Bestikkelsesaffæren i mõevalesisk fodbold

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 6. sep 2012, 14:17 af Bjørnen (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Den mest omtalte skandale i fodboldens historie — ofte omtalt som “Seniors-affæren”. I 27 var den internationalt opstigende profklub Seniors Buenos Caire blevet kåret som mõevalesisk mester for andet år i træk, men kort efter kom det frem, at klubben i sine sidste to kampe havde købt sig til resultater, der sikrede mesterskabet og samtidig var favorable for de to købte klubber Noje Clube og Benfica Porte.

To spilledage før tid var Seniors Buenos Caire på førstepladsen med 2 point foran FC Sõa og kunne dermed med i alt 3 point i de sidste to kampe sikre sig at forsvare sit mesterskab fra året før. Modstanderne så overkommelige ud: Noje Clube, der lå nummer 6 og manglede ét point for helt at sikre sig forbliven i den øverste række, og Benfica Porte, der lå nummer 5 og ikke realistisk kunne nå hverken en ALFA Cup-placering eller rykke ned. Alligevel kunne det blive tricky, idet Noje Clube sidste spilledag skulle møde FC Sõa og således var under succestvang i enten denne eller sin næstsidste kamp mod Seniors.

Jimmy Cornwaler, en crouveransk spiller, blev senere udpeget som en af idemændene bag det, der herefter skete. Han talte med et par fortrolige i klubledelsen om, hvordan man kunne sikre sig at blive mester, ud over blot at spille godt på banen og risikere alligevel at tabe mesterskabet på gulvet. Med en pose penge fra de involverede ledere gik han til udvalgte spillere, fortrinsvis dem, der var arbejdsløse eller lavtlønnede i det civile liv, fra Noje Clube og Benfica Porte.

Planen var, at Noje Clube og Seniors Buenos Caire skulle spille uafgjort næstsidste spilledag. Det ville sikre førstnævnte forbliven i rækken og give Seniors det første af 3 nødvendige point. På sidste spilledag skulle Benfica Porte så tabe hos Seniors, der dermed ville blive mester. Da et uafgjort resultat mod et bundhold var en del af planen, involverede klubledelsen også udvalgte spillere fra Seniors selv, efter konsultation af Cornwaler, og træner Gevel, der bevidst skulle lave om på holdopstillingen til kampen mod Noje Clube.

Planen lykkedes — Seniors lod sig fejre efter slutfløjtet sidste spilledag. Men allerede inden de efterfølgende internationale turneringer gik i gang, må nogen have talt over sig eller andre fået mistanke inden for klubbens egne rækker. Flere rygter siger, at anfører Norbert Seehne først havde været en del af komplottet, men så havde lagt kortene på bordet, fordi han ikke fandt nogen ære i at modtage et trofæ vundet på uærlig vis. Under alle omstændigheder endte han med ikke at være blandt de straffede i sagen, selvom han var blandt de hovedmistænkte.

Sagen blev klaret internt i União Nacional Mõevalesa de Futebol, der ville vise sig som stærk og autoritær efter undersøgelserne af en bestikkelsessag i 20 var løbet ud i sandet. Mange spillere og ledere fra Seniors fik karantæner på mellem en og fire sæsoner, og klubben blev sammen med Noje Clube tvangsnedrykket til syvende og laveste række, mens Benfica Porte blev tvangsnedrykket til tredje række. I stedet blev FC Sõa efterfølgende kåret til mester, og FC Vile Bances nedrykning annulleret. Desuden var affæren medvirkende til, at Mõevalos’ landshold forblev inaktivt i en årrække.

Karantæner

4 år (sæson 28-31)

3 år (sæson 28-30)

Luc Arnytrace
Gevel (træner)
Marc Lendo

2 år (sæson 28-29)

Faẽe Sivel
Reflexão

1 år (sæson 28)

Mijko Van Leurke


Tilføj alle spærrede spillere