Forskel mellem versioner af "Jack O’Nammy"

Nuværende version fra 5. okt 2016, 09:15

Fodboldspiller fra Wevey. Blev i en meget ung alder førstemålmand i SC Wosst, med hvem han blev mester i 27, hvor han tillige debuterede på A-landsholdet. Den enkelte kamp bragte ham ikke ind i TIFO Gold Cup 27-truppen, men de følgende sæsoner stod han et par flotte landskampe, og fra 30 blev han uden konkurrence stammålmand, idet Fred Noyle drog til Alouang, ligesom Alan Fisher havde gjort det nogle år tidligere.

O’Nammy vogtede landsholdsburet i 17 hele kampe i træk og blev i mellemtiden hentet til Eendracht Kluij som prof. Indtil da havde han tjent til dagen som jernbanearbejder. Klubben vandt to år i træk Nick Bobson Cup — det første år ironisk nok efter at have slået O’Nammys gamle klub SC Wosst 8:1, 0:1 i første runde — med Jack O’Nammy og John Graw som konkurrerende målmænd. Men da klubledelsen i sommeren 32 købte Mario Caractusi og erklærede ham til førstemålmand, valgte begge at søge andre græsgange.

O’Nammy, der ydermere var utilfreds med hverken at have spillet i Nick Bobson Cup-finalen 32 eller nogen af World Cup-kampene, havnede forbavsende nok ikke hos noget bedre end andendivisionsklubben Viktoria Tonn.

Også på landsholdet havde han fået det sværere, idet Alan Fisher var vendt hjem til Miseira fra sæson 32. Siden da stod ingen af de to mere end 4 landskampe i træk, dog med en vis overvægt til O’Nammy, frem til Alan Fishers landsholdsfarvel tre år senere. Det siges i øvrigt, at de to rivaler ikke kan snuppe hinanden.

I 36 rykkede Viktoria Tonn igen ned i 2.Baringer Liga, og selvom O’Nammy var glad for at være her — og sågar kaldte klubben for “sin hjerteklub” — forlod han den, blandt andet for ikke at tynge dens trængte pengekasse. Næste station blev den nyoprykkede terriske klub Westwimpton FC.