Gino Zolo

Fra Bjørnen og Stenen
(Omdirigeret fra Zolo)
Skift til: Navigation, Søgning
Gino Zolo
COL født 994 T
hhalf
Klubber
sæson klub titler
-21 AFB Farinzi (am) M
22 klubløs
23-24 CC Cianto (am) M
25-28 AFB Farinzi (am)
Landshold
sæson landshold LK/m
19-27 Collo A 35/6
Træner
sæson hold resultat
29-31 TIFOs Trænerskole (5)
32 AC Cianto (amklub)
33-36 TuS Innstadt, BAL (34: amklub)
37-38 FC Qoullux, QLX

Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Collo.

Spiller

Gino Zolo var en af de spillere, om hvem man kan sige, at det er mærkeligt, han aldrig blev professionel. Hans klub AFB Farinzi vandt mesterskabet i 21 og var i finalen om Nick Bobson Cup med Zolo som målskytte. Fra 22 havde klubben et professionelt hold, men uden Zolo. Hvad der skete, er lidt tvivlsomt. Zolos egen version er, at han selv foretrak at tage videreuddannelse i ledelsesstrategi i Cianto, mens daværende folk fra klubben siger, at han ragede uklar med klubben. En tredje version er, at den simpelthen aldrig tilbød ham en profkontrakt.

Hvorom alting er, så var Gino Zolo klubløs i 22, hvor AFB Farinzi ellers vandt pokalen og Miseira Cup for Pokalhold. Men selv som klubløs fortsatte han på landsholdet. I sæson 23 og 24 spillede han for CC Cianto, som var oprykker fra 5.division til 2.division pga. en sammenlægning af de dengang små divisioner. Med Zolo rykkede holdet op i 1.division og vandt derefter mesterskabet!

Alligevel vendte han tilbage til Farinzi og sin gamle klub, som i mellemtiden var rykket ned og i 28 endda var røget helt ned i 3.division. Året før var Gino Zolo blevet viceverdensmester med landsholdet. Hvor han før i tiden havde været lidt af en humørspiller, havde han udviklet sig til at en mere fair og stabil støtte på midtbanen. Han havde således spillet sig til en fast plads op til Gold Cup-slutrunden, hvor han udgjorde midtbanen sammen med stjernerne Caspare Crusolotti og Giorgio Da Goldia og spillede samtlige holdets minutter. Mod de udborgske værter scorede han sågar et mål.

Træner

Som træner kom han til baringske TuS Innstadt, som han trods en midlertidig reamatørisering førte tilbage til Baringer Prof-Liga. Selvom han stadig taler meget lidt baringsk, blev den principfaste og passionerede collianer tilskrevet gode chancer for at overtage et større hold i Baringers Land.

Under forberedelserne til sæson 36 blev Zolo kritiseret for en uforudseende trupplanlægning, idet fx venstrebackpositionen ikke var besat, og tre af de fem udlændinge, herunder nyindkøbte Jonathan Black og lejede Burkhard Konz, der begge var planlagt at få nøgleroller, endte med at blive reserver. Måske var der hold i kritikken, for TuS Innstadt rykkede ned efter at være endt som tredjesidst og ydmygende have tabt den afgørende kamp mod nummer tre i 2.Baringer Liga, Baringers Stadt Concord, med 0:6.

Fyrede Zolo havde egentlig en aftale med sin gamle klub AFB Farinzi, men blev så kontaktet af FC Qoullux med hvem han skrev en toårig kontrakt.