Rilindtz Zibiek
Rilindtz Zibiek | ||
SZO | født 999 | hback |
Klubber | ||
sæson | klub | titler |
-20 | Way Gorle (am.) | 2MCP–P |
21-32 | Way Gorle | |
Landshold | ||
sæson | landshold | LK/m |
19-32 | Szogoz A | 55/4 |
Fodboldofficial og tidligere -spiller fra Szogoz. Diskuterer man szogoziansk fodbold, uanset om det er på klub- eller landsholdsplan, kan man ikke undgå at nævne Zibiek. En trofast højre back. Så trofast, at han kun yderst sjældent løb uden for sin fjerdedel af banen, hvor han til gengæld var flittig og mobil som en arbejdermyre. I sine unge dage var han dog mere udfarende — således scorede han 16 minutter inde i sin første landskamp og nettede igen i sin tredje.
Zibiek fik kultstatus i Way Gorles fankurve, også på grund af sit lidt specielle udseende. Tilråb og bannere om Grobojsz’ berømte gyserromanfigur var hverdagskost for backen, der tog det som det, det var: hyldest. En anden historie om Zibiek går på, at han i løbet en landskamp, hvor Szogoz fik smæk, præsterede at slide hul på en fodboldstøvle pga. sine utrættelige glidetacklingers forsøg på at begrænse nederlaget. I kampens sidste 8 minutter rendte Zibiek rundt på strømpesokker og lå derefter med influenza i en uge.
Efter afslutningen af sin karriere som aktiv spiller, dvs. fra og med sæson 33, blev Zibiek medlem af bestyrelsen i Szogozi Zwiazek Pilki Noznej/Szogoz Football Association. Han havde allerede i en ung alder vist sig som interesseret i fodboldpolitik, idet han var en af de første nogensinde, som ALFA idømte karantæne. Pga. en yderst kritisk udtalelse om forbundet til pressen, måtte han sidde over i to landskampe i begyndelsen af sæson 21.