Forskel mellem versioner af "Jan Schtriwstorwski"

Versionen fra 4. feb 2016, 23:03

Jan Schtriwstorwskis profkort.

Fodboldspiller og -træner fra Korlariz.

En korlarizbo fra Ørden til Sönig

Den lange, lyse forstopper kom til Miseira med den første bølge af tirbikere. Tv-billeder af det mål, han scorede i Frede-Frode-Bys udekamp mod FC Klondyke — et mål, der i allersidste minut af sidste kamp i slutspillet om det ørdensiske mesterskab i 20 gav klubben sit eneste point — var blevet vist verden over i kavalkader, fordi fanden pludselig tog ved defensivspilleren, så han løb over en halv banelængde med bolden til den var over mållinjen.

Også hos SpVgg. Sönig havde man set billederne, og efter at have overbevist ved en prøvetræning, skiftede korlarizboen til den baringske traditionsklub.

Myten Schtriwstorwski

Siden var han gennem mere end et årti holdets faste forstopper. Det var svært at forestille sig Schtriwstorwski uden SpVgg. Sönig, og svært at forestille sig SpVgg. Sönig uden Schtriwstorwski. Han er egentlig ikke nogen påfaldende spillertype, bortset fra hans fysik, men han spillede i klubben så længe, at han ligesom bare hørte til.

Da de baringske landsholdsspillere forlod klubben efter nedrykningssæsonen 31, blev Jan Schtriwstorwski tilbage som noget af den cement, der skulle holde sammen på den amputerede trup. Grundet sit lange tilhørsforhold blev han tillige anfører og kunne således to år efter, i 34, tage imod det baringske mesterskabstrofæ.

“Hjem” til Korlariz

Yderligere et år senere fulgte anførerens overraskende exit. Træner Adites sorterede ham fra på grund af udlændingebegrænsninger, i sine bestræbelser på at optimere SpVgg. Sönigs trup til Baringer Prof-Liga 36 og Plint-slutspillet, som klubben havde kvalificeret sig til.

Schtriwstorwski, der havde set frem til at føre klubben frem til sin første internationale titel i ti år og måske slutte sin karriere med en sådan triumf, var meget vred over beslutningen og gik nærmest i chok over at måtte forlade det sted, hvor han i samtlige sine fjorten år som professionel fodboldspiller havde haft sit virke. Faktisk fik han noget, der lignede en depression og var i vildrede over, hvad han skulle foretage sig.

Han afviste nogle indløbne tilbud fra klubber, der var langt fra SpVgg. Sönigs kaliber, indtil han fik en henvendelse fra sit fødelands tidligere dominerende hold, Legia Kidz. Klubben var i sæson 35 endt på sidstepladsen i den nationale liga og spurgte, om ikke Jan Schtriwstorwski kunne tænke sig at fungere som spillende træner.

Forslaget gav ham noget af den tabte energi tilbage — også fordi han måske ville få chancen for at hjælpe Korlariz’ landshold til TIFO Gold Cup 36. Så han tog udfordringen til sig og forlod Baringers Land.

Scoutpioner

Landsholdet kom til slutrunden uden Schtriwstorwskis hjælp, og i april 37 gik han nye veje og stiftede sammen med [hvem]? verdens nok første deciderede scoutingfirma, Tirbik Talents.

Anekdoter

Mange tror stadig, at den lange korlarizbo hedder “Schtriwschtrowski”. Det skyldes, at tv-kommentator og stadionspeaker Gottfried Neuthaar i årevis blev ved med at kalde ham sådan.

Jan Schtriwstorwski og landsmanden Ivan Botsawansky knyttede et tæt venskab, da de i 28-30 spillede sammen i SpVgg. Sönigs forsvar. Det var i øvrigt også Schtriwstorwski, som anbefalede SpVgg. Sönigs ledelse at hente ørdenseren Per Propell til klubben, efter at han under en ferie havde besøgt sin gamle klub Frede-Frode-By og set Propell spille.