Phënescher Fuesbal Bónd

Fra Bjørnen og Stenen
(Omdirigeret fra PFB)
Skift til: Navigation, Søgning

Phëneschs nationale fodboldforbund (forkortet PFB), stiftet før sæson 22 i Eít, hvor forbundet også har hjemsted.

Landets rekordmester er Union Eít med fire mesterskaber. I 21, 22, 25 og 26 blev der også spillet en pokalturnering — to gange vandt Spora Eít.

Phëneschs A-landshold blev oprettet til sæson 25 og U21-landsholdet året efter. De deltog begge i officielle turneringer, henholdsvis kvalifikation til TIFO Gold Cup og Plaque de Jeunesse, uden at opnå bemærkelsesværdige resultater. Da krigen mellem Aprathos og Phënesch brød ud i sæson 31, blev begge hold trukket.

Turneringsstruktur

Det første officielle Phënesch-mesterskab blev i 21, dvs. før PFB formelt var stiftet, spillet mellem blot tre hold, alle fra hovedstaden: Progrès Eít, Spora Eít og Union Eít. Året efter kom en 2.division til med tre hold, og i 25 en 3.division med yderligere seks hold. Fra sæson 26 spillede alle disse 12 hold i én samlet række, og sådan har det været siden.

Fra sæson 27 til 30 var der 13 hold med. Alle 13 startede i sæson 31, men to af dem, Blo-Wäiss Nëschbëlleg og Wuur-un-Nied, måtte trækkes ud ved krigens udbrud, da de lå i eller tæt på kampområderne.

Hverken i 32, 33 og 34 kunne turneringen gennemføres. Den blev genoptaget fra sæson 35 med ni hold — Blo-Wäiss Nëschbëlleg ligger i et besat område, og tre af de tidligere hovedstadsklubber, Eltec Eít, Scorpio Eít og Sierra Eít, stod uden hold. Fra 36 blev seks nye hold til gengæld optaget.

Titler

Sæson Mester Pokalvinder
21 Spora Eít (1) Spora Eít (1)
22 Progrès Eít (1) Union Eít (1)
23 Progrès Eít (2)
24 Stade Frueldieng (1)
25 Stade Frueldieng (2) Spora Eít (2)
26 Avenir Eít (1) Fiesta Malling (1)
27 Sierra Eít (1)
28 Union Eít (1)
29 Union Eít (2)
30 Progrès Eít (3)
31 Wuer-opp-d’Lieseng (1)
32 ingen turnering pga. krigen
33 ingen turnering pga. krigen
34 ingen turnering pga. krigen
35 Union Eít (3)
36 Union Eít (4)
Slutstillinger i Phënesch
21 · 22 · 23 · 24 · 25 · 26 · 27 · 28 · 29 · 30 · 31 · 32 · 33 · 34 · 35 · 36 · 37

Da Alouang Prof League blev indført i sæson 27, var det phëniske hold Avenir Eít et af de otte hold og opnåede en fornem bronzeplads. Efter en sidste- og en fjerdeplads slog holdet kludene sammen med Union Eít og blev dermed fra sæson 30 til Eíter Proffen. Den eneste sæson, dette hold nåede at spille før krigen brød ud og holdet suspenderet, blev det nummer sjok, men nåede også Intercup-finalen, som ironisk nok blev tabt på to uafgjorte kampe mod modstanderen Apoil Port Thaníkis, der havde scoret et mål mere i Eít end omvendt.

Bestyrelse

(årsangivelserne er sæsoner, ikke kalenderår)
Niko Parachini 22-    formand siden 30
Franck Bourg 26-    Alfoot-bestyrelse siden 27
Jerôme Eischen 29-
Aly Hukki-Weiler 22-
Acki Temmes 22-    formand 22-29

Tidligere medlemmer

Simon Karell 22-28
Paul-Marc Wezzelly 22-28