Forskel mellem versioner af "Købmandsfreden"
SBC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Købmandsfreden''', SKO/ROS: Fredsaftalen indgået i august 2 efter Lillekrigen.<br> Borgerskabet i Skolborg, med de tre købmænd, Magnus Everhøj, [[Anton Hög…') |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Købmandsfreden''', SKO/ROS: Fredsaftalen indgået i august 2 efter [[Lillekrigen]].<br> | '''Købmandsfreden''', SKO/ROS: Fredsaftalen indgået i august 2 efter [[Lillekrigen]].<br> | ||
| − | Borgerskabet i [[Skolborg]], med de tre købmænd, [[Magnus Everhøj]], [[Anton Högdalan]] og [[Frede Børgeson]], havde fået nok af de evindelige krige. De afsatte simpelthen kongen og regeringen. Herefter indgik de en historisk fredsaftale med [[roselta]]nerne.<br> | + | Borgerskabet i [[Skolborg]], med de tre købmænd, [[Magnus Everhøj]], [[Anton Högdalan]] og [[Frede Børgeson]], havde fået nok af de evindelige krige. De afsatte simpelthen kongen og regeringen. Herefter indgik de en historisk fredsaftale med [[roselta]]nerne og deres monark, frota [[Pap VI]].<br> |
| − | De trak grænsen mellem de to lande således, at de rene skolske byer kom til [[Skolborg]] og de rene roseltanske byer til[[Roselta]]. Stonmændene fik deres eget land, som de døbte [[Friholcanso]]. Det lange landområde med storbyerne [[Jaffina/Afinborg]] og [[Jyknæs/Rupoans]] blev til det etnisk blandede [[Tarmes]] og selveste [[Skolborg]]s hovedstad, [[ | + | De trak grænsen mellem de to lande således, at de rene skolske byer kom til [[Skolborg]] og de rene roseltanske byer til[[Roselta]]. Stonmændene fik deres eget land, som de døbte [[Friholcanso]]. Det lange landområde med storbyerne [[Jaffina/Afinborg]] og [[Jyknæs/Rupoans]] blev til det etnisk blandede [[Tarmes]] og selveste [[Skolborg]]s hovedstad, [[Jynnastad/Luposasn|Jynnastad]], blev til en ny stat, omgivet af etnisk, blandede områder - [[Trokollonne]], opkaldt efter floden, der løber gennem byen.<br> |
Efter ganske korte forhanlinger blev freden en realitet og stonmændene etablerede hurtigt deres stat. Diplomater fra [[Krovla]] og [[Udborg]] fik hurtigt sat skub i [[Tarmes]]. Men i [[Trokollonne]] var der et problem: kongen. Man havde nemlig ikke regnet med, at adelen, der trods alt havde mistet de fleste af deres previlegier, kunne rejse sig. En gruppe yngre adelsmænd tog sagen i egen hånd, købmændene blev fængslet og kongen genindsat. Det var nær endt med en ny krig, hvis ikke den ældre generation af adelsmænd var lige så krigstrætte som borgerskabet. Det endte derfor med et kompromis, hvor adelen beholdt deres previlegier og indflydelse i [[Skolborg]]. Omkring den ny stat, [[Trokollonne]] aftaltes det, at kongen var det formelle statsoverhoved, men han måtte ikke blande sig i noget som helst. Adelen har kun politisk indflydelse på lige fod med alle andre. Dog måtte de, både kongen og adelen, beholde deres besiddelser, men fra 5 måtte adelen betale skat på lige fod med enhver anden. | Efter ganske korte forhanlinger blev freden en realitet og stonmændene etablerede hurtigt deres stat. Diplomater fra [[Krovla]] og [[Udborg]] fik hurtigt sat skub i [[Tarmes]]. Men i [[Trokollonne]] var der et problem: kongen. Man havde nemlig ikke regnet med, at adelen, der trods alt havde mistet de fleste af deres previlegier, kunne rejse sig. En gruppe yngre adelsmænd tog sagen i egen hånd, købmændene blev fængslet og kongen genindsat. Det var nær endt med en ny krig, hvis ikke den ældre generation af adelsmænd var lige så krigstrætte som borgerskabet. Det endte derfor med et kompromis, hvor adelen beholdt deres previlegier og indflydelse i [[Skolborg]]. Omkring den ny stat, [[Trokollonne]] aftaltes det, at kongen var det formelle statsoverhoved, men han måtte ikke blande sig i noget som helst. Adelen har kun politisk indflydelse på lige fod med alle andre. Dog måtte de, både kongen og adelen, beholde deres besiddelser, men fra 5 måtte adelen betale skat på lige fod med enhver anden. | ||
[[Kategori:Alt Om Alt]] | [[Kategori:Alt Om Alt]] | ||
[[kategori:Nexdomtansk historie]] | [[kategori:Nexdomtansk historie]] | ||
Nuværende version fra 6. jun 2022, 11:43
Købmandsfreden, SKO/ROS: Fredsaftalen indgået i august 2 efter Lillekrigen.
Borgerskabet i Skolborg, med de tre købmænd, Magnus Everhøj, Anton Högdalan og Frede Børgeson, havde fået nok af de evindelige krige. De afsatte simpelthen kongen og regeringen. Herefter indgik de en historisk fredsaftale med roseltanerne og deres monark, frota Pap VI.
De trak grænsen mellem de to lande således, at de rene skolske byer kom til Skolborg og de rene roseltanske byer tilRoselta. Stonmændene fik deres eget land, som de døbte Friholcanso. Det lange landområde med storbyerne Jaffina/Afinborg og Jyknæs/Rupoans blev til det etnisk blandede Tarmes og selveste Skolborgs hovedstad, Jynnastad, blev til en ny stat, omgivet af etnisk, blandede områder - Trokollonne, opkaldt efter floden, der løber gennem byen.
Efter ganske korte forhanlinger blev freden en realitet og stonmændene etablerede hurtigt deres stat. Diplomater fra Krovla og Udborg fik hurtigt sat skub i Tarmes. Men i Trokollonne var der et problem: kongen. Man havde nemlig ikke regnet med, at adelen, der trods alt havde mistet de fleste af deres previlegier, kunne rejse sig. En gruppe yngre adelsmænd tog sagen i egen hånd, købmændene blev fængslet og kongen genindsat. Det var nær endt med en ny krig, hvis ikke den ældre generation af adelsmænd var lige så krigstrætte som borgerskabet. Det endte derfor med et kompromis, hvor adelen beholdt deres previlegier og indflydelse i Skolborg. Omkring den ny stat, Trokollonne aftaltes det, at kongen var det formelle statsoverhoved, men han måtte ikke blande sig i noget som helst. Adelen har kun politisk indflydelse på lige fod med alle andre. Dog måtte de, både kongen og adelen, beholde deres besiddelser, men fra 5 måtte adelen betale skat på lige fod med enhver anden.
