Knud Franzois
Knud Franzois | ||
EIG Oberbix |
født 988 i Oberbix |
TRÆ mål |
Klubber | ||
sæson | klub | titler |
6-7 | Oberbix (am) | |
8-12 | Oberbix | |
13-25 | Fix'fodtræning | 3xM |
26-31 | Oberbix (am) | M |
Træner | ||
sæson | hold | titler |
26-32 | Oberbix spillende ass. |
M |
33-37 | Oberbix | M |
Indholdsfortegnelse
Opvækst og ungdom
Knud Franzois er født og opvokset i Oberbix i det nordlige Finno Amt i en arbejderfamilie. Han havde en god og tryg opvækst med forældre og søskende, der knoklede som fabriksarbejdere, men samtidig formåede at skabe et trygt og godt hjem.
Faktisk stammer familien fra Roselta idet hans bedstefar var lejesoldat og af ukendte årsager endte på Oberbix-egnen. Navnet var oprindelig Franzaz, men det blev ved hans fars fødsel noteret forkert.
Familien var noget uforstående over, at Knud ville være politibetjent. Lidt morsomt dumpede han til den fysiske prøve, og blev i stedet murer, hvilket han arbejdede som indtil han blev professionel fodboldspiller.
Fodboldkarriere
I 7 vandt han mesterskabet med Oberbix og blev herefter professionel for stamklubben trods sine kun 20 år. Her blev han som den rolige og altid sikre sidstemand til og med sæson 12.
I årene fra 13 til 25 var han ankermand for datidens storklub, Fix'fodtræning. Han var med til at vinde mesterskaber i 14, 19 og 23 og med i utallige internationale kampe i disse år. Selv siger han, at han har 2 stamklubber: Oberbix og Fix'fodtræning. Han lægger ikke skjul på, at han har lagt en del af sit hjerte i begge klubber.
Trænerkarriere
Egentlig ville han gerne lave noget andet, men da han efter sæson 25 var uden kontrakt og gerne ville træne med Oberbix i hjembyen, spurgte de ham, om han ikke ville være spillende assistenttræner. Samtidig erobrede han pladsen som førstemålmand. Det blev til et mesterskab i 28 og bronze i hhv. 27 og 30.
Da klubben i sæson 33 måtte en tur i 2. division, var det naturligt, at Knud Franzois blev cheftræner. Den rykkede op samme år og tog mesterskabet i 34.
Prremiersæsonen i Æresdivisionen udløste kun en sølle 13. plads. Det var ikke tilfredsstillende og Knud Franzois ryddede op i truppen hvilket bl.a. endte med et voldsomt skænderi med målmand Georg Fontius, der tog sit gode tøj og gik. Samtidig stillede klubledelse skarpt på en målsætning om top 10-placering i sæson 36 og international deltagelse i sæson 37. I sæson 36 blev det til en 9. plads (og dermed indenfor målsætningen) og han meddelte, at sæson 37 ville være hans definitivt sidste som cheftræner i klubben.
Privatliv
Knud Franzois er kendt som en beskeden mand. Han har aldrig stillet de store krav til sine omgivelser og har derfor heller aldrig tjent de helt store penge.
Uden for banen er han en stabil ægtemand og far til bl.a. den professionelle fodboldspiller Jørgen Franzois, der indtil videre spiller under fars ledelse som målfarlig angriber.
Oberbix hold sæson 37 | |
---|---|
Urs Peters 24/BAL Kim Christer 26 Jesper Krølle 29 · *Max Maxen* 36 · Stig Laursen 28 Bent Carlson 24 · Benny Højgaard 22 · Brian Grisek 27 · Michael Jensen 29 Alexander Bugge 19 · Jørgen Franzois 24 Træner: Knud Franzois 49. Reserver: Ernst Mogensen 21 · Manfred Jørgensen 29 · Ole Askehøj 30 · Ole Jensen 21/UDB. |