Syvårskrigen
Syvårskrigen, SKO/ROS: Næstsidste krig mellem Skolborg og Roselta, 976-983.
Efterfulgte Septebrus-krigen (942-963).
I maj 976 angreb de roseltanske styrker de skolske kystbyer Afinborg og Jyknæs. Disse angreb blev dog hurtigt slået tilbage, og kampene gik helt i stå i december da vinteren satte ind. Vinteren 976/977 blev en af de hårdeste i mands minde.
I februar 977 overraskede det 5. skolske rytterregiment de frysende roseltanske fodfolk og løb i løbet af kun 4 døgn den roseltanske købstad Ruto over ende. Byen blev ualmindeligt hårdt behandlet. De roseltanske soldater, der ikke ville sværge de skolske styrker troskab, blev skudt på stedet. Samtidig blev næsten alle mænd i byen enten tvangsudskrevet til skolsk krigstjeneste eller blev sendt på tvangsarbejde ved nogle af de skolske vejprojekter. Det 5. skolske rytterregiment benyttede lejligheden til at få varmen - efter sigende puttede de sig alle med roseltanske kvinder, og der opstod børneboom i slutningen af 977.
Denne hårde behandling af civile blev for meget selv i Skolborg. Lederen af regimentet, oberst Cornelius von Affinius, der selv hvde mistet venner og familie ved de roseltanske angreb på Afinborg, blev stillet for en krigsret, men valgte at hænge sig i maj 978.
Reelt endte Syvårskrigen uden nogen klar sejrherre. Syvårskrigen var lang, men flyttede kun grænserne nogle ganske få steder. Den største erobring var skolborgernes erobring af købstaden Ruto.
Freden i 983 blev brudt 18 år senere, da Lillekrigen brød ud.