Lillekrigen

Lillekrigen: Sidste krig mellem Skolborg og Roselta, 1-2.
Efter 18 års fred, siden Syvårskrigen (976-983), udbrød der i november 1 krig. Den varede kun 9 måneder, indtil august 2. Da havde begge sider mistet utrolig mange soldater, og der var smidt et utal af bomber over storbyerne, ikke mindst de skolske storbyer Gaffelborg og Oppborg. Det var første krig, hvor Roselta rådede over flystyrker, og dem brugte de yderst effektivt. I Skolborg havde borgerskabet, med købmændene i spidsen, fået nok af de uendelige krige med ødelæggelser til følge. De afsatte simpelthen kongen og regeringen. Herefter indgik de en historisk fredsaftale med roseltanerne - Købmandsfreden.
De trak grænsen mellem de to lande således, at de rene skolske byer kom til Skolborg og de rene roseltanske byer til Roselta. Stonmændene fik deres eget land, som de døbte Friholcanso. Det lange landområde med storbyerne Jaffina/Afinborg og Jyknæs/Rupoans blev til det etnisk blandede Tarmes og selveste Skolborgs hovedstad, Jynnastad, blev til en ny stat, omgivet af etnisk, blandede områder - Trokollonne, opkaldt efter floden, der løber gennem området.