Forskel mellem versioner af "Lavasko Rotolko"

Nuværende version fra 24. jun 2023, 19:49

Gudsbenådet fodboldspiller

Lavasko Rotolko var i 0erne en af Nexdomtasos allerstørste driblekonger og var samtidig målfarlig. Han blev beundret alle steder og fik tilbud fra mange store klubber, som han dog afslog på grund af tilknytningen til sin familie. Faktisk en hemmelighed, som kun få kender, og som han ikke skilter med.

Han opnåede 4 mesterskaber med 3 forskellige klubber, og selvom han var mester i 11, 13 og 14, var det alligevel i begyndelsen af århundredet, at han havde sin storhedstid.

Trænerkarriere (stadig aktiv)

Efter nogle år uden for fodboldverdenen fik Rotolko i 20 BURF-trænerlicens. Han startede med 6 sæsoner i kollonesisk fodbold, men kom i sæson 27 til Rusby i Skolborg, med hvem han samme sæson vandt 2. division. Det gjorde, at han i sæson 28 blev headhuntet af Gaffelborg UB. Selvom han på 3 sæsoner opnåede en 4. plads og 2 bronzemedaljer, blev han herefter fyret. Klubledelsen var træt af at være et niveau lige under Ulverød.

I Nexøborg Stars i Krovla havde man dog fået øje for Lavasko Rotolkos kvaliteter som træner. Han blev hyret, men de næste 3 sæsoner var det konstant »lige ved og næsten«, for hvert år opnåede man lige netop ikke kvalifikation til de internationale kampe. Derfor blev kontrakten ikke forlænget efter 3. sæson.

Der var derimod bud fra nedrykkerklubben Fo i den anden ende af landet. Og Rotolko havde fundet kærligheden i Krovla, så han flyttede de mange km til Magnusø, der udgør ca. halvdelen af Lile Amt.

Recepten var her den samme, som han i sæson 27 havde brugt til for små midler at rejse Rusby fra en tilværelse i 2. division. Første år blev holdet Fo nr. 4 i 2. division og i sæson 35 — den første i Eigaland — vandt klubben rækken og sikrede sig oprykning til Æresdivisionen. Samtidig blev hans kontrakt forlænget med 2 sæsoner. Man snakkede her om »Rotolkos gyldne akse«, som bestod af stamspillerne målmand Tim Stepsen, libero Martin Adamsen, midtbanegeneralen Kaj Stæremose og den ralbjergensiske målmager Kræn Sildefiskersen. Holdet blev dog absolut sidst i den bedste række i sæson 36, så herefter ophørte samarbejdet selvom der reelt var endnu en sæson på kontrakten.

Privatliv

Lavasko Rotolko voksede op i en stor familie som søn af en relativt velstående marskandiser. Han gik i skole og fik studentereksamen i hjembyen Jyknæs/Rupoans, der indtil krigen i 2 var en af de største byer i Roselta med et stort skolsk mindretal.

En hemmelighed

Hvad de færreste ved, bor der endnu et mindretal i den del af Nexdomtaso, nemlig drastigerne. Et folk, der har eget sprog og som i århundreder har giftet sig med hinanden. Der er ikke noget officielt tal på dem, og de er særdeles velintegrerede og lever i fred og harmoni med både roseltanere og skolborgere langs kysten mellem Jyknæs/Rupoans og Jaffina/Afinborg.

Den unge Lavasko Rotolko levede med sin etnicitet uden de store problemer indtil han i starten af 10erne kom til Roselta og blev tvunget til at vælge side til fordel for roseltanerne.

I årene efter den professionelle karriere levede og boede han sågar i Roselta og gik i ét med de lokale.

Drabet på faderen og onklen

I 20 blev hans far og farbror ofre var et morderisk overfald. Det var roseltanske nationalister, der stod bag. Det åbnede øjnene for Lavasko Rotolko, og han flyttede tilbage til hjemegnen og tog BURF-trænerlicens. I årene efter arbejdede han først i Trokollonne og siden i Skolborg. Her oplevede han, at folk accepterede ham som han var, uanset hans etnicitet.

Konflikten i Tarmes tilspidsedes, og flere af hans familiemedlemmer blev udsat for diskrimination. Selv blev han mere og mere forvirret, og flyttede til Krovla for at finde ro bort fra konflikten.

Med kærligheden kommer alt

I 32 fandt han sit livs kærlighed i Nexøborg og blev i 33 gift.

Han havde ved Eigalands tilbliven en ansøgning om krovlansk pas liggende i indenrigsministeriet, og den blev kun forsinket af sammenlægning af Krovlas og Fekravfonlas administrationer.