Forskel mellem versioner af "Fekravfonla"

Nuværende version fra 1. maj 2024, 21:36

Fekravfonlas flag.

Fekravfonla, FEK:

Se særligt ark med alle oplysninger

Desuden skal alle regeringer m.v. indføjes (evt. model fra Krovla).

Regering og parlament har til huse i Kongerigets Rigsrådsbygning i Nexøborg frem til den blev erobret af Krovla.

Microberegeringen
I marts 992 dannede lederen af Det Uafhængige Byparti, Benjamin Bloch, den smalleste mindretalsregering i Fekravfonlas historie, baseret på partiets bare 6 mandater. Regering holdt til oktober 994, og havde følgende medlemmer:
Statsminister: Benjamin Bloch, xx år
Udenrigsminister: Thorkild Olav Nielsen, xx år
Finansminister: P.A.Jensen, 52 år
Forsvarsminister: Nikolaj Severin, 48 år
Indenrigsminister: Aksel Torbjørgsen, xx år
Skatte- og økonomiminister: Niels-Peter Hansen, 61 år
Handelsminister: Simon Karlsen, 65 år
Kulturminister: Knud Simon Karlsen, 42 år
Kirkeminister: Allan Hviid, xx år
Undervisningsminister: Stig Søe, xx år
Industricharcher: Flemming Bloch, xx år
Landbrugscharcher: Ole Severin, xx år
Fiskerischarcher: Thomas Børgesen, xx år.

Firkantregeringen
Den 17. oktober 994 dannede den siddende statsminister, Benjamin Bloch fra Det Uafhængige Byparti en mindretalsregering sammen med Fagpartiet, Liberal Demokraterne og Socialt-Liberalt Centerparti, efter at Benjamin Bloch var valgets meget store vinder, med en fremgang fra 6 til 11 mandater.
Ministerlisten så således ud:
Statsminister: Benjamin Bloch (DUB), xx år
Udenrigsminister: Knud Hangaard (LD), xx år
Finansminister: Stephan Johansen (SLC), xx år
Forsvarsminister: Niels-Peter Hansen (DUB), 63 år
Indenrigsminister: Vibeke Slott Jensen (LD), 44 år
Skatte- og økonomiminister: Ole Severin (DUB), xx år
Handelsminister: Thomas Børgesen (DUB), xx år
Kulturminister: Kjeld Fransson (SLC), xx år
Kirkeminister: Bent Olsen (LD), xx år
Undervisningsminister: Erik Lok-Jensen (FP), xx år
Industricharcher: Flemming Bloch (DUB), xx år
Landbrugscharcher: Erik Jørgensen (SLC), xx år
Fiskericharcher: Johannes Mølgaard (FP), xx år
Regeringen gik af efter »Før-krigs-valget« i september 998.

Socialistregeringen
Efter en kanonsejr ved “Før-krigs-valget” i september 998, kunne lederen af Socialist Partiet og formand for Den Samvirkende Fekravfonlanske Fagbevægelse, Thomas Kuhlau danne landets første flertalsregering baseret på Socialist Partiets massive flertal på 90 af parlamentets 149 mandater.
Regeringen havde følgende sammensætning:
Statsminister: Thomas Kuhlau, 62 år
Udenrigsminister: Niels Jensen, 60 år
Finansminister: Ole Jørgensen
Forsvarsminister: Peter Falter, 59 år
Indenrigsminister: Søren Nielsen
Skatte- og økonomiminister: Jens-Peter Hansen, 54 år
Handelsminister: Kurt Olsen, 48 år
Kulturminister: Niels Hansen
Kirkeminister: Kaj Ruborg
Undervisningsminister: Eva Smith
Industricharcher: Ole Hansen, 44 år
Landbrugscharcher: Jens Jenson, 43 år
Fiskericharcher: Knud Åby
Budgetcharcher: Keld Handsen, 38 år
Regeringen var konstant indvolveret i skandaler. De Fekravfonla i 2 tabte krigen mod Krovla, førte det Fekravfonla i den økonomiske afgrund.
Den før så folkelige og sympatiske Kuhlau optrådte som den arrogante og bedrevidende politiker. Regeringen kunne således med sit kvalificerede flertal på 3/5 af parlamentets 149 medlemmer gennemføre første del af en ikke særlig populær forfatningsændring, der var meget ensidig socialistisk, og i manges øjne var første skridt mod en socialistisk étpartistat.
Regeringen faldt med brag ved Firekrisen og de to valg i 4, og flere af Socialist Partiets ledende medlemmer måtte gå af, heriblandt Thomas Kuhlau.

Firekrisen
Socialist Partiets flertalsregering i perioden september 98 til september 4, havde kørt landet i sænk, men søgte at gennemføre en forfatningsændring, som i manges øjne ville være første skridt mod en socialistisk étpartistat.
Ved valget i september 4 opnåedes ikke flertal for forfatningsændringen og ingen kunne danne en handlekraftig regering. Derfor blev der udskrevet valg igen i oktober.
Statsminister Thomas Kuhlau samt en lang række andre ledende medlemmer af Socialist Partiet måtte gå af. Men der var nu heller ikke meget tillid til det mangeårige regeringsparti Det Uafhængige Byparti, så landet fik en regering ledet af valgets vinder, den veluddannede, unge økonom og diplomatsøn, Ole Rosenholm fra Den Demokratiske Union, den såkaldte »Fire-plus-Tre regeringen«. Der blev kun gennemført meget få ændringer i forfatningen, herunder en flytning af parlamentet fra Nexøborg, der jo var tabt til Krovla i krigen, til Jospert-Filbert-By (nu Josfilby) og en lille indskrænkning i antallet af parlamentsmedlemmer til 145.

Fire-plus-Tre regeringen
Efter Firekrisen dannedes i oktober 4 en meget bredt sammensat flertalsregering under ledelse af den kun 39-årige økonom fra Den Demokratiske Union, Ole Rosenholm, der er uddannet i både Arnytrace og Udborg. Regeringens program var simpelthen sammenhold og genopbygning - både økonomisk, socialt og materielt - efter krigen mod Krovla og det økonomiske uføre, som Socialistregeringen førte landet ud i. »De fire store« var Bondepartiet (21), Den Demokratiske Union (32), Liberal Demokraterne (8) samt Socialt-Liberalt Centerparti (8) og »de tre små« var Borgerkoalitionen (2), Lok Listen (1) samt Socialt Centrum (1), ialt et flertal på 73 af parlamentets 145 medlemmer.
Ministerlisten så således ud:
Statsminister: Ole Rosenholm (DDU), 39 år
Udenrigsminister: Knud-Åge Jensen »Ko-Åge« (BP), xx år
Finansminister: Stephan Johansen (SLC), xx år
Forsvarsminister: Frank Åholm (DDU), xx år
Indenrigsminister: Vibeke Slott Jensen (LD), 54 år
Skatte- og Økonomiminister: Bent Olsen (LD), xx år
Handelsminister: Lasse Olsen »Spinat-Olsen« (BP), xx år
Kulturminister: Kjeld Fransson (SLC), xx år
Kirkeminister: Kaj Ruborg (Soc.C.), xx år
Undervisningsminister: Erik Lok-Jensen (Lok Listen), xx år
Industricharcher: Peder van den Kult (Bor.K.), xx år
Landbrugscharcher: Nicolai Rytlinger (Bor.K.), xx år
Fiskericharcher: Pelle Hammer (DDU), 38 år
Budgetcharcher: Knud-Børge Sørensen (BP), xx år
Samarbejdscharcher: Stina Jensen (DDU), 31 år
Regeringen måtte gå af i 6 efter indre stridigheder mellem især Bondepartiet og Socialt-Liberalt Centerparti. Denne regering blev efterfulgt af Rosenholms 2. regering.

Rosenholms 2. regering
Valget i november 6 blev en kæmpe sejr for de to store regeringspartier i Fire-plus-tre regeringen. Den Demokratiske Union voksede fra 32 til 45 mandater og Bondepartiet voksede fra 21 til 30 mandater. Statsminister Ole Rosenholm (DDU) og udenrigsminister Knud-Aage Jensen “Ko-Åge” (BP) opfattede resultatet som en tillidserklæring, og de to partier fortsatte regeringssamarbejdet med et komfortabelt flertal på 75 mandater og med følgende besætning:
Statsminister: Ole Rosenholm (DDU)
Udenrigsminister: Knud-Åge Jensen “Ko-Åge” (BP)
Finansminister: Pelle Hammer (DDU), 40 år
Forsvarsminister: Frank Åholm (DDU)
Indenrigsminister: Stina Jensen (DDU)
Skatte- og Økonomiminister: Knud-Børge Sørensen (BP)
Handelsminister: Lasse Olsen “Spinat-Olsen”(BP)
Kulturminister: Keld Bymose (DDU)
Kirkeminister: Nina Troelsen (BP)
Undervisningsminister: Jonna Gormsen (BP)
Industricharcher: Stefan Jørgensen (DDU)
Landbrugscharcher: Peter Eriksen (DDU), 53 år
Fiskericharcher: Erling A. Olsen (DDU)
Budgetcharcher: Hans H. Hansen (BP), 38 år
Regeringen sad i 4½ år, hvorefter den udskrev valg og i øvrigt afstemning om en farfatningsmæssig stramning af regler i forbindelse med parlamentsvalg, således, at der fremover kræves tilslutning fra 5% af vælgerne for at opnå pladser i parlamentet. Denne regering efterfulgtes af Rosenholms 3. regering.

Rosenholms 3. regering
Efter valget i april 11 valgte de to regeringspartier, Den Demokratiske Union (46 mandater) og Bondepartiet (41 mandater) at fortsætte regeringssamarbejdet fra Rosenholms 2. regering på baggrund af begge partiers fremgang ved valget. Regeringen kom langt han ad vejen til at ligne Rosenholms 2. regering, men der var nogle få ændringer i sammensætningen:
Statsminister: Ole Rosenholm (DDU)
Udenrigsminister: Knud-Åge Jensen “Ko-Åge” (BP)
Finansminister: Pelle Hammer (DDU), 45 år
Forsvarsminister: Erling A. Olsen (DDU)
Indenrigsminister: Stina Jensen (DDU)
Handels- og Økonomiminister: Lasse Olsen “Spinat-Olsen”(BP)
Skatte- og Budgetminister: Knud-Børge Sørensen (BP)
Kulturminister: Keld Bymose (DDU)
Kirkeminister: Nina Troelsen (BP)
Undervisningsminister: Hans H. Hansen (BP), 43 år
Industricharcher: Mads Bjork (DDU)
Landbrugscharcher: Peter Eriksen (DDU), 58 år
Fiskericharcher: Martin H. Hansen (BP)
Regeringen sad indtil december 16, hvor den efterfulgtes af Rosenholms 4. regering.

Rosenholms 4. regering
Efter Decembervalget i 16 valgte statsminister Ole Rosenholm fra Den Demokratiske Union (41) og Bondepartiets (36) ny leder, Lasse Olsen (kaldet Spinat-Olsen), at fortsætte regeringssamarbejdet fra Rosenholms 3. regering. Dette på baggrund af en mindre tilbagegang for begge partier ved valget, der i høj grad skyldtes et teknisk valgsamarbejde mellem 5 hovedsageligt borgerlige partier i “Femkant Gruppen”.
Der skete en rokade mellem Bondepartiets ministre, så regeringen fik følgende sammensætning:
Statsminister: Ole Rosenholm (DDU)
Udenrigsminister: Lasse Olsen “Spinat-Olsen” (BP)
Finansminister: Pelle Hammer (DDU), 50 år
Forsvarsminister: Erling A. Olsen (DDU)
Indenrigsminister: Stina Jensen (DDU)
Handels- og Økonomiminister: Hans H. Hansen (BP), 48 år
Skatte- og Budgetminister: Knud-Børge Sørensen (BP)
Kulturminister: Keld Bymose (DDU)
Kirkeminister: Nina Troelsen (BP)
Undervisningsminister: Martin H. Hansen (BP)
Industricharcher: Mads Bjork (DDU)
Landbrugscharcher: Peter Eriksen (DDU), 63 år
Fiskericharcher: Ole Abel Jenke (BP)
Regeringen sad indtil maj 20, hvor den efterfulgtes af Spinat-Olsens regering.

Spinat-Olsens regering
Efter valget i maj 20 var det oplagt, at Den Demokratiske Union og Bondepartiet skulle fortsætte 14 års uafbrudt regeringssamarbejde, senest i Rosenholms 4. regering. De to partier havde i fællesskab skaffet den nødvendige ro, stabilitet og fremgang for Fekravfonla og mandattallene ved valget fortalte det samme.
Men udenrigsminister og leder af Bondepartiet, Lasse Olsen »Spinat-Olsen« gik andre veje. Misundelig over Den Demokratiske Unions fremgang og hans egen tilbagegang, samlede han en regering med sit eget Bondepartiet (30), Det Uafhængige Byparti (28), der traditionelt er Den Demokratiske Unions arvefjender, da de to partier stort set står for det samme, og derfor appellerer til de samme vælgere, samt Femkant Gruppen (20), en blandet flok bestående af de gamle partier Liberal Demokraterne, der var med i Firkantsregeringen og Fire-plus-tre-regeringen, og De Konservative, Fekravfonlas højrefløjsparti med feudale undertoner, samt de tre yngre partier Borgerkoalitionen, der var med i Fire-plus-Tre regeringen; Verdens Venner, et sekterisk freds- og naturparti, og Partiet Højre, et nyt parti, der på mange måder minder om De Konservative, men som er et moderne parti.
Spinat-Olsens regering sad kun i 20 måneder og så således ud:
Statsminister: Lasse Olsen (BP)
Udenrigsminister: Flemming Bloch (DUB)
Finansminister: Nicolai Rytlinger (Borg.koa.)
Indenrigsminister: Ole Ymerholt (DUB)
Handelsminister: Hans H. Hansen (BP), 62 år
Økonomiminister: Christian de Muesen (Kons.)
Forsvarsminister: Ole Abel Jenke (BP)
Skatteminister: Ole Severin (DUB)
Kulturminister: Vibeke Slott Jensen (Lib. Dem.), 70 år
Undervisningsminister: Martin H. Hansen (BP)
Kirkeminister: Mads Nordgaard (Høj.)
Budgetcharcher: Mogens Ruudberg (DUB)
Landbrugscharcher: Eva Kuud-Madsen (BP), 32 år
Industricharcher: Grethe Severin (DUB)
Fiskericharcher: Else Fuster (Ver. Ven.)
Regeringen blev upopulær på grund af mange økonomiske indgreb, som folk følte ramte dem personligt. Samtidig virkede dens politik usammenhængende, og flere af ministrene betragtedes som politisk umodne. Regeringen måtte gå af efter det afsløredes, at den kvindelige phënesiske agent, Joelle Hoechmueller kom i besiddelse af yderst sårbare statshemmeligheder ved at forføre Spinat-Olsen dengang han som udenrigsminister var på officielt besøg i Frecacón/Frècón i 18. Efterfulgtes af Rosenholms 5. regering.

Rosenholms 5. regering
I januar 22 måtte Spinat-Olsens regering gå af, og efter valget dannede Ole Rosenholm fra Den Demokratiske Union sin 5. regering. Det blev hans første (og eneste) mindretalsregering og uden regeringspartner. Den kom til i en tid med et meget splittet fekravfonlansk parlament, og blev af de øvrige partier betragtet som det mindste onde.
Regeringen så således ud:
Statsminister: Ole Rosenholm
Udenrigsminister: Mads Bjork
Finansminister: Pelle Hammer, 56 år
Indenrigsminister: Stina Jensen
Handelsminister: Erling A. Olsen
Økonomiminister: Keld Bymose
Forsvarsminister: Martin Lævøborg
Skatteminister: Marianne Holm, 41 år
Kulturminister: Torben Hansen
Undervisningsminister: Eva Jospertsen
Budgetcharcher: Georg Bro
Landbrugscharcher: Peter Eriksen, 69 år
Industricharcher: Hans Christian Bergerlund, 59 år
Fiskericharcher: Merete Gebel
Regeringen sad til august 25 og efterfulgtes af Den uafhængige regering.

Den uafhængige regering
Efter Rosenholms 5. regering, dannede Det Uafhængige Byparti med sine 29 mandater en mindretalsregering fra august 25 til januar 27, da ingen partier var imod dem.
Regeringen så således ud (de i parantes angivne navne kom til ved rokaden i februar 26 da Flemming Bloch pludseligt døde):
Statsminister: Flemming Bloch, xx år (Mogens Ruudberg, xx år)
Udenrigsminister: Ole Ymerholt, xx år
Finansminister: Mogens Ruudberg, xx år (Grethe Severin, xx år)
Indenrigsminister: Grethe Severin, xx år (Thomas Bro, xx år)
Handelsminister: Mads Gods, xx år
Økonomiminister: Thomas Bro, xx år (Pia Holt-Madsen, 40 år)
Forsvarsminister: Ivan Jensen, 46 år
Skatteminister: Pia Holt-Madsen, 39 år (Tobias Severin, xx år)
Kulturminister: Vera Thorgaard, xx år
Undervisningsminister: Carla Ruudberg, xx år<br Budgetcharcher Tobias Severin, xx år (Erling Holt-Madsen, 40 år)
Landbrugscharcher Kaj Nyhuus, xx år
Industricharcher Simone Jørgensen, xx år
Fiskericharcher Alfred Troms, 52 år
Regeringen blev skarpt kritiseret for at være alt for indspist. Der var flere familiære sammenfald, hr. og fru Ruudberg, hr. og fru Holt-Madsen samt to Severin, ligesom forsvarsminister Ivan Jensen var oberst, fiskericharcher Alfred Troms formand for Lævøhavn Fiskeriforening og industricharcher Simone Jørgensen en af landets største tøjfabrikanter.
Regeringen mistede totalt sin autoritet da Flemming Bloch døde. Herefter blev den væltet af Den Demokratiske Union og Socialist Partiet. Denne regering efterfulgtes af Rosenholms 6. regering.

Rosenholms 6. regering
Efterfulgte Den uafhængige regering. Alle troede efter valget i januar 27, at Den Demokratiske Union og Socialist Partiet i fællesskab skulle danne regering, men Den Demokratiske Union kom med sine 63 mandater i den yderst bekvemme situation, at de kunne danne flertal med parlamentets fire øvrige partier hver for sig. Så selv om både Socialist Partiet og Bondepartiet bejlede meget kraftigt, dannede Ole Rosenholm en solid mindretalsregering, i øvrigt hans sidste, med følgende ministerliste:
Statsminister: Ole Rosenholm, xx år
Udenrigsminister: Mads Bjork, xx år
Finansminister: Pelle Hammer, 61 år
Indenrigsminister: Stina Jensen, xx år
Handelsminister: Erling A. Olsen, xx år (fra 30: Eva Jospertsen, xx år)
Økonomiminister: Marianne Holm, 48 år
Skatteminister: Merete Gebel, xx år
Forsvarsminister: Martin Lævøborg, xx år
Kulturminister: Torben Hansen, 42 år
Undervisningsminister: Eva Jospertsen, xx år (fra 30: Tommy Svabel, xx år)
Budgetcharcher: Georg Bro, xx år
Landbrugscharcher: Mads Madsen, xx år
Industricharcher: Hans Christian Bergerlund, 64 år (fra 29: Jette Vinge, xx år)
Fiskericharcher: Tommy Svabel, xx år (fra 30: Bettina Larsen, xx år)
Regeringen sad perioden ud minus 23 dage, da Ole Rosenholm valgte at udskrive valg i december 32. Regeringen må i international politisk historie betegnes som en mønsterregering, og den leverede det solide stykke arbejde, som har præget alle Ole Rosenholms regeringer. Blev efterfulgt af Bjorks regering.

Bjorks regering
Da Ole Rosenholm efter valget i december 32 valgte at trække sig som både partiformand og statsminister, blev det Den Demokratiske Unions ny formand, den 58-årige Mads Bjork, der skulle danne regering. Alle partier ønskede at støtte regeringen og det netop genindvalgte Socialt Liberalt Centerpartis politiske ordfører, Louise Smith, ville endda være med i regeringen.
Det endte med en mindretalsregering baseret på Den Demokratiske Unions 68 mandater:
Statsminister: Mads Bjork (58 år)
Finansminister: Pelle Hammer (66 år)
Udenrigsminister: Eva Jospertsen (49 år)
Indenrigsminister: Stina Jensen (65 år)
Minister for fekravfonlansk-krovlanske forhold: Martin Lævøborg (49 år)
Handelsminister: Marianne Holm (51 år)
Økonomiminister: Merete Gebel (44 år)
Forsvarsminister: Tommy Svabel (37 år)
Skatteminister: Georg Bro (63 år)
Kulturminister: Torben Hansen (47 år)
Undervisningsminister: Jette Vinge (51 år)
Budgetcharcher: Erling A. Olsen (67 år)
Landbrugscharcher: Mads Madsen (50 år)
Industricharcher: Børge Busentasker (51 år)
Fiskericharcher: Bettina Larsen (35 år)
Infrastrukturcharcher: Ole Alfred Jørgensen (40 år)
Regeringens vigtigste opgave var at forberede Fekravfonla og Krovlas fælles fremtid.

TIL SLUT: Bliver til Eigaland