Bernie Craxperry

Fra Bjørnen og Stenen
(Omdirigeret fra Craxperry)
Skift til: Navigation, Søgning
Bernie Craxperry
CRO født 996 T
fsv
Klubber
sæson klub titler
-26 Anno 20 Garring (am) TC−M
27-29 FC Chium M
Landshold
sæson landshold LK/m
21-23 Crouver A   5/0
Træner
sæson hold resultat
30-32 Crouver U (am) 25 (17-  6-  2)
TC
/32-35 Crouver A (am) 26 (11-  2-13)
36-38 Coslavijask U   5 (  2-  2-  1)

Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Crouver. Han var med på Anno 20 Garrings hold, der vandt Tirbik Cup for Klubhold 26. Det bragte ham — i en alder af 30 år — til den coslaviske profklub FC Chium.

Craxperry var måske ikke nogen synderlig stor spiller, men blev træner for Crouvers U21-landshold uden at have taget TIFOs trænercertifikat og viste sig her som et glimrende valg. Holdet vandt Tirbik Cup 30, og med Craxperry ved roret forlod det i hele 19 af 25 kampe banen som vinder (iberegnet to sejre efter straffesparkskonkurrence) og var dermed Tirbiks suverænt bedste U21-landshold.

Derfor var det også kun naturligt, at den tidligere profspiller også overtog A-landsholdet i vinteren 31/32. Selvom han startede på denne post med fire sejre, kunne han ikke vende tendensen til, at Crouver taber, når det drejer sig om turneringskampe. Efter 0 point i Tirbik Cup 33 og en række store nederlag i kvalifikationen til TIFO Gold Cup 36, blev Craxperry fyret efter sæson 35.

Han havde netop indledt et generationsskifte og sat erfarne navne som Lou Xolltrox, Horbo Plick, Maryo Callers og sågar anfører Fabrice Lontrap af holdet. De to sidstnævnte var endda Craxperrys tidligere klubkammerater — sammen havde de vundet flere titler for Anno 20 Garring — men fodboldforbundet mente, at skiftet ikke var forløbet optimalt og var sket for sent. De sidste fem kampe med Craxperry på trænerbænken — alle kvalifikationskampe til TIFO Gold Cup 36 — endte med lutter nederlag på samlet 1:19!

På samme tid stod der dog pludselig et job ledigt som U21-landstræner for Coslavijask, og på grund af Bernie Craxperrys erfaring som spiller i landet og som ungdomstræner i sit eget land, hyrede det coslaviske forboldforbund ham til stillingen.