Aprathos - Phënesch-konflikten
Aprathos - Phënesch-konflikten - som gengivet i AWnews
August 29 PHË BPSS-agent forsvundet Den berømte kvindelige agent, Joëlle Hoechmueller, er sporløst forsvundet under mystiske omstændigheder. Hun blev født i 990 i Eít. Hun arbejdede for den phëniske efterretningstjeneste BPSS med bl.a. at finde ud af, hvilke lande i verden, der ville støtte nabostaten Aprathos ved en eventuel krig. Hoechmueller kom i 18 i besiddelse af yderst sårbare fekravfonlanske statshemmeligheder ved at forføre Spinat-Olsen, da han som udenrigsminister var på officielt besøg i Frecacón/ Frecon. Affæren kostede Spinat-Olsen hans politiske liv. I starten af august forsvandt Hoechmueller sporløst, og der går flere forskellige rygter om hendes færden, bl.a. at hun lever under et andet navn i Paradise Island. Det vides med sikkerhed, at hun i 19 fødte en datter, Desirée, som ligeledes er forsvundet fra det børnehjem i Phënesch, hvor hun var anbragt.
Oktober 30 COC Eít-spillere får asyl i Coast Country Kampen mellem C.C. Rovers og Eíter Proffen fik et dramatisk efterspil. Efter at C.C. Rovers vandt denne kamp på sæsonens anden spilledag, valgte flere spillere fra Eít at bede om politisk asyl i Coast Country pga. krigen mellem Phënesh og Aprathos.
August 31 PHË Krigen mellem Aprathos og Phënesch trækker ud I flere år har det apratiske styre i Thaiketos forlangt grænseændringer mod Phënesch. Det mener, at den naturlige grænse må gå neden for Eíterbjergene, der hvor Xigosletten slutter. Området er stort set ubeboet, bortset fra den kun 60 år gamle phënske havneby, Nëschbëlleg. Da forhandlingerne brød sammen den 20. september 30, stillede Aprathos et ultimatum, som Phënesch ikke reagerede på officielt. Ultimatummet udløb den 31. september, og den 3. oktober kl. 9 angreb de apratiske tropper et flertal af de phëniske grænseposter. Omkring kl. 20 meddeltes det, at apraterne havde opnået kontrol med et område strækkende sig stik øst fra Eít-forstaden Aerleng (hvor klubben Progrès hører hjemme) og sydvest langs Eíterbjergene. Dog ydede flere grænseposter og kaserner i området stadig modstand. Alfoot har valgt ikke at blande sig i konflikten, men besluttede, at det er for farligt at spille klub- og landskampe mod de to lande, hvorfor begge er udelukket indtil videre. En udelukkelse af den ene fremfor den anden ville skabe en masse splid og ballade i hele Alouang. De phëniske styrker har dog siden vist sig overordentligt modstandsdygtige. Med hjælp fra en gruppe nationalistiske militsstyrker ydes stor modstand dels på Xigosletten, men også med artilleri- og mortérangreb fra Eíterbjergene. Styrkerne kæmper effektivt og fanatisk med relativt få mandetab. Derimod er moralen lav blandt de apratiske tropper; der sættes flere og flere mand ind, men der mistes et meget stort antal mand pga. undervurdering af phënerne. Trods den overraskende modstand ligger fronten stort set samme sted som tidligere nævnt. Apraterne har endda flere gange forsøgt at indtage Eít, men har kun i en periode på 3 døgn haft kontrol med den sydlige bydel Dubeling og blev herefter igen slået tilbage herfra. Phënesch’ krigsregering er dog flyttet til et sted i landets nordøstlige område i Freuldersumpene. Collo havde forberedt sig på at sende styrker til at bistå Aprathos, men dette er blevet udskudt på ubestemt tid pga. den tilsyneladende manglende moral og effektivitet i den apratiske hær. Desuden er man i Collo bange for, at en udstationering af collianske styrker til et andet kontinent vil få Szogoz til at optrappe grænseproblemerne med Collo — og evt. gribe til regulære krigshandlinger. I Frecacón/Frecon kan krigen i det sydlige naboland Phënesch tænkes at føre til decideret borgerkrig. Hvis først grupper fra den ene sprogdel bekender at støtte en bestemt part i Phënesch-krigen, vil den anden sprogdel sandsynligvis — alene for konfliktens skyld — samle sig, og evt. andre lande eller etniske grupper, om at modsætte sig den første sprogdels holdning! Det meste af Alouang kan hurtigt eksplodere som en krudttønde, da der ikke kun er antipati mod apraternes agression. Det hører med til historien, at hvor Phënesch overhovedet ingen forbindelser har til Nexdomtaso, så har Aprathos gode forbindelser til både Krovla, Roselta og det ligeledes krigshærgede Tarmes. Og Hoechmueller-affæren vil muligvis medføre, at Fekravfonla ligeledes vil støtte Aprathos. Der er i hvert fald overhovedet ingen sympati for Phënesch i Fekravfonla.
PHË »Vi kan måske undertrykkes, men ikke erobres« I Phënesch er man godt klar over, at Aprathos’ styrker er overlegne i både mandtal og materiel. Men det lille lands befolkning hører til de mest nationalistiske og har flere gange i historien kæmpet for selvstændighed, når aggressorer kom både fra nord og syd, men også fra søsiden. Derfor er det nok korrekt, når det i en regeringserklæring hedder: »Vi kan måske undertrykkes, men ikke erobres«. Til flere stormagters bekymring er det efterhånden med sikkerhed fastslået, at Phënesch har et af verdens mest effektive efterretningsvæsener. BPSS — Biro fir de Phënesësch Staats-Sicherheet — blev oprettet i 13 og har siden opbygget et af verdens mest fintmaskede spionnet. Effektiviteten understreges af, at omverdenen i øvrigt ikke ved ret meget om BPSS. Kun den såkaldte Hoechmueller-affære har afsløret BPSS-aktivitet, da den fekravfonlanske udenrigsminister lækkede oplysninger om Fekravfonlas syn på spændingerne i regionen.
ERO Aprathos og Phënesch stadig udelukket fra Alfoot De to krigsførende lande er stadig udelukket fra al samkvem med omverdenens fodboldspil. Således kan hverken landshold eller klubhold deltage i turneringer internationalt. I Phënesch forsøges ligaen gennemført på nedsat blus, mens den i Aprathos gennemføres i fuldt omfang. Hvad værre er, menes den kun 22-årige larnesiske spiller Nick Pooler fængslet pga. ulydighed over for myndighederne i Aprathos. Affæren har indtil videre ikke medført de store protester, men de må komme. Omvendt har den 23-årige midtbanespiller Kai Nevösson — med det ironiske kælenavn “Det Lange Lyn” — fra Käpumman valgt at blive i Port Thaníkis. Den 1,65 meter høje spiller, der med sin boldsikkerhed og hurtighed regnes for et af de største midtbanetalenter i alouangsk fodbold, arbejder som oversætter på en af de store aviser og efter sigende også for udenrigsministeriet. Hans forbliven skal givetvis også ses i lyset af, at en apratisk kvinde, Seusa Drakis, i december 30 fødte ham en søn, Toni. En affære, der vakte forargelse i Aprathos, hvor det ikke er særlig velset, at kvinderne dyrker omgang med udenlandske mænd. Seusa Drakis var kun 16 år, da hun blev mor...
Februar 32 APR Krig og korruption Ikke nok med, at Aprathos’ fodbold er boykottet af Alfoot og gennemføres under krigsforhold, men der er nu oprullet en korruptionsskandale. Mestrene i 30 fra Iraklion Port Thaníkis, der siden rykkede ned, forsøgte i slutningen af 31 at bestikke både dommere og spillere fra andre klubber, og det forlyder, at de bestak sig til mesterskabet i 30. Sagen betyder, at holdet er frataget alle sine point og dermed må se sig henvist til en af de dårligste pladser i 2. division. Hvis det ydermere kan bevises, at Iraklion bestak sig til mesterskabet, vil klubben i værste fald blive udelukket fra ligaen fremover.
Marts 32 APR Karriereofficer ny general på Xigosletten Den uduelige general Alexander Seuzos skiftes ud med major Toni Kapos (44 år), der samtidig udnævnes til general. Kapos voksede op på et børnehjem og blev sendt i hæren som 16-årig. Som 18-årig blev han optaget på Hexagonis’ militærakademi og har gennemgået en traditionel militæruddannelse og -karriere. Han betegnes som benhård og krævende. De apratiske styrker har også brug for en moralløfter, hvis ikke hele missionen skal blive en fiasko. Ved fronten langs Eíterbjergene har der i den sidste uges tid været stille, men de phëniske militser meldes meget aktive på Xigosletten. Desuden meldes om omfattende plyndringer og voldtægter i de phëniske landsbyer.
April 32 PHË Svært at skelne fakta fra propaganda Der kommer hele tiden meldinger om krigen fra begge sider, men det viser sig svært at tro på meldingerne fra Eít, der i mange tilfælde er ren propaganda. BPSS — efterretningstjenesten — har gjort et effektivt arbejde for at sløre krigens fakta. Desuden er det ikke befordrende for Phënesch’ anseelse, at BPSS-general Thiérry Hoffmann udtaler, at BPSS’ agenter har afpresset oplysninger fra alle landes toppolitikere. Indtil videre er kun Spinat-Olsen affæren dukket op til overfladen. BPSS benytter sig hovedsagelig af kvindelige agenter.
Juni 32 PHË Aprathos’ styrker vinder terræn Trods stor modstand fra især de phëniske militser, der opererer på Xigosletten, sætter Aprathos’ besættelseshær stille og roligt rod i området. Hvor Aprathos i første del af krigen mistede et meget stort antal mand, er der i dag under den tidligere på året udpegede general Toni Kapos stærk disciplin. Der meldtes især i første del af krigen om omfattende plyndringer og voldtægter i landsbyerne på Xigosletten, men i dag optræder soldaterne mere disciplineret. Fronten langs Eíterbjergene har stort set været rolig i de seneste 3 måneder, og Aprathos har tilsyneladende brugt tiden til at befæste sine besættelsesstyrker. Hvad værre er for krigsregeringen i Freuldersumpene: dens mange meldinger om krigens forløb tages ikke alvorligt i udlandet, da de i de fleste tilfælde har vist sig at være ren propaganda, der ikke holder stik. Krigsregeringen har tilsyneladende stadigvæk et fast tag i den phëniske befolkning.
Oktober 32 PHË Aprathos fører kemisk krig Efter måneders stagnation i krigen mellem Aprathos og Phënesch forlyder det nu, at Aprathos mindst fire gange har anvendt kemiske våben i konflikten. En uafhængig krigsreporter, Harry Harrison-Mucklett (født i den savanesisktalende del af Questo), har i CoasTV vist videooptagelser af følgerne af det seneste angreb. Angrebet fandt sted 4. oktober mod de to små landsbyer Schrolleng og Klengenbaach-an-der-Bierg-vum-Toepperwall på sydsiden af Eíterbjergene. Ud fra Harrison-Muckletts optagelser at bedømme, er der så godt som ingen overlevende i landsbyerne. Selv græsset i vejkanterne er gråbrunt og dødt — eksperter mener derfor, at apraterne har brugt den frygtede gas “gonzalez”. Fra phënisk side er der flere gange under krigen kommet påstande om, at apraterne bruger kemiske våben. Men ingen har taget påstandene højtideligt, da de fleste officielle oplysninger fra begge krigsførende lande er oversminket propaganda.
PHË Fordømmelse af Aprathos Flere landes regeringer fordømmer nu Aprathos. Videooptagelser, der viser hundredvis af giftdøde, phëniske landsbyboere, vurderes som yderst troværdige. Billederne er gået verden rundt og har vakt harme. Den collianske regering har meget overraskende trukket sine diplomater hjem fra Aprathos. Collo er ellers landet med de tætteste forbindelser til Aprathos, og Collo var en overgang tæt på at sende tropper til at bistå den apratiske hær! Andre lande verden over har vendt deres sympati for Aprathos til neutrale holdninger i konflikten. Freconske politikere har ligefrem meddelt deres støtte til Phënesch. Generalguvernør Edouard M’Xass: »Vinden og havet kan føre krigsgasserne ind på vort territorium. Derfor må vi gribe hårdt ind over for Aprathos«. Den partiske holdning kan være gnisten, der i yderste konsekvens kan føre til borgerkrig i Frecacón/Frecon.
GUM Reggaemusiker for Aprathos Magthaverne i Aprathos får sympatitilkendegivelse fra en uventet side, nemlig fra reggaesangeren og -guitaristen Chris Rabbet. Han udtaler til AWnews, at Xigoslettens historiske tilhørsforhold til Aprathos må respekteres, da phënerne jo reelt er indvandret fra Misiera og derfor må vige for de oprindelige folk. Apraternes giftgasmassakrer kalder Rabbet for det pure opspind fra phënisk side. Reggaemusikken står traditionelt for global fred mellem verdens folk, så i reggaekredse har Rabbets udtalelser vakt vrede. Måske skal udtalelserne ses i sammenhæng med Chris Rabbets personlige forhold: da han efter indspilningen af hyldestsangen til Aprathos’ fodboldlandshold, »Aprathos’ gonna do it«, i januar 28 var i Port Thaníkis, faldt han pladask for den kun 16-årige apratiske fotomodel, Xenia, som han mod forældrenes vilje tog med sig til Coast City, hvor hun siden har lavet flere pornografiske optagelser! I Aprathos er det ikke velset, at kvinder gifter sig med udlændinge. Rabbet var med i den navnkundige Bobby Marlens band og har siden optrådt som solist med backinggruppen The Medicine Men.
Februar 33 PHË Fodboldspiller mister ben Krig har altid tragiske følger. Carlos Rubeng (33), der har spillet ni landskampe for Phënesch og spillede for Eíter Proffen, da krigen brød ud, har mistet tre fjerdedele af sit højre ben. En apratisk granat eksploderede tæt ved sergent Rubeng, der stod ved en Schollen-maskinkanon og ikke kunne nå at komme væk, da granatangrebet startede. Rubengs klubkammerat fra både Union og Proffen, Michel Kupfer (22), der gælder som et af phënisk fodbolds største talenter, blev såret under samme kamphandling. I modsætning til Rubeng får Kupfer heldigvis ingen vedvarende fysiske skader.
PHË Aprathos strammer grebet Aprathos koncentrerer yderligere krigstropper og tungt artilleri på Xigosletten — trods tiltagende kritik af landets krigsførelse. General Kapos’ styrker har i de seneste uger været særdeles aggressive mod de phëniske militser. Kapos har i endnu et propagandistisk pressetelegram meddelt, at troppekoncentrationen meget snart vil give »de sidste fremmede hunde på apratisk jord« dødsstødet. Der foreligger ingen oplysninger om antallet af dræbte blandt de phëniske militsfolk.
Marts 33 PHË Eít faldet! Krigen i Phënesch er ved at udvikle sig til en af de mest ubarmhjertige og blodige i historien. Ved et usædvanligt brutalt og vedvarende angreb over tre dage har Aprathos’ hær besat Phënesch’ hovedstad, Eít, den 14. marts 33. General Kapos har indprentet martyr-tanker i sine soldaters hoveder. Så angrebet har medført større mandetab i den apratiske hær end blandt de phëniske tropper og militser — foruden et meget stort antal civile ofre. Mange tusinder af civile eítere er flygtet nordpå. Men apraternes nådesløshed har givet de stolte, nationalistiske phënere ekstra kamptørst. Hæren og militserne har forskanset sig umiddelbart nord for hovedstaden og angriber tit besættelsestropperne fra Eíterbjergene. Apraternes styrke er deres materiel og mandtal. Til gengæld er phënerne meget effektive i forhold til deres teoretiske styrke. Og med et helt land og et folk at kæmpe for har de en usædvanligt robust moral og kampvilje med sig. Trods Kapos’ radikale ændringer i krigsførelsen og erobringen af Eít synes gejsten i den apratiske hær at være på vej nedad. Blandt andet kniber det gevaldigt med forsyningerne sydfra. Derfor er det meget usikkert at spå om, hvor længe apraterne kan holde den phëniske hovedstad. De fleste eksperter er enige om, at apraterne i hvert fald ikke kommer længere nordpå. Man kunne tro, at Phënesch ville afgive Xigosletten, hvis Aprathos trak sine tropper ud af Eít — men Phënesch’ krigsregering i Freuldersumpene har ikke taget initiativ til forhandlinger med Aprathos.
APR Chok-afsløringer i Iraklion-sagen Undersøgelserne i sagen om Iraklion Port Thaníkis’ påstået købte mesterskab i 30 og yderligere bestikkelsesforsøg i 31 har været lukket for offentligheden. 20. marts faldt afgørelserne i et elleve timer langt — og åbent — møde. Juristerne, der er uafhængige af ABU, fremlagde chokerende afsløringer. Det er bevist, at mindst syv (!) ud af den daværende 1. divisions 16 klubber har været indblandet i bestikkelsesaffæren. Ledere i klubberne har modtaget penge og importvarer, der er svært tilgængelige pga. oprustningen og senere krigen. De forskellige ledere har givet nogle af varerne videre til deres spillere med ordre om at tabe til Iraklion eller andre hold, hvis resultatet gavnede Iraklion. De hovedansvarlige er tre ledere i Iraklion. Kun én af dem var til stede under mødet. En anden er død, og den sidste er forsvundet — eller er måske beskyttet af militæret. Hvad der eventuelt skal ske med de indblandede klubledere — omkring 30 i alt — skal en civil domstol afgøre til efteråret. Hele ansvaret skubbes over på lederplanet. Derfor bliver sandsynligvis ingen spillere straffet. De mildeste straffe får klubberne Aris Port Thaníkis og Aradippon Thekopalloka. Det var en spiller fra Aradippon, der gjorde ABU opmærksom på bestikkelsen — og ledere fra begge klubber har hjulpet juristerne med undersøgelserne. De to klubber slipper med tvangsnedrykning til 2. division og får lov at spille resten af sæsonens kampe. Klubrepræsentanten i ABU, Giannis Keus, er fra Aradippon. Han trådte ud af bestyrelsen umiddelbart efter dommen og afløses af Artemis Kolouvarounorounios fra Kadmos Thaiketos. De fem andre klubber — Apoel Port Thaníkis, Port Thaníkis Olympos og Xigo Port Xigo fra 1. division samt Doxa Port Thaníkis og naturligvis Iraklion fra 2. division — taber automatisk resten af indeværende sæsons kampe 0:2. For Olympos og Iraklion betyder det farvel til topplaceringer... og til ABUs liga. For de fem klubber bliver smidt ud af ligaen! Endelig fratages Iraklion sit mesterskab fra 30. Det gives i stedet til Ethnikos Port Thaníkis, der dermed er rekordmester, idet klubben “også” vandt i 31.
Maj 33 SKO »Jeg kommer hjem og overtager landstrænerposten om et år,« siger en selvsikker Igor Lipp Den forhenværende phëniske landsholdsmålmand er uhyggeligt selvsikker før 1. årsprøven på TIFOs Trænerskole. Skolen vil naturligvis ikke kommentere Lipps standpunkt. Men en medstuderende, OFK Sumsars mangeårige back Nico Raijo, siger om Lipp, at hans fanatiske optagethed af studierne gør ham til skolens kedeligste person! Igor Lipp har været til grin flere gange i de seneste par år, bl.a. er han blevet offer for en smædevise-landeplage fra sin landsmand Theo Moeller; »Die Lipp’en küssen nicht«. Lipps chancer for at blive landstræner er umiddelbart heller ikke store. For hvornår får det krigshærgede land et landshold igen? Niko Parachini, præsidenten for det phëniske fodboldforbund PFB, har ingen kommentarer til Lipps udtalelser.
FRE Storkrig truer i Alouang Hele det centrale Alouang holder vejret. Blot et enkelt stænk benzin mere på krigsbålene i Frecacón/Frecon og Phënesch kan involvere endnu flere lande. De frecacónske og apratiske hære er nu officielt på hinandens side. Det samme er freconerne og Phënesch — mindre officielt. Til gengæld har ingen anden regering involveret sig i den phënisk-apratiske krig. Men Eronesian truer Frecacón med at sende tropper til at bistå freconernes frihedskamp. Og Questos ministerpræsident Meuldinger har meddelt, at landets hær, hvis det bliver nødvendigt, vil kæmpe mod frecacónerne. Dermed rækker Meuldinger overraskende en lillefinger til freconerne — men hans signal gælder nok i højere grad det alliancefri, men trængte Phënesch. Meuldinger er nemlig søn af phëniske indvandrere. Coast Country er traditionelt et neutralt land. Vil landet vælge side, bliver det Eronesians, da det er Coast Countrys vigtigste handelspartner. I Republic of Gum er parlamentet splittet — hvis eronesiske styrker skal gennem landet, vil det lede tankerne tilbage til dengang, da Republic of Gum var en del af det storeronesiske rige. På den anden side kan det være en sikring af, at krigen ikke breder sig. I Qoullux og Savan gør man sig lignende tanker som i Republic of Gum. Bucholdt menes at have en meget stærk hær. Landet har ingen militære alliancer i Alouang, men dets forhold til Questo er ikke ligefrem det bedste. Endelig vil Rojtach og Fessalin Al-Miquim holde sig ude af konflikten, som den tegner sig lige nu.
Juni 33 SKO Lipp dumpet på 1. år Den ambitiøse trænerstuderende Igor Lipp er nok gået for højt op i sine studier. Han fik nemlig bundkarakteren 1 for sin teoretiske førsteårsopgave og er dermed dumpet. Lipp er tidligere phënisk landsholdsmålmand, og for blot en måned siden proklamerede han, at han ville være sit hjemlands A-landstræner om et år. Men han er også glødende socialist — og sin årsopgave baserede han netop på yderst socialistiske anskuelser af ikke blot trænerfunktioner, men også af fodbold set i et verdenspolitisk, socialistisk perspektiv. Havde Lipp studeret samfundsfag eller internationale forhold, havde hans opgave måske bestået med glans. Men på en fodboldtrænerskole hører politiske manifestationer nu engang ikke hjemme. Om igen, hr. Lipp! Sangeren Theo Moeller, der før har hængt Lipp ud, siger, at han nu pusler med endnu en smædevise. Dens bucholdtiske arbejdstitel er »Lipp mag nur die Nummer 1«, hentydende til Lipps rygnummer, hans ambitioner... og hans bundkarakter.
PHE Joueller genvalgt Trods voksende intern phenisk kritik er André Joueller genvalgt som Phëneschs staatspræsident. Den nu 77-årige politiker blev første gang valgt i 26 efter i mange år at have beklædt politiske topposter. I en periode var han desuden sit lands ambassadør i Coast Country. Valgperioderne er 7 år, så Joueller bliver 84 år inden hans periode udløber. André Joueller har et godt helbred og er en habil tennisspiller, der stadig stiller op til en tennismatch med stor fornøjelse.. Så habil, at han muligvis kunne have gjort karriere.
Juli 33 ERO Alfoots generalforsamling: Politik skygger over forsøg på at samle fodbold-Alouang Den årlige, ordinære generalforsamling blev holdt i Alfoots nye hovedkvarter “Palais de Football”. · Igen satte den politiske situation dagsordenens første punkt. Aprathos og Phënesch udelukkes fortsat fra såvel klub- som landsholdsfodbold, og de to lande kan derfor ikke deltage i GC 36-kvalifikationen. Dernæst diskuteredes det, hvilke konsekvenser borgerkrigen i Frecacón/Frecon har for fodbolden. Eronesian, Phënesch og Questo mente, at landet burde udelukkes i samme grad som Aprathos og Phënesch. Men frecacón/freconerne selv redegjorde for, at krigen er et indre anliggende, og at såvel landskampe som São Tomé Rostóns og Alouang Terlitenses kampe vil blive spillet uden for krigsområderne, der befinder sig i den centrale del af landet. Det besluttedes at lade både klubber og landshold deltage internationalt med en klausul om at flytte hjemmekampene til et andet land, hvis krigsområdet breder sig. · Næste punkt var lodtrækningen til GC 36-kvalifikationsturneringen. Også hér kom der international politik ind i billedet. For at få lov at deltage, blev samtlige forbund nødt til at garantere, at de vil stille op, uanset hvem de hver især skal møde. Signalet galdt især Bucholdt og Frecacón/Frecon, der tidligere på sæsonen begge har meddelt en total boykot af Questos fodboldforbund. Og i juni aflyste FFFA en træningskamp i Fessalin Al-Miquim med meget kort varsel, fordi forbundet ikke ville sende sine spillere over eronesisk territorium. Godt nok kommer Questo først ind i kvalifikationens 2. runde, der starter i april 35 (!) — men BFB og FFFA måtte bide i det sure æble for overhovedet at komme med i lodtrækningsskålen. Inden da meddelte Qoullux’ Comité de Football, at landet opretter et A-landshold ved sæsonstarten. Sammen med Paradise Island og Savan, der begge fik landshold i den netop afsluttede sæson, blev Qoullux bundseedet. På grund af den markant store jævnbyrdighed i sidste kvalifikationsturnering foretoges ingen yderligere seedning, og lodtrækningen endte som følger: Pulje 1: Coast Country, Fessalin Al-Miquim og Savan. En uforudsigelig pulje; Coast Country slår til, når man mindst venter det, Fessalin Al-Miquim er aldrig så gode som forventet, og Savan har klaret sig overraskende godt i sit debut-år. Hos AWnews tror vi faktisk mest på Coast Country med deres efterhånden godt sammentømrede mandskab af profer. Pulje 2: Qoullux, Republic of Gum og Rojtach. Den klare favorit er Rojtach, der to gange er røget ud i kvalifikationsfinalen. De gumske talenter kan true det aldrende Rojtach-hold, men vi tror på sidstnævnte. Pulje 3: Bucholdt, Eronesian, Frecacón/Frecon og Paradise Island. En pulje, der kan give problemer pga. de politiske spændinger mellem Eronesian og Frecacón/Frecon (der jo reelt er et udelukkende frecacónsk hold). Frecacónerne er for tyngede af bl.a. deres fodboldforbunds beslutninger. Og eronesernes comeback til eliten lader til fortsat at trække ud, så mon ikke de målrettede bucholdtere går videre til kvalifikationspuljen. De tre puljevindere og Questo spiller alle-mod-alle om to pladser i den nyskabte forrunde til GoldCup. · Uden for den planlagte dagsorden fik præsident John Quickmann ordet efter lodtrækningen. Han opfordrede samtlige 13 forbund til at overordne sig kontinentets politiske stridigheder: »Vi er idrætsfolkenes politikere. Hvis ikke vi maner til besindighed og gør vores til, at vore spillere i al fordragelighed kan dyrke deres passion, nemlig fodbold, uden skelen til politiske, sproglige og etniske forskelle; jah, så betyder det, at vi legitimerer de destruktive stridigheder, der for tiden hænger over Alouang. Vis spillerne, at de spillere på den anden side af grænsen er lige så begejstrede for fodbold. Så viser spillerne vejen frem for politikere og hærførere. Og kun sådan har den internationale fodbold en fremtid i Alouang.« Højlydte klapsalver fyldte Palais’et efter den normalt farveløse Quickmanns stærke ord. Flere delegerede gik på talerstolen og roste Quickmanns tale. BFBs talsmand Wilfred Krefeld sagde dog, at problemerne mellem landene ikke kun findes i landenes parlamenter, men også i »visse uheldigt fungerende fodboldforbund«. Hentydningen til Questo var klar, men Krefeld meddelte også, at BFBs tvangsnedrykning af klubben Kannal var blevet annuleret og ændret til en stor bøde. Kannals straf for at have spillet mod en questonesisk klub er altså reduceret, men det er dog stadig en straf. · Quickmanns ikke-programsatte opfordring viste sig også at være et oplæg til drøftelsen af Prof-League. Ligaens repræsentant Serge Krizik fremlagde sammen med Coast Country, Fessalin Al-Miquim, Qoullux, Republic of Gum og Savan et forslag om at opbløde udlændingebegrænsningerne for profhold. I stedet for nationale begrænsninger skal mindst 10 af de 18 spillere være fra Alouang — men uden noget minimumskrav om antal spillere fra klubbens hjemland. Argumenterne for forslaget var på den ene side det idealistiske om, at fodbold ikke har landegrænser, og på den anden side det forretningsmæssige; klubberne er private foretagender, der kun kan skabe de bedst mulige resultater i en samlet liga uden for mange restriktioner. Forslaget blev vedtaget. Kun Frecacón/Frecon og Rojtach stemte imod. Ibizon Fraloxe (ERO) forholdt sig overraskende tavs under debatten. Formodentlig fordi han selv er klart imod, men er blevet sat til at stemme for af sit forbund. · Efter sommerferien stiller 12 hold op i Prof-League. FC del Mar har efter kun én sæson trukket sig. Sandsynligvis dérfor redder en anden frecacónsk klub, Alouang Terlitense, sit prof-liv. Pga. Terlitenses dårlige resultater skulle degraderingen af klubben have været drøftet, men det ville blive for meget, hvis to klubber fra samme land forlod Prof-League samtidigt. Ni klubber er et ulige, dumt tal. Og da Alfoot havde hele 13 ansøgninger liggende, besluttedes det at optage tre nye profhold. Blona (ROJ) trak sin ansøgning pga. Rojtachs forbud mod privatkapitalistisk idræt. Arminia Thumstadt og Jägern Thumstadt (begge BUC) har begge stillet deres ansøgninger i bero. Det er sket pga. den store succes i Vorwärts-samarbejdet, som begge klubber er med i. Af de fire klubber i Vorwärts har kun Arminia p.t. stemning for at udskille sig, men klubben vil ikke gøre det som den eneste. Barala (ERO) og König Nord (BUC) fik begge nej, fordi de er rykket ned i 2. division. Det samme gjorde Tiañdadio (QUE) pga. de dårlige erfaringer med questonesiske profklubber, forholdene i ASQ og et meget uklart økonomisk grundlag for klubben. Tilbage var syv ansøgere fra fire lande. SC Grosen (BUC), Kazmah Al-Quaraq (FAM) og FC Qoullux (QLX) blev optaget fra kommende sæson. De tre øvrige fessalinske ansøgere BDM Al-Fitim, Al-Fissid og “Al-Prof” Al-Wadai (fusion af Arab og Saudi) samt Southside Younkers (COC) er dermed fortsat amatørklubber. FC Qoullux, der i fire år har ventet på optagelsen, har i øvrigt besluttet at kalde sig FC des Cinq Obélisques, Qoullux efter byens vartegn, De Fem Obelisker. · Endvidere ophævedes den hidtidige, alouangske regel om, at udebanemål tæller dobbelt i tilfælde af samlet mållighed efter to knockout-turneringskampe i fx Intercup. Måske som endnu et symbol på opblødningen af landegrænser? · Sluttelig skulle det freconske fodboldforbund UFFs ansøgning om optagelse behandles. Det blev den ikke. For Frecon har end ikke proklameret sin selvstændighed endnu. Officielt hører Frecon, inden for såvel politik som inden for fodbold, altså stadig under Frecacón/Frecon. Reelt har Frecon ingen mulighed for sportslig samkvem med omverdenen.
August 33 APR Landstræner død Aprathos landstræner, Tomas Kalrikopudos er død efter længere tids sygdom,. Han blev 67 år gammel. Han var landsholdstræner for Aprathos helt tilbage fra 19, hvilket er længe før, at landet fik et officielt landshold i TIFO-regi. I 27 blev landstrænergerningen til en fuldtidsstilling, Kalrikopudos har trænet landsholdet i samtlige holdets hidtil 40 landskampe og vandt stor anseelse, da han førte holdet til deltagelse i GoldCup-slutrunden i 30. Kalrikopudos’ nære tilknytning til landets juntastyre er kendt i brede kredse, og blandt andet derfor har han kunnet overleve både Fiskeolierevolutionen og flere juntaskift. ABU har ikke ansat nogen afløser for Kalrikopudos, da landsholdet pga. krigen er udelukket fra at spille kampe mod andre landshold.
September 33 PHË Stilstand i krigen Det virker som om, at begge parter i krigen er ved at være godt krigstrætte. Der har siden de apratiske styrker erobrede Eít i marts for 6 måneder stort set ikke været deciderede kamphandlinger. Den apratiske hær har koncentreret et meget stort antal styrker i selve Eít og den nærmeste omegn. Apraterne har indirekte indrømmet, at man brugte den dødelige giftgas Gonzalez i de afgørende kampe mod phenerne. Presseofficer Nestor Peiraios sagde til Harry Harrison-Mucklett fra CoasTV, at »Vi så os nødsaget til at mindske antallet af døde, og benyttede et effektivt våben til at sætte en brat stopper for den phenske styrkers fremfærd«. På et tillægsspørgsmål om det hemmlige våben ville Peiraios alene bekræfte, at det tidligere var brugt i en regionalkonflikt på et andet kontinent. Blandt militære eksperter hersker der ingen tvivl om, at der er tale om Gonzalez. Phenerne har i den grad befæstet deres stillinger, men melitsernes aktiviteter i Eít og på Xigosletten synes aftrappet noget. Det kan skyldes general Kapos’ usædvanligt brutale lekvideringer af alle, der blot mistænkes for modstandskamp.
Oktober 33 APR Domme i Iraklion-skandalen I alt 31 fodboldledere fik i går deres dom ved en domstol i Port Thaníkis. De har alle været involveret i Iraklion-skandalen. De 28 klubledere fik forholdsvis milde bødestraffe. Langt de fleste har trukket sig, og deres klubber er ikke længere med i ABUs liga. Flere af de anklagede var ikke selv tilstede. To nuværende medlemmer af ABUs lige fik store bøder for meddelagtighed. Det drejer sig om den 57-årige Artis Paraisis og den 35 årige Marios Listeris, der har siddet i ABUs bestyrelse i henholdsvis 11 og 7 år. Dommene var skærpede, fordi ingen af de to gjorde opmærksom på deres indblanding i sagen, da den blev behandlet på et lukket ABU-bestyrelsesmøde tilbage i januar 31. ABUs præsident, Tokis Colonoris var chokeret over de to bestyrelsesmedlemmers deltagelse i Iraklion-skandalen, og det ramte særlig hårdt, at hans mangeårige personlige ven, Paraisis har ført ham bag lyset. På et hasteindkaldt bestyrelsesmøde blev de begge ekskluderet og erstattet af den 38 årige Gregos Thoues og den 49 årige Keletes Heraxites. Thoues har været anfører for Aprathos’ landshold i 37 af landets 40 officielle TIFO-landskampe og i de kampe scoret 11 mål, hvilket gør ham til den mest scorende apratiske landsholdsspiller nogensinde. Han er i dag præsident for sin gamle klub, Unionios Deganites Patatos City. Heraxites er bestyrelsesmedlem i Zeus Thekopalloka far til Andreu Heraxites fra Aradippon (nu Zeus), der afslørede skandalen. En tredie, Giannis Keus, fik samme straf som Paraisis og Listeris. Han har appelleret dommen, som vil blive behandlet af appeldomstolen i august 34. Det forlyder, at Keus, der selv er advokat, har underspillet Aradippons rolle i skandalen og derved undgået, at klubben blev smidt ud af ABUs liga. Keus er fortsat klubpræsident i Aradippon Thekopalloka.
December 33 PHE Hård vinter rammer Eíterbjergene En usædvanlig hård vinter i Eíterbjergene gør livet meget hårdt for flygtninge og militsfolk, der alle skjuler sig i området. Den phëniske krigsregering i Freuldersumpene har appelleret til omverdenen om hjælp, og frygter at der i modsat fald vil blive hungersnød og epidemier i området.. Flere af landene i regionen har tilbudt nødhjælp. Også hjælp fra oversøiske lande er på vej. Molszari og Udborg tegner sig tilsammen for omkring 50% af nødhjælpen.
Marts 34 PHE Hårde kampe i Eít På etårsdagen for Eíts fald har både de reorganiserede phëniske regeringstropper og de mange melitser i Eíterbjergene sat et meget voldsomt overraskelsesangreb ind mod de apratiske besættelsesstyrker. Angrebet virker meget velorganiseret og kommer totalt bag på de apratiske styrker. Eít-området er ét stort kaos af kampe, da de mange modstandsmelitser i byen er meget aktive bag de apratiske linjer. Situationen forværres yderligere af, at forsyningelinierne tværs over Xigoslettet samtidig udsættes for sabotage på alle tænkelige områder. Det virker som om hele det phenske folk har sat sig for samtidit at gøre op med apraterne. Samtidig synes general Kapos som værende sunket i jorden. Fra Thaiketos forlyder det, at general Kapos er blevet fyret, men disse forlydender har fortsat ikke kunnet bekræftes.
April 34 APR Militærkup - General Kapos tager magten i Aprathos Den 17. april klokken 11.07 blev alle apratiske radiostationer afbrudt for at meddele, at en række ledende officerer med general Kapos havde afsat Konstantin Filopinos på grund af statsforræderi. Parlamentet blev samtidig opløst og general Kapos blev indsat som stats- og regeringschef. og hermed Aprathos fjerde junta siden fiskeolierevolutionen i 10 afskaffede kongedømmet. To dage senere meddeltes det i en kort pressemeddelelse, at Konstantin Filopinos var blevet dømt for landsforræderi ved en militærdomstol og henrettet ved samme lejlighed. Samtidig bebuder general Kapos, at han ønsker våbenhvile med Phënesch. Han tilbyder ensidigt at rømme Eít, mod at få våbenhvile
Maj 34 APR Eít rømmet og våbenstilstand Uden noget officielt dokument med underskrifter er der våbenstilstand mellem Phënesch og Aprathos. Apraterne rømmede Eít, som phënerne dog halvvejs havde erobret. Siden har der været stille på fronterne bortset fra enkelte sabotage aktioner på Xigosletten. I en fælleserklæring fra den phenske staatspræsident, André Joueller og statsminister Erich-Pierre Mueller opfordres alle til at holde igen med sabotage mod apraterne indtil endelige fredsforhandlinger kan finde sted. Det hedder endvidere, at man arbejder på at finde en international mægler, der kan påtage sig at skaffe fred i området. Det understreges, at udgangspunktet for fredsforhandlinger er tilbagetrækning til de grænser, der galdt inden den apratiske agression. Fra Thaíketos truer general Kapos omvendt med at udslette Eít, hvis ikke sabotageaktionerne på Xigosletten hører op. Ubekræftede kilder antyder, at der føres forhandlinger på en nexdomtansk ambassade i Qoullux mellem embedsmænd på ambassaderådsniveau fra de to krigsførende lande.
FREMTID (forslag):
August 34
APR Appeldomstol sætter sidste punktum i Iraklion-skandalen
Keus får sin dom..
Aradippon?
September 34 QLX Højholt foreslået som mægler i krigen mellem Aprathos og Phënesch (Steen) På et mæglingsmøde i Qoullux mellem de krigsførende lande Aprathos og Phënesch er Udborgs udenrigsminister, den 50-årige, borgerlige politiker Jan Højholt officielt foreslået som mægler. Højholt er villig til at opgive sin udenrigsministerpost for sagen. Højholt er godt bud på en neutral mæglingsperson. Han er en erfaren international politiker fra et af verdens mest neutrale lande. Samtidig er han ved godt helbred og har dermed de fornødne personlige ressourcer til at klare opgaven. Han går ind for stiftelsen af et verdensforbund af lande for fred. På hjemmefronten er han en respekteret politiker. Alligevel mistede han overraskende sin plads i Næstinget (Udborgs parlament) ved valget sidste år. Indtil videre har der ikke været direkte militærindblanding fra andre lande i krigen. Det siges, at Collo støtter Aprathos økonomisk, men dette har ikke kunnet bekræftes. Der er ikke noget, der tyder på nexdomtansk indblanding i krigen. Det ser ud til, at apraternes allierede i Roselta har nok at gøre med deres egne problemer.
April 35
APR Kapos’ rædselsregime (Steen)
Tilfældige anholdelser
udvidet militærtjeneste
Mennesker forsvinder
Nick Pooler? Se ALT om ALT
juni 35 QLX Fredsslutning mellem Aprathos og Phënesch (Steen) En udenlandsk mægler (evt. Højholt) André Joueller kommer selv Kapos sender sin presseminister, Nestor Peiraios (tidl. presseofficer) Rømning? Indrømmelser?
Februar 36 APR Delicia Filippos forsvundet (Steen) En historie om Thorben Steensens apratiske kone, Delicia, der er forsvundet i hgeneral Kapos diktatur. Steensen selv arbejdede på en opgave i Coast City og blev for 3 uger siden nægtet indrejre til Aprathos. Siden dengang har han intet hørt til sin højgravide kone og deres 3 årige søn. se ALTomALT
Maj 36 APR Apoil nationaliseres (Steen) Ejeren - milliardæren sagvaerhh McLdv i eksil i Coast City
Januar 37 APR Hvad blev der af Kai? (Bjørn)
_A_l_l_e_ _f_o_r_s_l_a_g_ _k_a_n_ _n_a_t_u_r_l_i_g_v_i_s_ _æ_n_d_r_e_s_ _a_f_ _d_e_n_,_ _d_e_r_ _h_a_r_ _v_e_r_d_e_n_s_d_e_l_e_n_ _p_å_ _d_e_t_ _p_å_g_æ_l_d_e_n_d_e_ _t_i_d_s_p_u_n_k_t_._ _H_u_s_k_ _d_o_g_ _a_t_ _t_j_e_k_k_e_ _m_e_d_ _d_e_ _t_i_d_l_i_g_e_r_e_ _h_æ_n_d_e_l_s_e_r_,_ _s_å_ _h_i_s_t_o_r_i_e_n_ _b_l_i_v_e_r_ _n_o_g_e_n_l_u_n_d_e_ __ t_r_o_ _m_o_d_ _s_i_g_ _s_e_l_v__ _o_g_ _s_å_ _v_i_ _u_n_d_g_å_r_ _s_e_l_v_m_o_d_s_i_g_e_l_s_e_r_._ _ _D_e_t_ _e_r_ _m_e_n_i_n_g_e_n_,_ _a_t_ _a_l_l_e_ _p_e_r_s_o_n_e_r_ _o_g_ _s_t_e_d_e_r_,_ _d_e_r_ _i_n_d_d_r_a_g_e_s_ _i_ _k_o_n_f_l_i_k_t_e_n_,_ _s_k_a_l_ _n_o_t_e_r_e_s_ _m_e_d_ _b_e_s_k_r_i_v_e_l_s_e_/_b_i_o_g_r_a_f_i_ _i_ _A_L_T_o_m_A_L_T_._ _D_e_t_t_e_ _f_o_r_ _a_t_ _h_a_v_e_ _e_t_ _o_v_e_r_b_l_i_k_._ _M_a_n_ _s_k_r_i_v_e_r_ _d_e_ _f_o_r_e_s_t_i_l_l_i_n_g_e_r_,_ _m_a_n_ _h_a_r_ _o_m_ _p_e_r_s_o_n_e_n_/_s_t_e_d_e_t_/_b_e_g_i_v_e_n_h_e_d_e_n_ _n_e_d_,_ _m_e_n_ _d_e_r_ _e_r_ _i_n_g_e_n_ _g_r_u_n_d_ _t_i_l_ _a_t_ _d_i_g_t_e_ _m_e_r_e_ _e_n_d_ _h_ø_j_e_s_t_ _n_ø_d_v_e_n_d_i_g_t_._ _H_u_s_k_ _k_r_y_d_s_t_j_e_k_ _o_g_ _v_æ_r_ _v_a_r_s_o_m_ _v_e_d_ _r_e_t_t_e_l_s_e_r_.