Michael Boning
Michael Boning | ||
KLO | født 997 i Vingby | ang |
Klubber | ||
sæson | klub | titler |
-20 | SF Vingby (am) | M−AM |
21 | SF Vingby | |
22-23 | OFK Sumsar, COS | ALFA–M |
24 | SK Frankie | |
25 | 1.FC Siron, BAL | |
26 | SV Weinersbrück, BAL (leje fra GBU) |
ALFA |
27 | GBU Terlitense, FRE | |
28-32 | Coast City Rovers, COC | |
Landshold | ||
sæson | landshold | LK/m |
19-21 | Klomarken A | 12/3 |
Fodboldofficial og tidligere -spiller fra Klomarken.
Indholdsfortegnelse
Seks år som prof i Miseira…
Bonings landsholdskarriere sluttede hurtigt, efter han havde kritiseret KBUFs ledelse i et interview. Boning søgte til udlandet, vandt med sin første udenlandske klub, OFK Sumsar, ALFA Cuppen og scorede endda i en af finalerne. Samme trofæ vandt han igen i 26 med SV Weinersbrück og var med to udligningsmål i finalen en af hovedmændene bag den dramatiske 4:3-sejr over Bieffield United.
…og seks i Alouang
Herefter tilbragte den kloske angriber seks år i Alouang Prof League, hvilket for den udadvendte Boning også uden for banen var et paradis, hvor han knyttede mange personlige kontakter.
Forretningsmand og sponsor for stamklubben
Den tidligere buschauffør vendte efter sin karrieres slutning hjem til Vingby og startede et busvognmandsfirma, der snart blev hovedsponsor for SF Vingbys få år senere professionelle hold, hvorfor Boning også var medlem af profafdelingens bestyrelse. Her havde han stor indflydelse — nogle journalister mener, at han reelt var den, der bestemte. Bonings kontakter til C.C. Rovers og OFK Sumsar skaffede det ellers navnløse hold spillerne Tamano, der oven i købet blev anfører med det samme, Marc Baltimore og Zvonimir Brefner.
Underslæb
Michael Boning var desuden medinvestor i fitnesskæden Bøf-Banken. Opstartsomkostningerne til kæden og driften af busselskabet drænede hans virksomhed for penge, og Boning blev mere og mere desperat. Han og virksomhederne skiftede bank nogle gange, men til sidst var der ikke rigtig flere banker at tage af. Så han lavede nogle hurtige køb og salg af dyre busser, der blev belånt 100%. Samtidig fik han som stor aktør gode rabatter, så pris og belåning ikke længere hang sammen.
Da SF Vingby efter en enkelt sæson som profklub i 35 rykkede ned og dermed blev reamatøriseret, fik den solgt alle sine professionelle spillere pånær én — men klubkassen så aldrig noget til transfersummerne, for Boning indkasserede dem direkte til at dække egne underskud.
Til sidst væltede læsset, politiets afdeling for økonomisk kriminalitet gik ind i sagen og Michael Boning blev anholdt. Ved den efterfølgende retssag brød den tidligere landsholdsspiller sammen og tilstod. Han havde følt sig presset. På grund af hans angren og samarbejde med politiet fik han en straf på to års fængsel. Han bad om at sidde dem af i Bring i den anden ende af Klomarken for at være på afstand af den vrede, der opstod i Vingby. SF Vingby gik nemlig fallit som følge af underslæbet og klubbens aktiviteter blev overtaget af Vingby RK.
Bonings busvognmandsfirma gik også fallit, mens Bøf-Banken overlevede via sine andre investorer og et kapitalindskud fra eigalandske KonDillen.
Nyt liv i Alouang?
Da Michael Boning blev løsladt ved årsskiftet 38/39 forlod han tilsyneladende Klomarken. Rygter går på, at han har slået sig ned i Questo, mens andre knytter ham til forretningsmanden Michael Chinny, der er medlem af Bonings tidligere klub C.C. Rovers’ bestyrelse.