Forskel mellem versioner af "Toby Farris"
SBC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Toby Farris Johnson''', SAV: Punkmusiker fra West Bollonam.<br> {| style="margin: 0 0 1em 1em; border: 1px solid #aaaaaa; clear: both" align="right" cellpadding=0 ce...") |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 18. mar 2017, 20:18
Toby Farris Johnson, SAV: Punkmusiker fra West Bollonam.
Chun |
Generel information |
---|
Født i 7 i Maroon Field, West Bollonam, Savan |
Død i 36 i nær Paxton, Savan |
Genre: Punk |
Trommer og komponist |
Se også hun |
Indholdsfortegnelse
Opvækst
Som det eneste af Chuns medlemmer er Toby Farris ikke fra West Bollonam-forstaden Landon, men derimod fra den nyere middelklasse bydel Maroon Field hvor bl.a. universitetsbyen og universitetshospitalet ligger. Begge hans forældre er arkitekter og han er vokset op i en kernefamilie med en lillesøster. Han har det dog ikke nemt i skolen og lider under ikke at kunne leve op til forældrenes ambitioner. Sangen Mr. Johnson says fra det andet album Filthy Feet In Dirty Socks er Toby Farris opgør med forældrene.
Chun bliver til
I en ungdomsklub møder han de jævnaldrende Clive Tagwarsh og Nat Coakley og de cirkler sammen rundt i et utreret miljø med hashrygning og besættelser af huse samtidig med, at de bliver mere og mere punkbevidste.
Navnet Chun bruger de første gang ved en koncert i forbindelse med et besat hus i sensommeren 29, og fra denne dato regnes gruppens stiftelse. De spillede i første omgang traditionel punk, men lidt efter lidt finder de deres egen meget utrerede stil. Al musik blev til i fællesskab, som Nat Coakley så siden laver tekster til.
Første indspilninger
I 30 får de ambitioner om at indspille deres musik, og planen er selv at indspille det hele og så distribuere det via deres undergrundsnetværk i Bollonam og andre større byer i Alouang.
Samtidig får de flere og flere jobs i Bollonam, så presset for at få musikken udgivet øges. En del af disse indspilninger cirkulérer som piratmateriale og er i høj kurs på grund af bandets kultstatus.
Gennembruddet
Lidt tilfældigt hører navnkundige Edgar Schäfer gruppen spille, og han ser et potentiale i deres musik på hans eget plademærke, Taube Vögel. han sender derfor en agent til gruppen, og det aftales, at den rutinerede punkproducer XXX pudser materialet af til et helt album, som så udsendes under gruppens navn i starten af 31.
Stille og roligt kravler først den ene og siden den anden single op af hitlisterne. Selv er gruppen meget utilfredse med den første single Kiss my scarred face with your purple lipstick, som de synes er alt for poleret i lyden, mens de er mere til den anden, Bend down and suck. Men trioen er pludselig et stort navn med masser af jobs og succes.
Forbud mod afspilning og visning - men kult
I maj 31 beslutter Radio Qoullux at stoppe al afspilning af musik fra albummet på grund af teksterne. Stort set alle radio- og tv-stationer følger trup. Men det øger faktisk salget, og Chun bliver kult og en ny generation af teenageres oprør mod autoriteterne. Dog fortsætter den fleste stationer med at spille den første single Kiss my scarred face with your purple lipstick.
Nat Coakleys forsvinden
Da gruppen er på sit allerhøjeste, forsvinder forsanger og frontfigur Nat Coakley i april 32 pludselig fra jordens overflade, netop som gruppen skal igang med sit andet album. Der opstår en lang række myter om hans person, og først i 46 bekræftes hans død efter man har åbnet en grav på en kirkegård i det nordøstlige Eronesian i en lille landsby, hvor han er begravet i hemmelighed allerede i 33. Omstændighederne omkring hans død er uvisse.
Fortsætter som duo
Toby Farris og Clive Tagwarsh fortsætter som duo og udgiver album med Clive Tagwarsh ved mikrofonen. Det første kommer i oktober 32 med titlen Filthy Feet In Dirty Socks, hvorfra der også er et mindre hit. Dette album er produceret af zzz
Store misbrugsproblemer og død
Det tredje album fra marts 35 er stort set komponeret af Clive Tagwarsh alene og han producerer også albummet.
Toby Farris har øget sit misbrug af alkohol og stoffer, som er lettilgængelige for bandets medlemmer. Han er samtidig blevet svært overvægtig, og i slutningen af 35 forlader hans kæreste ham med deres 1½ år gamle datter. Han fortsætter med sit misbrug, men selvom han altid er sammen med mange mennesker, så er han ensom og kører ofte på egen hånd rundt i sin bil og besøger værtshuse, hashklubber og ludere.
I 36 omkommer Toby Farris i en bilulykke på en landevej nær Paxton under stærk påvirkning af alkohol. Ulykken skete om natten, og ifølge politirapporten er der formentlig gået flere timer fra han mistede herredømmet over bilen, som rullede ind på en mark, til den blev fundet tidlig næste morgen. Da var han død.
Efterfølgende indleder Clive Tagwarsh en solokarriere.
Chuns diskografi
Udover de officielle udgivelser eksisterer der nogle få undergrundsudgivelser og private optagelser af bandet tilbage fra tiden med Nat Coakley.
Dato | Type | Titel | Pladeselskab | Producer | Top 25 Alouang | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|
? | Alternative | ||||||
feb.31 | single | Kiss my scarred face with your purple lipstick | Taube Vögel | [[]] | 11 | - | - |
mar.31 | album | Chun | Taube Vögel | [[]] | 11 | - | - |
apr.31 | single | Bend down and suck | Taube Vögel | [[]] | 22 | - | - |
okt.32 | album | Filthy Feet In Dirty Socks | Taube Vögel | [[]] | 23 | - | - |
okt.32 | single | Broken Fish | Taube Vögel | [[]] | 18 | - | - |
mar.35 | album | Go For The Good Ones | Taube Vögel | Clive Tagwarsh | 13 | - | - |
mar.35 | single | Go For The Good Ones | Taube Vögel | Clive Tagwarsh | 12 | - | - |
jun.35 | single | Millionaire Monkey-Man | Taube Vögel | Clive Tagwarsh | 26 | - | - |