 3’erpuljens førsteplads ikke mindre end syv point foran Käpumman, der endda blev nummer to foran de harmløse coslaver.

Molszaris nye stjerne er den unge Chiel Koep. Supertalentet debuterede helt usædvanligt på A-landsholdet som 18-årig og har nu, i en alder af 21, allerede 24 landskampe på bagen.

I angrebet bliver der hård kamp om pladserne, da Mike Van Fleeurt har både en supertekniker i skikkelse af Meenolph Kolmenraaf og tre målsupernæser at vælge imellem: Nexdomtaso-legionæren Carmis Scacas Fetessmen med landskamp-/måltal 27/12; den aldrende Perliss Varmö, som er en af de meget få i verden, der har scoret over 25 landskampmål; og den nye stjernespire Mark van Doel, der foreløbig står noteret for fem mål på otte kampe.

Det bliver også spændende at se, hvordan efterhånden 33-årige Peter Goeppett integrerer sig på holdet blandt flere udmærkede midtbanefolk. Og den sidste af de tre, der tjener deres penge i Eigaland, Söras Tervosshak, er traditionen tro udtaget til truppen. Det bliver nok hans sidste VM, og han tilskrives kun en jokerrolle.

Chefen i det molszarianske forsvar er Jello Perke, som har udviklet sig gevaldigt de seneste år og sidste sommer skiftede til store Way Gorle.

Med indførelsen af “Three C”, den chanalske profliga, er Molszari fra begyndelsen af indeværende sæson gået fra to til fem profklubber. Flagskibet Eendracht Kluij havde en helt igennem skuffende sæson, da det kun blev til en femteplads i ligaen og en tredjeplads i pokalen. Syv af Gold Cup-truppens 22 spillere får deres løn her, mens Rapenn Brooks, der tog sølv i Three C, har fire på lønningslisten. Et af de nye profhold, Elite Binnas, der skuffende rykkede ned, men også tog andenpladsen i pokalen, leverer to af truppens spillere, mens SV Rejws leverer målmand Roland Berger, idet han sidste sommer skiftede tilbage til sin stamklub, da den blev professionel.

Rojtach

Rojtach trænes af Frantizek Poronka, der er sit lands første professionelle landstræner og bestrider jobbet med både succes og autoritet. Hans baggrund er da også som professionel spiller. Som angriber var han yderst målbevidst, og efter han tilbage i 21 scorede tre af Ruda Zvezda Roucs i alt ni finalemål, da klubben vandt det første officielle Rojtach-mesterskab, skrev han samme sommer kontrakt med selveste FC Sõa, som han i 22 vandt ALFA Cup med. Allerede i 23 var han at finde på SVQs hold, og efter sæson 25 sluttede han karrieren hos Cycl Narkow i Szogoz. Herefter rejste Poronka til Nexdomtaso på TIFOs Trænerskole, hvor han bestod på normeret tid med topkarakterer. Det blev dog i begyndelsen kun til ansættelse hos nogle mindre klubber i Krovla, hvorefter han kom til Apoil Port Thaníkis’ nyprofessionelle hold og vandt Intercup. Men karrieren her blev afbrudt af krig. Efter et enkelt år som landstræner for Republic of Gum blev han i sæson 33 landstræner i hjemlandet. Han bestrider jobbet med stor succes, men er samtidig kendt som lidt af en dårlig taber.

Rojtachs trup må siges at være smal og sårbar. I princippet er den bygget op omkring de professionelle spillere fra Alouang Prof League, selvom landet endnu ikke selv har professionelle klubber på grund af national lovgivning, der forbyder sammenblanding af idræt og virksomhedsdrift. Alligevel er to af de hidtil ni Årets Alfoot-Spillere rojtachere. I 30 blev målmand Franktisok Mezek tildelt den prestigefyldte titel, og han er da også en legende i AWBF Forquanesian, hvor han spillede som professionel i otte år, og er i dag under uddannelse til træner.

Den anden er angriberen Zdenek Lola, der vandt titlen i 32 efter han kom hjem fra flere års stor karriere i Miseira og vandt the double med Vorwärts Thumstadt. Den 32-årige angriber er stadig den største stjerne på landsholdet, og han forgudes af hjemmepublikummet. Han kommer til GC 36 med fire mål hidtil i årets landskampe og i øvrigt en god sæsonafslutning som topscorer i sin klub, som stadig er Vorwärts Thumstadt.

En anden kendt stamspiller fra AWBF er anfører Maxim Basarowa. Den robuste fighter er altid i kamphumør, men også kendt for at være temperamentsfuld. Hans store overblik på midtbanen gør ham til det altid naturlige midtpunkt.

Man vil desuden lægge mærke til den 27-årige forsvarsspiller Miklos Miklosko. Han er amatør og har netop vundet sølv i den hjemlige liga med Slovan Bolovska. Han kan let være den næste rojtacher, der bliver professionel i Alouang Prof League.

Brødreparret, liberoerne Miro og Jan Nula fra henholdsvis SC Grosen og Way Gorle, er også spillere, man sikkert kommer til at lægge mærke til. De er begge fysisk stærke og ofte hård kost for driblende ballerinaer, som de oftest effektivt forhindrer i at komme i nærheden af målet.

Nok en mand, der kan komme i overskrifterne, er den 23-årige angriber Tatjan Mostek fra Truå fB. Selvom han har lidt svært ved at falde til i klubben, så er han stødt til Gold Cup-truppen som en sulten hanløve og scorede da også et flot hovedstødsmål i den ene af sine to forberedelseskampe.

Sidst men ikke mindst er der Dulek Zdenski. Efterhånden 32 år og også fra AWBF. Han kommer til GC 36 efter netop at have spillet 50 officielle landskampe og scoret 19 mål (begge er rekord). En stor spiller, der altid slår til.

Som en kuriositet har træner Frantizek Poronka hevet Hristo Priloha frem fra mølposen. Han var landsholdets første målmand og spillede 12 landskampe i sæson 25-28. Han er idag 36 år og stadig aktiv for Czid Blona. En erfaren tredjemålmand er vel ikke af vejen.

Rojtach var tæt på kvalifikation til såvel GC 27 som GC 33. Denne tredje lykkens gang sikrede holdet sig ved først at vinde sin indledende pulje uden store problemer over Republic of Gum og Qoullux. Selvom Coast Country en overgang så ud til at vinde den afgørende kvalifikationspulje, lykkedes det alligevel rojtacherne at vinde med et point og endelig sikre sig billetterne til Baringers Land.

Skolborg

De femdobbelte verdensmestre fra Skolborg møder til turneringen med svingende resultater i forberedelserne, men har dog kvalificeret sig direkte til turneringen ved at vinde den ene af de to kvalifikationspuljer i Nexdomtaso.

Træneren er den som spiller tredobbelte verdensmester Bo Nissen, der var en stor angriber og scorede 19 mål i sine 35 landskampe. Han er 43 år og har trænet landsholdet siden sæson 34, og før det trænede han U21-landsholdet i tre år. Bo Nissen er kendt for at være en glad og positiv mand. Han har skrevet to bøger sammen med Michael Honnes (træner for Udborgs U21-landshold), hvor budskabet er, at der skal spilles mere legende fodbold og med flere mål som udbytte. Og så lægger han ikke skjul på, at han og holdet går efter at vinde guld for sjette gang, og at han i øvrigt håber at være landstræner i mange år frem — så længe, så han også når at opleve en slutrunde på hjemmebane…

Truppens 22 spillere er alle rimelig rutinerede. Gennemsnitsalderen er således 29,9 år og derfor forholdsvis høj for en slutrundetrup. Alderspræsidenten er 36-årige Brian Chrömp fra CF Triñe – manden med 5-tallet på ryggen – som kom med på det yderste mandat, men som Bo Nissen i sin præsentation gav afgørende betydning ved bare at være på holdet, da han har en positiv indflydelse på de andre spillere og er god til at opmuntre og motivere. I den modsatte ende af aldersskalaen er en anden Miseira-legionær, nemlig angriberen Abel Groch fra SSC Boffe, der trods sine kun 23 år er en yderst rutineret herre. Han møder til slutrunden mere målfarlig end nogensinde og scorede i øvrigt fire mål i sine tre testkampe.

Af oversøiske legionærer er der desuden blevet plads til Olli Krydahl, der til daglig er angriber i værtslandets dobbelte mesterhold TSV Derssen, samt lidt overraskende til Kaspar Jönsson, der til daglig spiller for Vorwärts Thumstadt i Alouang. Begge kom topmotiverede til træning med truppen og scorede hver to mål i henholdsvis tre og to testkampe.

Ellers er det ikke så overraskende Ulverød, der stiller med flest spillere, nemlig fem, herunder anfører og verdensmester Jens Magnusson, der også har været Årets BURF-spiller (i 28 og 30). Magnusson er det naturlige midtpunkt og en allrounder på midtbanen. Han er efterhånden blevet 31 år, og med 98 landskampe (og 17 mål) vil han under slutrunden runde de 100 landskampe som den kun anden skolborger — Tim Hansson er noteret for 115 kampe.

Den største overraskelse er Malte Holm. Han er en 30-årig højrekantsspiller, der fik chancen på landsholdet i sæson 35 efter at være blevet stjerne i kollonesisk fodbold i klubben Vintarby. Han tilspillede sig en stamplads på holdet efter at have levet en meget anonym fodboldtilværelse uden nogensinde at være udtaget til et ungdomslandshold.

Den ellers populære Torolf Villen blev der ikke blev plads til i truppen, dels på grund af mange småskader i foråret, dels fordi legionærerne fra Miseira simpelthen var bedre. Ulverød-spilleren var naturligt nok meget skuffet over ikke at komme med.

Skolborg må trods sine svingende resultater i de senere år endnu en gang regnes blandt favoritterne ved GC 36.

Trokollonne

De forsvarende mestre fra Trokollonne kommer til GC36 med masser af selvtillid og kampgejst, selvom nok de færreste for alvor regner med, at de kan tage pokalen med hjem.

Træner Alban Krultovic har ganske vist valgt at tage 12 verdensmestre med, men langt de fleste var talenter og udskiftningsspillere ved TIFO Gold Cup 33.

Af kernetruppen er det især målmand Papon Draz, forsvarsspilleren Ole Sølholt og midtbanespilleren og nu anfører Hans-Henrik Nielsson, som man vil huske. Papon Draz, der til daglig spiller i Al-Quodis, regnede ikke selv med at blive udtaget som førstevalg, men han kom med til testkampene og gjorde det overbevisende. Ole Sølholt spiller til daglig i Rolux i Eigaland og er holdets nester regnet i antal landskampe. Det er hidtil blevet til 89 indsatser, og han kan nemt blive den første kolloneser til at runde 100 kampe i landsholdstrøjen. Selvom mange måske synes han altid har været med, så er han kun 29 år. Hans-Henrik Nielsson er derimod 33 år og spiller formentlig sin sidste slutrunde. Til daglig spiller han i næstbedste række i Ban i Udborg, men han har en naturlig autoritet, der gør ham god som anfører.

Målene forventes at skulle scores af 23-årige Peter Rasmulle, der trods en dårlig sæson i WB Jynnastad/Luposasn altid er træfsikker på landsholdet. Han er da også på jagt efter en storklub, og mon ikke nogen kan få plads til ham? Ved sin side har han Ronny Grøn fra hjemlige Vilsted/Rizaz eller Albert Jönneborg fra Way Gorle.

Den mest kontroversielle er dog David Jagotir Aurild fra Isk/Rizz. Han er i de kulørte blade for adskillige eskapader. Således har han flere gange besøgt skumle klubber med den moevalesiske klubkammerat Carlos Carino (der bl.a. af denne grund ikke er med ved GC36). Senest er han blevet far til fodboldbaben og fotomodellen Tove Truttans barn, som han dog ikke har noget at gøre med.

Af truppens 22 spillere er de ti fra den hjemlige liga — men ingen fra mestrene fra B02, mens Isk/Rizz med sine tre spillere er bedst repræsenteret.

Alban Krultovic er kendt for at være benhård i sin udvælgelse, og spillere som Rapaz Kulinuz og Ypiz Bratch, som troede sig sikre i startopstillingen, må affinde sig med en plads på bænken.

Udborg

Udborgs landshold er nok Nexdomtasos bedste bud på en vinder af GC 36. Holdet har flere gange været tæt på, men hver gang er det endt med “lige ved og næsten”.

I deres kvalifikationspulje så det længe ud til, at Eigaland skulle kvalificere sig direkte. Både Udborg og Eigaland havde vundet alle deres kampe bortset fra en enkelt uafgjort mod Roselta, men Eigaland havde vundet det første indbyrdes opgør i oktober 34 i Innanæs med 1:0. Sidste spilledag kunne Eigaland selv afgøre kvalifikationen på hjemmebane i Nexøborg og skulle bare have uafgjort for at vinde puljen. Omvendt ville en sejr til Udborg betyde direkte kvalifikation til udeholdet. Og den kom med en solig 3:0-sejr. Anfører Lasse Brullerup åbnede festen, altid velspillende Flemming Albertsen fulgte efter, og sejren blev cementeret af spydspidsen Lasse Ponnin.

Træner Jan Olsson møder med et stærkt hold med rigtig mange mål i benene. Selv er han efterhånden 62 år og landstræner på sjette sæson. Ingen ved, om han fortsætter efter slutrunden. Han har før sit landstrænerjob været træner for Innanæs BK i tolv sæsoner, og før det to sæsoner for Jefferød. Olsson er en autoritet, og da det er dagsformen, der er afgørende for ham, kan end ikke de allerstørste spillere vide sig helt sikre på en plads i opstillingen.

Op til slutrunden har Jan Olsson afprøvet ikke færre end elleve angribere. De var alle målfarlige og scorede stort set alle i forberedelseskampene. Alle ville være sikre på en plads på de fleste andre hold. At GC 33s store målmager, Bjørn Finnstrup fra OFK Sumsar, er med, kan vel ikke overraske. Han scorede tre mål i tre forberedelseskampe og er således noteret for 28 mål i sine 46 landskampe, kun overgået af Olav Holdts 29. Finnstrup er blevet 27 år og kommer til GC 36 i storform, trods en skade op til Nick Bobson Cup-finalen, der endte med triumf til hans coslaviske klub.

På sin venstre side har Finnstrup den lidt iltre 25-årige Bjørn Willemsen fra Lanos, der lidt overraskende rygtes til FK Tink i Klomarken, eller muligvis den af publikum så elskede 23-årige Donald Hansen fra Silt. Visites’ Kim Holgersen, der efterhånden er 30 år, regnes som sikker på Finnstrups højre side. Han har spillet 52 kampe og scoret 27 gange og er dermed en skarp konkurrent til topscorerværdigheden.

Ud over de altid sikre centrale midtbanespillere i form af anfører Lasse Brullerup og Visites-anfører Flemming Albertsen, har Way Gorles 26-årige Lars Mullerup vist så gode takter på højreflanken, at han er førstevalget foran den jævnaldrende Jakob Sommerby, som ellers normalt spiller denne plads. På venstrekanten ser det ud til, at mestrene fra Innanæs SFs 24-årige Michael Bygveen er tiltænkt en plads i startopstillingen. Men midtbanen er også målfarlig: Lasse Brullerup har scoret 23 landsholdsmål, og Flemming Albertsen er noteret for 19. Anfører Lasse Brullerup spiller sin kamp nr. 100 i landsholdstrøjen første gang han løber på banen ved GC 36.

I den modsatte ende er der ingen tvivl om, at garvede Torben Gråvad med sine 67 landskampe skal vogte målet. Bliver han skadet, vil holdet klart blive svækket.

Lige foran ham står lige så sikre libero Peter Clausen fra Gisn, der efterhånden er 30 år og noteret for 87 landskampe, hvilket gør ham til holdets næstmest erfarne. Ved hans side finder vi garvede folk som Birger Marchveen og Ole Ande, der også er blandt de nexdomtanske favoritters stærke kort.

Ørden

Ørden blev det første hold fra Tirbik, der siden kontinentet kom med igen kvalificerede sig for anden gang — endda i træk. Da holdet forinden i 30 vandt Tirbik Cup har det tilspillet sig en ubestridt status som kontinentets dominerende.

Succesen har dog også haft sin pris i og med at flere spillere undervejs er blevet hentet til andre verdensdele på profkontrakter. Alene før denne sæson rejste målmand og anfører Ole Svenningsen til Westwimpton United i Lord-Terrier-Land — dog med en klausul om at kunne spille kvalifikationskampe — mens den tidligere landsholdsanfører Mogens Hatting hentede forsvarsroutinieren Michael Olesen og midtbanestøtten Allan Kimbjerg til larnesiske Overwind FC, som han træner. Da den purunge angriber Per Trægård samtidig blev hyret af Alouang Terlitense og hans kollega/konkurrent Ole Vuus og go’e gamle Per Evens i forvejen pryder nexdomtanske grønsværer, er alle fire kontinenter repræsenteret på det ørdensiske hold.

Det er sågar ikke alle udlandsprofer, Olfert Junkersen har udtaget. Hans erfaring fra slutrunden i 33 er, at holdets fungeren og rytme risikerer at gå i stakkato, hvis for mange “nye” indsættes, selvom de bringer nok så megen individuel kvalitet og erfaring ind. Junkersen er om nogen manden bag Ørdens opstigning — han trådte til før sæson 29 og har altså nu siddet på posten i otte år med en Tirbik Cup-titel og to TIFO Gold Cup—deltagelser som udbytte.

Af de hjemlige amatørspillere er det først og fremmest dem med navnet Persen, vi vil lægge mærke til. De sidste mange konger af Ørden har heddet Per, og dette fornavn og efternavnet Persen er meget udbredte i østaten. Således er der fire af hver i TIFO Gold Cup 36-truppen.

Først og fremmest skal midtbanevidunderet Gilbert Persen nævnes — også kaldet “Don Gilberto” på grund af sin kvindetække. Han er om nogen stjernen i den hjemlige liga og på landsholdet, og det er en gåde, hvorfor han i en alder af 29 år fortsat spiller på amatørbasis.

Målene er hans klubkammerat i Klondyke Ideal, Volmer Persen, udset til at stå for. Med hidtil 16 af slagsen er den 30-årige angriber Ørdens landsholds mest scorende nogensinde. En anden målfarlig herre er den unge Kent-Jørgen Persen, som er et af de største blandt mange af landets talenter, og som trods sine 21 år spiller meget modent.

Endelig er der Erik Persen, som snarere end en stjerne er den diskrete og solide midtbanesøjle. En tilsvarende rolle i forsvaret står det nykårede mesterhold WB Mårns Ib Nielsen for.

Om Olfert Junkersens sammenspillede og disciplinerede hold kan drille de andre hold i puljen vil blive spændende at følge. Selv er træneren ret præcis i sit succeskriterium: mindst fire point og mindst seks mål i de fem puljekampe. Beskedent, og så alligevel ambitiøst for tirbikerne.

Kampdata

Gruppe A

1.spilledag

Åbningskamp på Weltarena, Baringers Stadt (82 000 tilskuere, udsolgt)
Baringers Land − Rojtach 6:0 (4:0)
BAL: Sepp Rahn — Andreas Bergenheimer — Norbert Loidel, Paul Blau, Hari Woelk — Karlfranz Berg (46. Josef Gross), Roland Bräuningerhaus, Eberhardt Heimnauer — Felix Ziwa (55. Ralf-Peter Wöhlmann), Franz Berg, Ekkehardt Grauens. Tino Rahmburg.
ROJ: Miroslav Snajda — Jan Nula — Miklos Miklosko, Tomas Palska (58. Josef Albrzka), Paczal Hasek — Maxim Basarowa, Brunov Libanov, Peloslav Etrea — Tatjan Mostek (46. Petr Plasek), Zdenek Lola, Dulek Zdenski. Frantizek Poronka.
1:0 Eberhardt Heimnauer (13.), 2:0 Eberhardt Heimnauer (15.), 3:0 Norbert Loidel (23.), 4:0 Franz Berg (28.), 5:0 Roland Bräuningerhaus (47.), 6:0 Ekkehardt Grauens (58.)
Dommer: Tommy Larsen (UDB)
Gule: Ekkehardt Grauens, Josef Gross, Sepp Rahn — Josef Albrzka, Maxim Basarowa, Peloslav Etrea, Paczal Hasek, Jan Nula
Rødt: ; — Zdenek Lola (38., nødbremse, 1 karantænedag)

Weinersbrücker Gold-Cup-Stadion, Weinersbrück (22 000 tilskuere)
Mõevalos − Ørden 4:0 (2:0)
MÕE: Manuél — Elzaf — Palẽe, Diamanto — Ze Palo, Didi, Mutos, Ze Veto, Cão — Olõo, Peres Cuán (54. Malino). Miro.
ØRD: Ole Svenningsen — Kim Loft (46. Per Evens) — Michael Olesen, Olfert Lejfson, Ib Nielsen — Allan Kimbjerg, Mogens Kludh, Erik Persen, Gilbert Persen — Ole Vuus (61. Per Trægård), Volmer Persen. Olfert Junkersen.
1:0 Ze Palo (10.), 2:0 Didi (40.), 3:0 Didi (60.), 4:0 Didi (64.)
Dommer: Per Olsen (UDB)
Gule: ; — Kim Loft, Erik Persen, Gilbert Persen

Nord-Ruhniger Sportpark, Reitsburg (28 000 tilskuere, udsolgt)
Collo − Trokollonne 1:3 (1:2)
COL: Carlo Da Zene — Patrizio De Milano (62. Bruno Milvese) — Manuelo Papparacchi, Fulvio Fulviani — Ando Caisella, Marco Dezotti (35. Mirco Da Sizziri), Carlo Dave, Pedro Mirini, Caspare Crusolotti — Francesco Carranzara, Giuseppe Meritini. Lars Ibson.
TRO: Papon Draz — Franziz Mauraz (46. Ypiz Bratch) — Jagotir Albertozaz, Ikoz Xommaz, Ole Sølholt — David Jagotir Aurild (78. Ronny Grøn), Bjørn Jensen, Hans-Henrik Nielsson, Harry Jørgensen — Albert Jönneborg, Peter Rasmulle. Alban Krultovic.
0:1 Albert Jönneborg (11.), 0:2 Bjørn Jensen (19.), 1:2 Carlo Dave (38.), 1:3 Harry Jørgensen (87.)
Dommer: Joseph Pertrenkovoch (KOR)
Gule: ; — Papon Draz, Peter Rasmulle, Ikoz Xommaz
Rødt: ; — Peter Rasmulle (77., andet gule, 1 karantænedag)

2.spilledag

Weltarena, Baringers Stadt (26 000 tilskuere)
Rojtach − Mõevalos 0:5 (0:1)
ROJ: Miroslav Snajda — Jan Nula — Miklos Miklosko, Tomas Palska, Paczal Hasek (72. Zdenek Alantrija) — Maxim Basarowa, Brunov Libanov (72. Frantisok Zehela), Peloslav Etrea — Petr Plasek, Petr Krk, Dulek Zdenski. Frantizek Poronka.
MÕE: Manuél — Elzaf — Vẽo, Diamanto — Ze Palo, Didi, Sives Alén, Ze Veto (57. Humberto Mario), Cão — Rapid (46. Malino), Aianho. Miro.
0:1 Didi (34.), 0:2 Diamanto (59.), 0:3 Elzaf (71.), 0:4 Ze Palo (75.), 0:5 Sives Alén (86.)
Dommer: Flemming Hanis (SKO)
Gule: Maxim Basarowa (nr.2), Miklos Miklosko, Petr Plasek, Dulek Zdenski — Aianho, Didi, Elzaf, Sives Alén
Rødt: Miklos Miklosko (28., andet gule, 1 karantænedag) — :

Weinersbrücker Gold-Cup-Stadion, Weinersbrück (80 000 tilskuere, udsolgt)
Baringers Land − Trokollonne 3:1 (0:1)
BAL: Sepp Rahn — Andreas Bergenheimer (40. Klaus Schwarz) — Norbert Loidel, Paul Blau, Hari Woelk — Josef Gross, Roland Bräuningerhaus, Eberhardt Heimnauer (66. Rolf Hannes) — Felix Ziwa, Franz Berg, Ekkehardt Grauens. Tino Rahmburg.
TRO: Papon Draz (46. Jagotir Abaz) — Franziz Mauraz — Jagotir Albertozaz, Ikoz Xommaz, Ole Sølholt (78. Paul von Hääger) — David Jagotir Aurild, Bjørn Jensen, Hans-Henrik Nielsson, Harry Jørgensen — Albert Jönneborg, Ronny Grøn. Alban Krultovic.
0:1 Albert Jönneborg (35.), 1:1 Klaus Schwarz (60.), 2:1 Hari Woelk (77.), 3:1 Felix Ziwa (90.)
Dommer: Tom Perbak (UDB)
Gule: Andreas Bergenheimer, Roland Bräuningerhaus (nr.2) — David Jagotir Aurild, Harry Jørgensen

Nord-Ruhniger Sportpark, Reitsburg (16 000 tilskuere)
Collo − Ørden 0:0
COL: Carlo Da Zene — Patrizio De Milano — Manuelo Papparacchi, Bruno Milvese (46. Fulvio Fulviani) — Ando Caisella, Marco Dezotti, Carlo Dave, Pedro Mirini, Caspare Crusolotti — Francesco Carranzara (62. Carlo Uli), Giuseppe Meritini. Lars Ibson.
ØRD: Ole Svenningsen — Per Evens — Michael Olesen, Erik Repius, Ib Nielsen — Kent-Jørgen Persen, Allan Kimbjerg (80. Jokum Alsinge), Per Propell, Gilbert Persen — Anders Tigersted (55. Per Trægård), Volmer Persen. Olfert Junkersen.
Dommer: Sammy O’Lazya (WEV)
Gule: Carlo Dave, Marco Dezotti, Patrizio De Milano — ;

3.spilledag

Nord-Ruhniger Sportpark, Reitsburg (22 000 tilskuere)
Rojtach − Trokollonne 0:9 (0:5)
ROJ: Hristo Priloha — Jan Nula — Miro Nula, Tomas Palska, Paczal Hasek — Slobodan Czidek, Brunov Libanov, Peloslav Etrea (61. Pavel Vanek) — Petr Plasek, Zdenek Lola, Dulek Zdenski (85. Stanislav Krbea). Frantizek Poronka.
TRO: Klaus Klein Kleistner — Franziz Mauraz — Jagotir Albertozaz, Ikoz Xommaz, Ole Sølholt — David Jagotir Aurild, Bjørn Jensen (72. Manoz Prizz), Hans-Henrik Nielsson, Harry Jørgensen (81. Daniel Daskmeyer) — Albert Jönneborg, Peter Rasmulle. Alban Krultovic.
0:1 Hans-Henrik Nielsson (11.), 0:2 Peter Rasmulle (25.), 0:3 David Jagotir Aurild (31.), 0:4 Jagotir Albertozaz (37.), 0:5 David Jagotir Aurild (45.), 0:6 Hans-Henrik Nielsson (57.), 0:7 Ole Sølholt (73.), 0:8 Albert Jönneborg (86.), 0:9 Albert Jönneborg (90.)
Dommer: Luc Ragout (ARN)
Gule: Slobodan Czidek — Klaus Klein Kleistner

Weinersbrücker Gold-Cup-Stadion, Weinersbrück (80 000 tilskuere, udsolgt)
Baringers Land − Ørden 6:2 (3:1)
BAL: Sepp Rahn — Klaus Schwarz — Norbert Loidel (89. Paul Blau), Andreas Bergenheimer, Hari Woelk — Josef Gross, Peter Zinsen (46. Karlfranz Berg), Eberhardt Heimnauer — Felix Ziwa, Franz Berg, Ekkehardt Grauens. Tino Rahmburg.
ØRD: Ole Svenningsen — Per Evens — Michael Olesen, Erik Repius (88. Olfert Lejfson), Ib Nielsen — Kent-Jørgen Persen, Allan Kimbjerg, Per Propell, Gilbert Persen — Anders Tigersted (51. Volmer Persen), Per Trægård. Olfert Junkersen.
1:0 Peter Zinsen (7.), 2:0 Eberhardt Heimnauer (9.), 3:0 Franz Berg (38.), 3:1 Per Trægård (40.), 4:1 Andreas Bergenheimer (50.), 5:1 Ekkehardt Grauens (74.), 6:1 Hari Woelk (76.), 6:2 Gilbert Persen (84.)
Dommer: Bo Jönsson (UDB)
Gule: Norbert Loidel, Klaus Schwarz — Per Propell
Rødt: Klaus Schwarz (89., andet gule, 1 karantænedag) — ;

Weltarena, Baringers Stadt (82 000 tilskuere, udsolgt)
Collo − Mõevalos 0:0
COL: Carlo Da Zene — Patrizio De Milano — Manuelo Papparacchi, Fulvio Fulviani — Ando Caisella, Marco Dezotti, Carlo Dave, Pedro Mirini (65. Giancarlo Manini), Caspare Crusolotti — Carlo Uli (52. Malvi Frechodocci), Giuseppe Meritini. Lars Ibson.
MÕE: Manuél — Elzaf (88. Zates) — Palẽe, Diamanto — Ze Palo, Didi, Sives Alén, Ze Veto (61. Humberto Mario), Cão — Malino, Peres Cuán. Miro.
Dommer: Tommy Larsen (UDB)
Gule: Giuseppe Meritini — Cão

4.spilledag

Nord-Ruhniger Sportpark, Reitsburg (16 000 tilskuere)
Rojtach − Ørden 1:1 (0:1)
ROJ: Petr Chalupka — Jan Nula (32. Zdenek Alantrija) — Miklos Miklosko, Tomas Palska, Miro Nula — Maxim Basarowa, Brunov Libanov, Peloslav Etrea (77. Pavel Vanek) — Petr Plasek, Zdenek Lola, Dulek Zdenski. Frantizek Poronka.
ØRD: Ole Svenningsen — Per Evens — Michael Olesen (79. Kamillo Kurtsen), Erik Repius, Ib Nielsen — Kent-Jørgen Persen (48. Allan Kimbjerg), Jokum Alsinge, Per Propell, Gilbert Persen — Anders Tigersted, Per Trægård. Olfert Junkersen.
0:1 Anders Tigersted (41.), 1:1 Petr Plasek (54.)
Dommer: Albert Simpson (LTL)
Gule: Zdenek Lola (nr.2), Jan Nula (nr.2) — Allan Kimbjerg

Weltarena, Baringers Stadt (82 000 tilskuere, udsolgt)
Mõevalos − Trokollonne 0:4 (0:2)
MÕE: Manuél — Elzaf — Palẽe, Diamanto — Ze Palo, Didi, Humberto Mario, Ze Veto, Cão (68. Fẽo da Lãa) — Olõo (46. Aianho), Peres Cuán. Miro.
TRO: Papon Draz — Franziz Mauraz — Jagotir Albertozaz, Ikoz Xommaz, Ole Sølholt — David Jagotir Aurild, Bjørn Jensen, Hans-Henrik Nielsson, Harry Jørgensen (46. Daniel Daskmeyer) — Albert Jönneborg, Peter Rasmulle (54. Rapaz Kulinuz). Alban Krultovic.
0:1 Peter Rasmulle (25.), 0:2 Ikoz Xommaz (30.), 0:3 Albert Jönneborg (53.), 0:4 Hans-Henrik Nielsson (66.)
Dommer: Bo Jönsson (UDB)
Gule: Aianho (nr.2) — David Jagotir Aurild (nr.2), Daniel Daskmeyer, Bjørn Jensen, Albert Jönneborg, Hans-Henrik Nielsson, Ikoz Xommaz (nr.2)

Weinersbrücker Gold-Cup-Stadion, Weinersbrück (80 000 tilskuere, udsolgt)
Baringers Land − Collo 3:0 (1:0)
BAL: Sepp Rahn — Andreas Bergenheimer — Phillip Rot (46. Franz Maier), Paul Blau, Hari Woelk — Peter Zinsen, Roland Bräuningerhaus, Eberhardt Heimnauer — Felix Ziwa (79. Ralf-Peter Wöhlmann), Franz Berg, Ekkehardt Grauens. Tino Rahmburg.
COL: Carlo Da Zene — Patrizio De Milano — Manuelo Papparacchi, Fulvio Fulviani — Ando Caisella, Marco Dezotti (46. Giancarlo Manini), Carlo Dave, Pedro Mirini, Caspare Crusolotti — Francesco Carranzara, Adolfo Cabriani (58. Carlo Uli). Lars Ibson.
1:0 Peter Zinsen (21.), 2:0 Eberhardt Heimnauer (57.), 3:0 Felix Ziwa (78.)
Dommer: Per Olsen (UDB)
Gule: Franz Berg, Paul Blau, Sepp Rahn (nr.2) — Patrizio De Milano (nr.2), Pedro Mirini
Rødt: ; — Carlo Dave (20., farlig tackling bagfra, 1 karantænedag)

5.spilledag

Weltarena, Baringers Stadt (82 000 tilskuere, udsolgt)
Trokollonne − Ørden 5:0 (0:0)
TRO: Papon Draz — Franziz Mauraz — Jagotir Albertozaz, Pollinus Wakazaz (69. Paul von Hääger), Ole Sølholt — Manoz Prizz, Bjørn Jensen, Hans-Henrik Nielsson, Harry Jørgensen (46. Nic Ouilen) — Albert Jönneborg, Peter Rasmulle. Alban Krultovic.
ØRD: Ole Svenningsen — Per Evens — Michael Olesen, Erik Repius, Ib Nielsen — Kent-Jørgen Persen, Allan Kimbjerg (81. Erik Persen), Per Propell, Gilbert Persen — Anders Tigersted (64. Kasper Bregning), Per Trægård. Olfert Junkersen.
1:0 Albert Jönneborg (50.), 2:0 Albert Jönneborg (51.), 3:0 Peter Rasmulle (70.), 4:0 Jagotir Albertozaz (74.), 5:0 Manoz Prizz (86.)
Dommer: Flemming Hanis (SKO)
Gule: Hans-Henrik Nielsson (nr.2), Peter Rasmulle (nr.3) — Per Propell (nr.2)

Nord-Ruhniger Sportpark, Reitsburg (28 000 tilskuere, udsolgt)
Baringers Land − Mõevalos 0:2 (0:2)
BAL: Norbert Künzer — Andreas Bergenheimer — Franz Maier, Paul Blau, Hari Woelk (40. Phillip Rot) — Peter Zinsen, Roland Bräuningerhaus, Eberhardt Heimnauer — Felix Ziwa, Fritz Kohl, Ekkehardt Grauens (54. Ralf-Peter Wöhlmann). Tino Rahmburg.
MÕE: Manuél — Elzaf (73. Palẽe) — Vẽo, Diamanto — Faẽe Sivel, Didi, Sives Alén, Ze Veto, Cão — Malino, Olõo (73. Peres Cuán). Miro.
0:1 Faẽe Sivel (19.), 0:2 Cão (41.)
Dommer: Joseph Pertrenkovoch (KOR)
Gult: Peter Zinsen — ;

Weinersbrücker Gold-Cup-Stadion, Weinersbrück (62 000 tilskuere)
Rojtach − Collo 0:2 (0:1)
ROJ: Petr Chalupka — Miro Nula — Miklos Miklosko, Tomas Palska, Paczal Hasek — Maxim Basarowa, Brunov Libanov, Peloslav Etrea — Petr Plasek, Petr Krk, Dulek Zdenski. Frantizek Poronka.
COL: Carlo Da Zene — Ando Opelota — Manuelo Papparacchi, Fulvio Fulviani (41. Bruno Milvese) — Ando Caisella, Marco Dezotti, Giancarlo Manini, Pedro Mirini (60. Mirco Da Sizziri), Caspare Crusolotti — Malvi Frechodocci, Carlo Uli. Lars Ibson.
0:1 Marco Dezotti (30.), 0:2 Carlo Uli (58.)
Dommer: Tom Perbak (UDB)
Gule: Petr Chalupka, Petr Krk — ;

Slutstilling

Gruppe B

1.spilledag

Hans Erbachstadion, Sönig (74 000 tilskuere, udsolgt)
Korlariz − Skolborg 1:3 (0:0)
KOR: Jiri Perowski — Miroslav Liberda — Arko Pariliev, Jan Plunic, Genadi Leratjov (61. Dimitri Korolaj) — Ivano Koreno (20. Miroslav Miriz), Miklos Asha, Wlodzimierz Remek — Zibi Lorentus, Mikhail Valslic, Pourlazdej Womejsz. Jan Paraselija og Paloz Starpinsky.
SKO: Birger Hansson — John Robertson, Michael Nöddeholm — Kasper Lernod (62. Malte Holm), Jens Magnusson, Jan Henrikson, Anders Timms — Flemming Wullf-Jönsson, Olli Krydahl, Carl-Otto von Brückendorff (46. Kaspar Jönsson) — Abel Groch. Bo Nissen.
0:1 Abel Groch (56.), 0:2 Flemming Wullf-Jönsson (59.), 0:3 Abel Groch (76.), 1:3 Jan Plunic (79.)
Dommer: Dragan Rosconovic (COS)
Gule: Wlodzimierz Remek — Jan Henrikson, Anders Timms
Rødt: ; — Olli Krydahl (52., hævnakt, 1 karantænedag)

Stadion Tonn, Tonn (61 000 tilskuere, udsolgt)
Molszari − Udborg 1:2 (0:1)
MSZ: Roland Berger — Jello Perke — Perss Rintwle, Rocoss Venö — Perj Ten Isis, Peter Goeppett (60. Alexander Liktaam), Pieter Routezij, Chiel Koep, Toni Werijnen (46. Capas Opivitt) — Mark van Doel, Meenolph Kolmenraaf. Mike Van Fleeurt.
UDB: Torben Gråvad — Peter Clausen — Erik Ande, Birger Marchveen — Lars Mullerup, Flemming Albertsen, Lasse Brullerup, Willy Bullus (46. Michael Bygveen) — Kim Holgersen, Bjørn Finnstrup (82. Lasse Ponnin), Bjørn Willemsen. Jan Olsson.
0:1 Kim Holgersen (16.), 0:2 Bjørn Finnstrup (63.), 1:2 Mark van Doel (76.)
Dommer: Prekheel Shai (FAM)
Gule: Mark van Doel — Erik Ande
Rødt: Perj Ten Isis (54., farlig tackling, 1 karantænedag) — ;

Sport-Anlage am Assenwald, Brück (31 000 tilskuere, udsolgt)
Laran − Klomarken 5:1 (1:0)
LAR: Toby Nodar — Fred Mister — Don Samson, Stevie Pluckstone (46. Balvin Hughton), Danny Martins — Pete Sadding, Frank Lamb, Pete Miller, Ronnie O'Fyre (46. Teddy Labour) — Peter Luton, Lord Wilson. Oliver Stones.
KLO: Erik Egebæk — Peder Skrant — Roland Jensen, Klaus Jensen, Carl-Evald Bruggerup — Finn Olesen, Franz Ibsen (46. Kasper Lemvig), Thøger Værkebo (77. Kim Petersgård), Enevold Skrylle-Petersen, Ole Tjørnebyyeh — Hugo Enevoldsen. Arne Weber.
1:0 Pete Miller (28.), 1:1 Finn Olesen (61.), 2:1 Peter Luton (64.), 3:1 Pete Miller (74.), 4:1 Peter Luton (82.), 5:1 Teddy Labour (90.+)
Dommer: Alfredo Canescho (VEN)
Gule: Teddy Labour, Toby Nodar — Hugo Enevoldsen

2.spilledag

Hans Erbachstadion, Sönig (70 000 tilskuere)
Laran − Molszari 5:2 (2:1)
LAR: Toby Nodar — Fred Mister — Don Samson, Balvin Hughton (60. Stevie Pluckstone), Danny Martins — Dennis Carper, Frank Lamb (80. Fred O’Column), Pete Miller, Ronnie O’Fyre — Peter Luton, Lord Wilson. Oliver Stones.
MSZ: Roland Berger — Jello Perke — Perss Rintwle (77. Söras Minö), Rocoss Venö — Peter Goeppett (77. Carljiss Nin Senta), Alexander Liktaam, Pieter Routezij, Chiel Koep, Capas Opivitt — Mark van Doel, Meenolph Kolmenraaf. Mike Van Fleeurt.
0:1 Jello Perke (5.), 1:1 Peter Luton (9.), 2:1 Balvin Hughton (27.), 2:2 Mark van Doel (59.), 3:2 Ronnie O’Fyre (62.), 4:2 Peter Luton (64.), 5:2 Peter Luton (76.)
Dommer: Albert Simpson (LTL)
Gult: ; — Alexander Liktaam

Sport-Anlage am Assenwald, Brück (22 000 tilskuere)
Korlariz − Klomarken 0:2 (0:1)
KOR: Jiri Perowski — Miroslav Liberda — Arko Pariliev, Jan Plunic (*), Genadi Leratjov — Miroslav Miriz (78. Ivano Koreno), Wlodi Zujek, Wlodzimierz Remek (46. Miklos Asha) — Zibi Lorentus, Mikhail Valslic, Pourlazdej Womejsz. Jan Paraselija og Paloz Starpinsky.
KLO: Erik Egebæk — Peder Skrant — Carl-Evald Bruggerup, Klaus Jensen, Ingolf Martinsen — Finn Olesen, Franz Ibsen, Thøger Værkebo (74. Børge Lennartsen), Enevold Skrylle-Petersen (90. Kasper Lemvig), Ole Tjørnebyyeh — Hugo Enevoldsen. Arne Weber.
0:1 Ole Tjørnebyyeh (11.), 0:2 Franz Ibsen (87.)
Dommer: Finn Bost (EIG)
Gult: Wlodi Zujek — Børge Lennartsen
Rødt: ; — Børge Lennartsen (79., andet gule, 1 karantænedag)

Stadion Tonn, Tonn (61 000 tilskuere, udsolgt)
Skolborg − Udborg 0:4 (0:2)
SKO: Birger Hansson — John Robertson, Michael Nöddeholm — Kasper Lernod (46. Malte Holm), Jens Magnusson, Jan Henrikson, Anders Timms — Flemming Wullf-Jönsson, Jens Schövad, Kaspar Jönsson (70. Carl-Otto von Brückendorff) — Abel Groch. Bo Nissen.
UDB: Torben Gråvad — Peter Clausen — Erik Ande, Birger Marchveen — Lars Mullerup, Flemming Albertsen (*), Lasse Brullerup (51. Thomas Jornhagen), Michael Bygveen — Kim Holgersen, Bjørn Finnstrup, Bjørn Willemsen (71. Lasse Ponnin). Jan Olsson.
0:1 Bjørn Willemsen (29.), 0:2 Bjørn Finnstrup (32.), 0:3 Bjørn Willemsen (59.), 0:4 Erik Ande (70.)
Dommer: Pär Leridin (KÄP)
Gule: Carl-Otto von Brückendorff, Malte Holm — Thomas Jornhagen, Lars Mullerup

3.spilledag

Stadion Tonn, Tonn (61 000 tilskuere, udsolgt)
Laran − Korlariz 8:1 (2:0)
LAR: Toby Nodar — Balvin Hughton — Don Samson (46. Maiwill Hunman), Stevie Pluckstone, Danny Martins — Dennis Carper, Frank Lamb, Fred O’Column, Pete Miller (46. Fred Mister) — Peter Luton, Lord Wilson. Oliver Stones.
KOR: Jiri Perowski — Miroslav Liberda — Arko Pariliev (3. Velimir Polontov), Jan Plunic, Genadi Leratjov — Miroslav Miriz, Wlodi Zujek, Miklos Asha (62. Petrov Valslic) — Zibi Lorentus, Mikhail Valslic, Pourlazdej Womejsz. Jan Paraselija og Paloz Starpinsky.
1:0 Frank Lamb (37.), 2:0 Stevie Pluckstone (41.), 3:0 Balvin Hughton (49.), 4:0 Dennis Carper (54.), 5:0 Fred Mister (76.), 6:0 Maiwill Hunman (78.), 7:0 Fred Mister (78.), 8:0 Fred Mister (84.), 8:1 Mikhail Valslic (90.)
Dommer: Nash Ballalah (TRO)
Gule: Frank Lamb, Stevie Pluckstone — Miroslav Miriz, Velimir Polontov, Pourlazdej Womejsz
Rødt: ; — Zibi Lorentus (65., grov tackling uden bold, 1 karantænedag)

Sport-Anlage am Assenwald, Brück (31 000 tilskuere, udsolgt)
Molszari − Skolborg 1:4 (1:3)
MSZ: Roland Berger — Jello Perke (71. Söras Tervosshak) — Perss Rintwle, Carljiss Nin Senta — Perj Ten Isis, Alexander Liktaam, Pieter Routezij, Chiel Koep, Peter Goeppett (62. Capas Opivitt) — Mark van Doel, Meenolph Kolmenraaf. Mike Van Fleeurt.
SKO: Birger Hansson — John Robertson, Michael Nöddeholm (46. Brian Chrömp) — Malte Holm, Jens Magnusson, Jan Henrikson, Anders Timms — Flemming Wullf-Jönsson, Olli Krydahl (46. Kasper Yk), Carl-Otto von Brückendorff — Abel Groch. Bo Nissen.
0:1 Abel Groch (2.), 0:2 Olli Krydahl (3.), 0:3 Malte Holm (17.), 1:3 Mark van Doel (39.), 1:4 Abel Groch (64.)
Dommer: Alfredo Canescho (VEN)
Gult: Pieter Routezij — ;

Hans Erbachstadion, Sönig (74 000 tilskuere, udsolgt)
Udborg − Klomarken 0:0
UDB: Torben Gråvad — Peter Clausen — Erik Ande, Birger Marchveen — Lars Mullerup (75. Jakob Sommerby), Flemming Albertsen, Thomas Jornhagen, Michael Bygveen — Kim Holgersen, Bjørn Finnstrup (75. Lasse Ponnin), Bjørn Willemsen. Jan Olsson.
KLO: Erik Egebæk — Peder Skrant — Kurt Holm (46. Carl-Evald Bruggerup), Klaus Jensen, Ingolf Martinsen — Finn Olesen, Franz Ibsen, Thøger Værkebo (46. Bo Rombarldowski), Enevold Skrylle-Petersen, Ole Tjørnebyyeh — Hugo Enevoldsen. Arne Weber.
Dommer: Sammy O’Lazya (WEV)
Gule: Michael Bygveen, Torben Gråvad, Bjørn Willemsen — Franz Ibsen, Klaus Jensen, Ingolf Martinsen, Finn Olesen, Enevold Skrylle-Petersen
Rødt: Bjørn Willemsen (70., andet gule, 1 karantænedag) — ;

4.spilledag

Hans Erbachstadion, Sönig (74 000 tilskuere, udsolgt)
Laran − Skolborg 0:4 (0:3)
LAR: Toby Nodar — Balvin Hughton — Don Samson, Stevie Pluckstone, Danny Martins — Dennis Carper, Fred O’Column (26. Ronnie O’Fyre), Pete Miller, Fred Mister — Peter Luton, Mark Alfred Ussington (26. Lord Wilson). Oliver Stones.
SKO: Birger Hansson — John Robertson, Michael Nöddeholm (46. Magnus von Myggehøj) — Malte Holm, Jens Magnusson, Jan Henrikson (83. Kay Rüsved), Anders Timms — Flemming Wullf-Jönsson, Olli Krydahl, Carl-Otto von Brückendorff — Abel Groch. Bo Nissen.
0:1 Jens Magnusson (4.), 0:2 Olli Krydahl (19.), 0:3 Anders Timms (20.), 0:4 Abel Groch (58.)
Dommer: Finn Bost (EIG)
Gule: ; — Olli Krydahl (“nr.3”), Flemming Wullf-Jönsson

Sport-Anlage am Assenwald, Brück (31 000 tilskuere, udsolgt)
Korlariz − Udborg 2:2 (1:1)
KOR: Jiri Perowski — Miroslav Liberda — Arko Pariliev, Genadi Leratjov — Miroslav Miriz (46. Ivano Koreno), Wlodi Zujek, Miklos Asha (57. Mikhail Etranski), Wlodzimierz Remek — Urban Barajak, Mikhail Valslic, Pourlazdej Womejsz. Jan Paraselija og Paloz Starpinsky.
UDB: Torben Gråvad — Peter Clausen — Erik Ande, Birger Marchveen (46. Paul Ponnin) — Lars Mullerup, Flemming Albertsen, Thomas Jornhagen (46. Gerhard von Höner), Michael Bygveen — Kim Holgersen, Bjørn Finnstrup, Donald Hansen. Jan Olsson.
0:1 Lars Mullerup (8.), 1:1 Urban Barajak (22.), 2:1 Mikhail Valslic (87.), 2:2 Donald Hansen (89.)
Dommer: Luc Ragout (ARN)
Gule: Pourlazdej Womejsz (nr.2), Wlodi Zujek (nr.2) — Erik Ande (nr.2), Peter Clausen, Torben Gråvad (nr.2)

Stadion Tonn, Tonn (61 000 tilskuere, udsolgt)
Klomarken − Molszari 4:1 (4:0)
KLO: Erik Egebæk — Peder Skrant — Kurt Holm, Klaus Jensen, Ingolf Martinsen — Finn Olesen, Franz Ibsen, Thøger Værkebo, Enevold Skrylle-Petersen (46. Kim Petersgård), Ole Tjørnebyyeh — Hugo Enevoldsen. Arne Weber.
MSZ: Roland Berger — Carljiss Nin Senta (25. Söras Tervosshak) — Perss Rintwle, Rocoss Venö — Perj Ten Isis, Alexander Liktaam (46. Toni Werijnen), Pieter Routezij, Chiel Koep, Peter Goeppett — Mark van Doel, Meenolph Kolmenraaf. Mike Van Fleeurt.
1:0 Franz Ibsen (3.), 2:0 Hugo Enevoldsen (18.), 3:0 Franz Ibsen (22.), 4:0 Thøger Værkebo (40.), 4:1 Söras Tervosshak (55.)
Dommer: Nash Ballalah (TRO)
Gule: ; — Mark van Doel (nr.2), Chiel Koep, Söras Tervosshak, Rocoss Venö

5.spilledag

Sport-Anlage am Assenwald, Brück (31 000 tilskuere, udsolgt)
Molszari − Korlariz 3:1 (1:0)
MSZ: Roland Berger — Söras Tervosshak — Perss Rintwle, Carljiss Nin Senta — Perj Ten Isis, Peter Goeppett, Pieter Routezij, Chiel Koep, Capas Opivitt — Perliss Varmö (46. Carmis Scacas Fetessmen), Meenolph Kolmenraaf. Mike Van Fleeurt.
KOR: Jiri Perowski — Miroslav Liberda — Arko Pariliev, Jan Plunic — Miroslav Miriz (76. Genadi Leratjov), Miklos Asha, Mikhail Etranski, Wlodzimierz Remek — Zibi Lorentus, Mikhail Valslic (73. Pourlazdej Nen), Urban Barajak. Jan Paraselija og Paloz Starpinsky.
1:0 Peter Goeppett (12.), 2:0 Chiel Koep (68.), 3:0 Carljiss Nin Senta (76.), 3:1 Genadi Leratjov (79.)
Dommer: Pär Leridin (KÄP)
Gule: Roland Berger, Carmis Scacas Fetessmen — ;

Stadion Tonn, Tonn (61 000 tilskuere, udsolgt)
Klomarken − Skolborg 1:1 (1:1)
KLO: Erik Egebæk — Peder Skrant — Roland Jensen, Klaus Jensen, Ingolf Martinsen — Finn Olesen, Franz Ibsen, Thøger Værkebo (70. Kasper Lemvig), Enevold Skrylle-Petersen, Ole Tjørnebyyeh — Hugo Enevoldsen (70. Viggo Bjørn). Arne Weber.
SKO: Birger Hansson — John Robertson (83. Per Woss), Michael Nöddeholm — Kasper Lernod (48. Malte Holm), Jens Magnusson, Jan Henrikson, Anders Timms — Flemming Wullf-Jönsson, Kaspar Jönsson, Carl-Otto von Brückendorff — Abel Groch. Bo Nissen.
0:1 Abel Groch (4.), 1:1 Ingolf Martinsen (26.)
Dommer: Prekheel Shai (FAM)
Gule: Franz Ibsen (nr.2), Enevold Skrylle-Petersen (nr.2) — Kaspar Jönsson, John Robertson, Flemming Wullf-Jönsson (nr.2)
Rødt: Franz Ibsen (56., andet gule, “1 karantænedag”)

Hans Erbachstadion, Sönig (74 000 tilskuere, udsolgt)
Udborg − Laran 3:3 (2:1)
UDB: Stephan Lyngveen — Peter Clausen — Lasse Due, Birger Marchveen — Lars Mullerup, Flemming Albertsen, Lasse Brullerup, Michael Bygveen (46. Willy Bullus) — Kim Holgersen (81. Donald Hansen), Bjørn Finnstrup, Bjørn Willemsen. Jan Olsson.
LAR: Toby Nodar — Balvin Hughton — Don Samson (46. Pete Sadding), Stevie Pluckstone, Danny Martins — Dennis Carper, Frank Lamb (46. Fred O’Column), Pete Miller, Fred Mister — Peter Luton, Lord Wilson. Oliver Stones.
1:0 Bjørn Willemsen (11.), 2:0 Bjørn Finnstrup (14.), 2:1 Pete Miller (29.), 3:1 Bjørn Finnstrup (50.), 3:2 Stevie Pluckstone (86.), 3:3 Peter Luton (88.)
Dommer: Dragan Rosconovic (COS)
Gule: Michael Bygveen (nr.2), Stephan Lyngveen — ;

Slutstilling