Forskel mellem versioner af "Peter Trüssen"

Nuværende version fra 9. dec 2021, 00:12

Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Weisserland.

Peter Trüssen må regnes blandt de større og mest konstante tirbikske navne i miseiransk fodbold.

Spiller

Fra Tirbik Cup til Nick Bobson Cup

Da RW Lercken var i Tirbik Cup-finalen i 26 mod crouveranske Anno 20 Garring og hurtigt kom bagud, vendte weisserlændingene med mål i det 9. og igen i det 11. minut stillingen til 2:1. Og det var ikke landsholdsangriberen Armin Metzer, men den mindre kendte venstre wing Peter Trüssen, der scorede begge gange. Crouveranerne endte med at vinde 3:2, men Trüssens to mål havde gjort miseiranske profklubber opmærksom på ham, og få uger efter stod han med en kontrakt hos Eendracht Kluij.

Her skulle han erstatte ingen ringere end Franko Van Terres, der på det tidspunkt var et af miseiransk fodbolds allerstørste navne, og som var blevet købt af OFK Sumsar. Peter Trüssen gik uimponeret til opgaven og erobrede straks en stamplads. Den nærmest berygtet hårde spillestil i molszariansk fodbold passede den lille, tætte venstrebeners også meget fysisk prægede spil godt.

Allerede i Trüssens første sæson i Eendracht vandt klubben sin første Nick Bobson Cup. Efter nogle testkampe med landsholdet — han havde ikke været udtaget, før han blev prof — kom han med i TIFO Gold Cup 27-truppen og spillede alle Weisserlands 270 minutter. Hverken han eller holdet formåede dog at score under slutrunden. I slutrundekampen mod Skolborg var hans angrebspartner den 19-årige Eberhardt Niel. Niel spillede også i Molszari — som amatør hos FC Luuw, der det år var landet på en femteplads i ligaen — og var kommet med i testfasen og senere slutrundetruppen på Peter Trüssens anbefaling.

Under World Cup for klubhold 28 scorede Trüssen det vigtige mål til 2:2 mod Visites i den dramatiske sidste puljekamp, som Eendracht Kluij endte med at vinde 4:3 og dermed gik videre. I den efterfølgende semifinale mod OFK Sumsar var weisserlændingen til gengæld en af de ikke mindre end tre Eendracht-spillere, der blev udvist. OFK Sumsar vandt i øvrigt 2:0, blandt andet på et mål af Ole Vejseby, som Peter Trüssen senere skulle blive holdkammerat med.

I de følgende år forsatte Trüssens og Eendrachts succes. Der var konstant konkurrence om angrebspladserne, og i 30 gjorde et 19-årigt stortalent — en vis Meenolph Kolmenraaf — Trüssen hans plads stridig. Trüssen var med, da Eendracht i 31 igen vandt Nick Bobson Cup, men året efter kom han hverken på banen i Nick Bobson Cup-finalen eller under World Cup for klubhold-slutrunden.

Erfaren mand i Klomarken

Den weisserlandske venstrebener var efterhånden 30 år gammel, og med udlændingebegrænsningen i chanalsk fodbold så hans fremtidsperspektiver hos Eendracht Kluij ikke for lovende ud. Han blev solgt til en klub i den modsatte ende af prestigeskalaen, nemlig kloske B 7 Nashing, hvor han blev angrebspartner med førnævnte Ole Vejseby. At have to tidligere pænt store navne i angrebet var dog ikke nok for forstadsklubben til at undgå nedrykning, og Peter Trüssen røg videre til landsbyklubben BK Osting.

Her blev han allerede året efter anfører — træneren Neno Alberto De Paoli var i sin spillerkarriere selv angriber og anfører — og var med til at føre klubben til en overraskende sølvmedalje og kvalifikation til Plint-slutspillet i 36. Det år blev BK Osting igen nummer to og kvalificerede sig til Nick Bobson Cup, hvor holdet bestående af nobodies og anført af Peter Trüssen helt uhørt spillede sig frem til finalen, hvor det blev til et ærefuldt 0:2-nederlag til giganterne fra OFK Sumsar.

Selvom dette måske var det allerhøjeste punkt i weisserlændingens karriere, valgte han at sige stop og tage på trænerskole. Han afslørede i den forbindelse, at han i et stykke tid havde døjet med en lårskade og ikke længere ville byde sin krop den hårde belastning, der er forbundet med miseiransk topfodbold.

Trivia

Peter Trüssen er i øvrigt en anelse overtroisk og gjorde altid alt for at få lov til at spille med nummer 11 på ryggen.