Forskel mellem versioner af "Rudi Wellenberg"

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
 
m
 
(2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 34: Linje 34:
 
I sommeren 35 rygtedes det, at [[SV Weinersbrück]] var ved at engagere ham, men fra officielt hold var det et tilbud fra [[OFK Sumsar]] der tikkede ind hos baringeren. Hvor de allerfleste ville smide alt hvad de havde i hænderne og rejse til Coslavijask, takkede Wellenberg glat nej til det coslaviske fodboldflagskib.  
 
I sommeren 35 rygtedes det, at [[SV Weinersbrück]] var ved at engagere ham, men fra officielt hold var det et tilbud fra [[OFK Sumsar]] der tikkede ind hos baringeren. Hvor de allerfleste ville smide alt hvad de havde i hænderne og rejse til Coslavijask, takkede Wellenberg glat nej til det coslaviske fodboldflagskib.  
  
Det gjorde han til gengæld ikke, da han et år og [[APL 36|endnu et mesterskab]] senere fik tilbudt stillingen som [[BALA|landstræner for sit hjemland]].
+
Det gjorde han til gengæld ikke, da han et år og såvel [[APL 36|endnu et mesterskab]] og titel som [[Årets Alfoot-Træner]] senere fik tilbudt stillingen som [[BALA|landstræner for sit hjemland]].
 +
 
 +
Men inden da havde han ført [[AWBF Forquanesian]] til to mesterskaber og en sølvmedalje i løbet af sine kun tre sæsoner for klubben. Både efter sæson 34 og 36 blev han kåret som [[Årets Alfoot-Træner]]. Titlen er kun tildelt i alt fem gange, og han er den eneste, der har modtaget den to gange.
  
  

Nuværende version fra 15. mar 2026, 17:58

Rudi Wellenberg
BAL født 980 T
Træner
sæson hold resultat
-30 Olympia Reitsburg (am)
31-33 Olympia Reitsburg M
34-36 AWBF Forquanesian, ERO 2M
37-39 Baringers Land A

Fodboldtræner fra Baringers Land, der førte Olympia Reitsburg til en sensationel baringsk mestertitel som den første klub nogensinde ud over “De tre store”. Klubbben nåede endda også Nick Bobson Cup-finalen, men måtte i sæsonen efter kæmpe mod nedryking.

Da Wellenberg så kom til AWBF Forquanesian blev det allerede i den første sæson til et mesterskab og den ærefulde titel som Årets Alfoot-Træner. Baringeren har dermed på få år formået at etablere et ry som stjernetræner.

I sommeren 35 rygtedes det, at SV Weinersbrück var ved at engagere ham, men fra officielt hold var det et tilbud fra OFK Sumsar der tikkede ind hos baringeren. Hvor de allerfleste ville smide alt hvad de havde i hænderne og rejse til Coslavijask, takkede Wellenberg glat nej til det coslaviske fodboldflagskib.

Det gjorde han til gengæld ikke, da han et år og såvel endnu et mesterskab og titel som Årets Alfoot-Træner senere fik tilbudt stillingen som landstræner for sit hjemland.

Men inden da havde han ført AWBF Forquanesian til to mesterskaber og en sølvmedalje i løbet af sine kun tre sæsoner for klubben. Både efter sæson 34 og 36 blev han kåret som Årets Alfoot-Træner. Titlen er kun tildelt i alt fem gange, og han er den eneste, der har modtaget den to gange.


Ikke at forveksle med Rudi Wolkenberg.


Årets Alfoot-Træner
Generelt om Årets Alfoot-Træner
32 Ole Omsleff · 33 Pelle Egner Larsen · 34 Rudi Wellenberg · 35 Woldz Riazek · 36 Rudi Wellenberg