Karl Floyner

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 4. jun 2013, 15:35 af Bjørnen (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Karl Floyner
BAL født 3 i Weinersbrück vhalf
Klubber
sæson klub titler
-26 WB Weinersbrück (am.)
27-28 AWBF Forquanesian, ERO IC–M
29-30 SV Weinersbrück M
31-36 AWBF Forquanesian, ERO M

Fodboldspiller fra Baringers Land, som AWBF Forquanesian hentede til Alouang, da klubben startede og valgte spillere ud fra især WorldBank-hold rundt omkring i verden. Han var ikke kendt i Baringers Land — hans klub WB Weinersbrück var på det tidspunkt netop sluttet på en oprykningsplads til landets bedste række.

Floyner blev bed sig fast på venstrehalfpladsen og var med til at vinde Alouang Prof League og Intercup. Derefter vendte han hjem med det mål at komme på landsholdet, men hans ophold i SV Weinersbrück var en personlig fiasko, idet den collianske stjerne Caspare Crusolotti sad solidt på venstrehalfpladsen, og den noget ensidige venstrebener Floyner tilbragte det meste af de to år på bænken.

Derfor tog han tilbage til AWBF Forquanesian, hvor han igen var fast mand og har udviklet sig til en velanskreven fodboldspiller. Selvom venstrehalf stadig er hans bedste position, har han med tiden også udviklet sig til at kunne spille andre pladser. Sportspressen i Eronesian har spurgt til, om han ikke vil tage eronesisk statsborgerskab, så han kan spille på landsholdet — endda påstod en enkelt journalist, at han måtte have eronesisk blod i sig, da han med sin tætte kropsbygning, sit kraftige hoved, sit tætte, sorte strithår og de evindelige skægstubbe ligner mange af de lokale — men dette har baringeren trods det nære forhold, han har opbygget til landet, afvist.

På længere sigt satser Karl Floyner på at blive træner eller manager i Alouang, helst i AWBF naturligvis.