Forskel mellem versioner af "Ekkehardt Grauens"

Nuværende version fra 3. sep 2020, 17:45

Ekkehardt Grauens’ profkort.

Fodboldspiller fra Baringers Land. Selvom han scorede mere end flittigt på U21-landsholdet, var det upåagtede Dynam Mozna, der i sin tid skrev profkontrakt med Grauens. Han var på det tidspunkt 18 år og har senere betegnet sine år i Szogoz som de mest lærerige, han har haft. Det tredje af disse var hos store Way Gorle.

Forinden havde han som blot 19-årig også debuteret på A-landsholdet — og også hér bare scorede og scorede han og var fast mand i angrebet fra TIFO Gold Cup 30-slutrunden, hvor han scorede tre mål. Han udviklede sig til en af de bedste angribere, kontinentet har set.

Ved TIFO Gold Cup 33 scorede Grauens én gang i første kamp og med sit første landsholdshattrick i den anden kamp, 6:2-sejren over Questo, var han en indiskutabel kandidat til topscorertitlen. Imidlertid blev det ved de fire mål, hvorved han sammen med fire andre spillere måtte nøjes med en delt andenplads efter den suveræne udborger Bjørn Finnstrup. I alt har Ekkehardt Grauens scoret ti mål ved TIFO Gold Cup-slutrunder.

Den venstrebenede centerforward har desuden lavet tre doublepacks på landsholdet, men indimellem har han haft mindre produktive perioder, hvilket har fået den kritiske presse til at gå så langt som til at afskrive ham. Han har hver gang formået at komme op igen, endda som en mere moden spiller. Når man debuterer så ung kan det være svært at stå imod presset fra omverdenen, og Grauens har bevist, at hans styrke ikke bare skyldtes en ung, uimponeret angribers talent, men har udviklet sig videre til at være en stjernespillers klasse. Baringers Land kommer til at nyde godt af Grauens’ fantastiske målinstinkt mange år mere.

Hans tilbagevenden til sit hjemland før sæson 36 blev betegnet som Miseiras mest bemærkelsesværdige klubskifte det år.

Grauens er medierne altid blevet betegnet som ærkerival til sin to år ældre landsmand Felix Ziwa. I 32 afviste Ziwa dette med ordene: »Ekkehardt er i en endnu tidligere alder end jeg blevet udråbt til at skulle bære den baringske fodboldfremtid. Selv for et uomtvisteligt talent som Ekkehardt er dette en stor byrde at have liggende på sig allerede fra teenagealderen. Jeg ser Ekkehardt som en rigtig god landsholdspartner og ven, dersom jeg selv ikke kan “gøre for”, at vi sammen med Nico (Wesselich, red.) udgør det bedste, men også det mest præstationspressede angreb i Miseira. Ekkehardt Grauens er blandt de fem bedste angribere i verden — og hvor jeg indplaceres i denne sammenhæng er til hver en tid uden nogen som helst indflydelse for mit gode forhold til ham!«