Forskel mellem versioner af "Otto Sonder"

Nuværende version fra 26. okt 2016, 19:22

Fodboldmanager og tidligere -træner fra Baringers Land. Med SV Innstadt vandt han pokalen og mesterskabsbronze i 22, hvorefter han blev assistenttræner i SC Sönig. Her blev det til et mesterskab og to ALFA Cup-sejre, og hernæst udnyttede Sonder det, at han havde fået proflicens, til at blive cheftræner igen i mindre klubber uden for den bedste række — først i Pferdheim Sönig på sin chef Peter Aares’ anbefaling, da denne oprindelig var kommet herfra.

I 29 kom han tilbage til SC Sönig som afløser netop for Aares, nu i en duo med dengang ubeskrevne Adites. Igen førte det to ALFA Cup-triumfer med sig, men jo også den katastrofale nedrykning i 31, hvorefter Adites alene overtog roret. Sonder kom i stedet til Viktoria Tonn, med hvem han også rykkede ned og derfor ikke længere havde de mest lovende odds for et godt job i Baringers Land.

Hans medvirken til fire ALFA Cup-sejre så dog stadig pænt nok ud på cv’et til at OL Skovly valgte at ansætte ham. Og med succes: en sølv- og en bronzemedalje samt en pokalsejr blev udbyttet på to år, før han blev hentet af Koleraine Nogelse på en treårskontrakt. En absolut skuffende ellevteplads gjorde dog, at den ambitiøse klub fyrede ham efter blot et enkelt år.

Om Otto Sonder havde nogen fremtid i topfodbold tegnede yderst tvivlsomt — en skæbne, han delte med sin gamle chef Peter Aares, som han i øvrigt pudsigt nok har trænet fire af de samme klubber som. Sonder fik ansættelse hos Baringers Stadt Concord, og da hans første trænerstationer også var i den baringske hovedstad, hos OC Baringers Stadt efterfulgt af TV Baringers Stadt, var ringen hermed sluttet, og i forbindelse med skiftet sagde træneren med den brogede karriere da også selv, at det muligvis blev hans sidste stop før han ville gå på pension.

Det viste sig at holde stik: Nogle dage efter at Baringers Stadt Concord med en 6:0-sejr hjemme i oprykningsreturkampen mod TuS Innstadt sikrede sig en plads i Baringer Prof-Liga, meddelte Sonder, at selvom det var meget fristende at fortsætte i den stærkeste liga i Miseira, kunne han heller ikke forestille sig en bedre afslutning end oprykningen og valgte derfor at lægge træningstøjet på hylden. Han blev i stedet ansat som manager i klubben.