Tirbik Cup for A-landshold

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning

Tirbiks officielle kontinentale mesterskab for A-landshold — spillet fire gange mellem 21 og 25 og genoptaget af NOIUTFO i 30, hvorefter det spilles hvert tredje år samtidig med TIFO Gold Cup og derfor uden Tirbiks deltagere i denne.

Turneringsform

Turneringsformen har varieret lidt. Således var Tirbik Cup i 21, 24 og 25 rene knockoutturneringer. Turneringen i 23 var et gruppespil, mens der siden 30 har været gruppespil efterfulgt af semifinaler, bronzekamp og finale.

Dette system er ligetil, når der deltager otte hold (alle undtagen det hold, der deltager i TIFO Gold Cup-slutrunden). Fra og med TIFO Gold Cup 36 kan det ske, at to, ét eller ingen hold fra Tirbik kvalificerer sig til verdensmesterskabet. Det vil betyde henholdsvis syv, otte eller ni hold i Tirbik Cup.

Er der syv hold med, spilles der i en gruppe med tre og en med fire hold. I den med tre hold mødes holdene to gange, mens de i den med fire hold mødes en gang. Nummer 1 og 2 fra hver gruppe går videre til semifinalen. Med bronzekamp og finale giver det 16 kampe — samme antal som i en turnering med otte hold.

I en turnering med ni hold vil der være tre grupper a tre hold, som møder hinanden en gang hver. I den gruppe, hvor titelforsvareren er med, går nummer 1 og 2 videre, mens kun nummer 1 går videre fra hver af de to andre. I stedet for semifinaler spilles der et slutspil alle mod alle, og nummer 1 og 2 spiller herefter en finale, mens nummer 3 får bronze uden at spille bronzekamp. Ud over at bibeholde det spændende punktum, som en finale sætter, giver også denne turneringsform 16 kampe i alt. Til gengæld vil fem af holdene kun spille to kampe hver, hvorfor det kan overvejes at ændre systemet til et med en fireholds- og en femholdsgruppe.

I 21 og i 24 var der en kvalifikationskamp (hjemme og ude) til turneringen. I begge tilfælde tabte Ørden, hvilket er markeret med et “k” i oversigten over de enkelte landes deltagelse. I 25 var der en enkelt kvalifikationskamp i samme land som slutrunden, og den blev derfor regnet for en indledende runde og dermed del af turneringen.

Crouver og Venamo har været værter hver to gange. Siden turneringen blev genindført under fastere rammer i 30 er værtsnationen som regel den, der tre år forinden har afholdt Tirbik Cup for U21-landshold. Undtagelsen er, hvis den udsete værtsnation deltager i TIFO Gold Cup samtidig og derfor ikke selv deltager i Tirbik Cup.

Resultatoversigt

Hidtil har seks forskellige lande vundet — med sin sensationssejr i 36 blev Venamo det første hold, der vandt turneringen for anden gang.

Kölömoneseren Antal Emlony har formået at blive topscorer to gange.

Detaljer for hver slutrunde kan ses ved at klikke på den enkelte slutrunde i første kolonne.

Turnering Hold Vinder Sølv Res Bronze Nr. 4 Res Topscorer Mål
Crouver 21 4 Venamo Crouver 4:1 Korlariz Kölömon 3:1 Jimmy Cornwaler (CRO) 3
Weisserland 23 3 Pepsi/Ornland (4p) Valley-Malley Iles (2p) Weisserland (0p) Olle Ulranon (POR) 4
Krassbourg 24 8 Korlariz Kölömon 7:6 efs Weisserland Venamo 1:0 Bolvin Bolir-Lewsky (KOR) 4
Venamo 25 9 Valley-Malley Iles Venamo 4:2 Krassbourg Pepsi/Ornland 4:3 Luc Frond (KRA)
Alexio Mallianti (VEN)
3
Crouver 30 8 Ørden Weisserland 2:1 Crouver Venamo 4:3 str Stan Newman (CRO) 5
Venamo 33 8 Kölömon Weisserland 4:2 str Korlariz Valley-Malley Iles 4:2 Slim Crough (CRO)
Antal Emlony (KÖL)
3
Kölömon 36 7 Venamo Valley-Malley Iles 3:2 Kölömon Weisserland 6:2 Albert de Birliont (KRA)
Antal Emlony (KÖL)
Hans Platz (WEI)
Antal Szag (KÖL)
4

De enkelte landes deltagelse

At ingen har deltaget alle syv gange skyldes, at den anden turnering i 23 blev afholdt for nyoprettede landshold.

Krassbourg har misset yderligere to turneringer, fordi landet fik et landshold endnu senere, og fordi det deltog i TIFO Gold Cup 30, mens Ørden som nævnt to gange ikke har kvalificeret sig til Tirbik Cup, men til gengæld deltog i TIFO Gold Cup 33 og 36 og dermed i øvrigt ikke kunne forsvare sin titel fra Tirbik Cup 30.

Land 21 23 24 25 30 33 36
Crouver 2 × × 3 × ×
Korlariz 3 1 × × 3
Krassbourg × 3 × ×
Kölömon 4 2 × × 1 3
Pepsi/Ornland 1 × 4 × × ×
Venamo 1 4 2 4 × 1
Valley-Malley Iles 2 × 1 × 4 2
Weisserland 3 3 × 2 2 4
Ørden k k × 1

Medaljeoversigt

Selvom Weisserland endnu ikke har vundet, har landet taget flest medaljer, nemlig to sølv og to bronze. Den ene bronzemedalje var dog i 23, hvor alle tre deltagende lande fik medalje.

I anden kolonne vises antal deltagelser (kvalifikationsrunder regnes ikke med, hvorfor Ørden har 2 og ikke 4 deltagelser). »∑«-kolonnen regner kun det samlede antal medaljer med, uanset karat, men ikke fjerdepladser.

Land Delt Guld Sølv Bronze Nr. 4
Crouver 6 0 1 1 0 2
Korlariz 5 1 0 2 0 3
Krassbourg 4 0 0 1 0 1
Kölömon 6 1 1 1 1 3
Pepsi/Ornland 6 1 0 0 1 1
Venamo 6 2 1 0 2 3
Valley-Malley Iles 6 1 2 0 1 3
Weisserland 6 0 2 2 1 4
Ørden 2 1 0 0 0 1


Tirbik Cup for A-landshold
Generelt om Tirbik Cup for A-landshold
Crouver 21 · Weisserland 23 · Krassbourg 24 · Venamo 25 · Crouver 30 · Venamo 33 · Kölömon 36