Ole Svenningsen
Ole Svenningsen | ||
ØRD | født 6 | mål |
Klubber | ||
sæson | klub | titler |
-35 | Lørdagstad (am) | TC−2M |
36 | Westwimpton United, LTL | |
Landshold | ||
sæson | landshold | LK/m |
29-36 | Ørden A | 69/− (25*) |
Fodboldspiller fra Ørden, der gjorde det imponerende at stå uafbrudt i 41 landskampe i træk fra sin debut i Ørdens landsholdsmål. Først under testkampene til TIFO Gold Cup 33 fik andre chancen, da der trods alt skulle findes to reservemålmænd til truppen. Til gengæld blev Svenningsen anfører under slutrunden, idet den sædvanlige anfører Per Agavetræ blev udvist og fik karantæne — og derefter i øvrigt skiftede til nexdomtansk proffodbold.
Ole Svenningsen er Ørdens ubestridte nummer et mellem stængerne. Han er kompromisløs i sine redninger, frygtløs i feltet og skrupelløs i at dirigere sit forsvar. Hans mundtøj og kontante indsats indbringer ham dog også indimellem et kort — hvilket han fik at mærke under kvalifiktionen til TIFO Gold Cup 36, hvor han flere gange måtte stå over med karantæne.
Selvom han var et oplagt profemne, var det lidt overraskende, at han valgte at sige ja til et kontrakttilbud før den i kvalifikationssammenhæng vigtige sæson 36. Efter Svenningsens eget udsagn var forholdene hos nyprofessionelle Westwimpton United så overbevisende, at han ville have fortrudt et afslag. Desuden fik han i sin kontrakt lovning på at kunne spille med i netop kvalifikationskampe, »når det var praktisk foreneligt med klubbens kampprogram«.
Han regnes som landstræner Olfert Junkersens forlængede arm på banen.