Forskel mellem versioner af "Jospert Dumund"
SBC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Jospert Dumund, FEK/KRO: Ca. 730-789. Troubadur og digter, der rejste rundt og sang viser for folk i Fekravfonla og Krovla.<br> Hans egentlige idenditet kendes ikke…') |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Jospert Dumund]], FEK/KRO: Ca. 730-789. Troubadur og digter, der rejste rundt og sang viser for folk i [[Fekravfonla]] og [[Krovla]].<br> | [[Jospert Dumund]], FEK/KRO: Ca. 730-789. Troubadur og digter, der rejste rundt og sang viser for folk i [[Fekravfonla]] og [[Krovla]].<br> | ||
| − | Hans egentlige idenditet kendes ikke, men nogle kilder | + | Hans egentlige idenditet kendes ikke, men nogle kilder peger på, at han er prinsesse [[Fie af Krovla]]s barn, som hun fik med en prins fra [[Fekravfonla]] og derfor kom til at leve et isoleret liv i [[Fæla]].<BR> |
Dumund - navnet er et hyppigt brugt tilnavn til omrejsende troubadurer i 600- og 700-tallet - gav med sine sange og viser udtryk for den stemning, der var blandt befolkningen i de områder, der har levet en omskiftelig tilværelse i de evige stridigheder mellem [[Fekravfonla]] og [[Krovla]].<BR> | Dumund - navnet er et hyppigt brugt tilnavn til omrejsende troubadurer i 600- og 700-tallet - gav med sine sange og viser udtryk for den stemning, der var blandt befolkningen i de områder, der har levet en omskiftelig tilværelse i de evige stridigheder mellem [[Fekravfonla]] og [[Krovla]].<BR> | ||
| − | Han krediteres for viserne »[[Eigaland (digt)|Eigaland]]« og »Til min elskede jomfrus herremand«, der begge er skrevet ned langt senere i 892 af [[Sigurd Lamand]]. Begge viser handler om adelens tyrani af befolkningen. [[Jospert Dumund]] måtte bøde med sit liv for sine synspunkter, da han i 789 blev dømt til døden og halshugget af [[Greven af Fibsted]].<br> | + | Han krediteres for viserne »[[Eigaland (digt)|Eigaland]]« og »Til min elskede jomfrus herremand«, der begge er skrevet ned langt senere efter hans død i 892 af [[Sigurd Lamand]]. Begge viser handler om adelens tyrani af befolkningen. [[Jospert Dumund]] måtte bøde med sit liv for sine synspunkter, da han i 789 blev dømt til døden og halshugget af [[Greven af Fibsted]].<br> |
Hans viser lever imidlertid videre ligesom tanken om fredelig sameksistens gør. Således skrev [[Leo Kammerjunk]] i »Det demokratiske kongedømme« fra 976, at »[[Jospert Dumund]]s tanker i [[Eigaland]] synes i nutiden utopiske, men vil være morgendagens håb for alle menneske på [[Nexø]]«. Herefter dannedes det politiske parti [[Den Demokratiske Union]], der skulle få så stor betydning som det altdominerende parti i Fekravfonla i det nye årtusinde. | Hans viser lever imidlertid videre ligesom tanken om fredelig sameksistens gør. Således skrev [[Leo Kammerjunk]] i »Det demokratiske kongedømme« fra 976, at »[[Jospert Dumund]]s tanker i [[Eigaland]] synes i nutiden utopiske, men vil være morgendagens håb for alle menneske på [[Nexø]]«. Herefter dannedes det politiske parti [[Den Demokratiske Union]], der skulle få så stor betydning som det altdominerende parti i Fekravfonla i det nye årtusinde. | ||
[[Kategori:Alt Om Alt]] | [[Kategori:Alt Om Alt]] | ||
Nuværende version fra 30. dec 2016, 16:54
Jospert Dumund, FEK/KRO: Ca. 730-789. Troubadur og digter, der rejste rundt og sang viser for folk i Fekravfonla og Krovla.
Hans egentlige idenditet kendes ikke, men nogle kilder peger på, at han er prinsesse Fie af Krovlas barn, som hun fik med en prins fra Fekravfonla og derfor kom til at leve et isoleret liv i Fæla.
Dumund - navnet er et hyppigt brugt tilnavn til omrejsende troubadurer i 600- og 700-tallet - gav med sine sange og viser udtryk for den stemning, der var blandt befolkningen i de områder, der har levet en omskiftelig tilværelse i de evige stridigheder mellem Fekravfonla og Krovla.
Han krediteres for viserne »Eigaland« og »Til min elskede jomfrus herremand«, der begge er skrevet ned langt senere efter hans død i 892 af Sigurd Lamand. Begge viser handler om adelens tyrani af befolkningen. Jospert Dumund måtte bøde med sit liv for sine synspunkter, da han i 789 blev dømt til døden og halshugget af Greven af Fibsted.
Hans viser lever imidlertid videre ligesom tanken om fredelig sameksistens gør. Således skrev Leo Kammerjunk i »Det demokratiske kongedømme« fra 976, at »Jospert Dumunds tanker i Eigaland synes i nutiden utopiske, men vil være morgendagens håb for alle menneske på Nexø«. Herefter dannedes det politiske parti Den Demokratiske Union, der skulle få så stor betydning som det altdominerende parti i Fekravfonla i det nye årtusinde.
