Forskel mellem versioner af "ALFA Cup"

Versionen fra 1. maj 2020, 11:50

Miseiras oprindelige kontinentale turnering for hold, der er endt på de øverste pladser i de nationale mesterskaber uden at blive mestre. Den blev indført fra sæson 18 og spillet 15 gange, indtil SC Sönig i 32 efter tre sejre i træk og fem i alt opfyldte begge kriterier for at vinde trofæet til evigt eje. Turneringen blev herefter afløst af Plinten.

Siden 26 har enhver klub, som har nået kvartfinalen i ALFA Cup, fået adgang til at indføre professionalisme.

Turneringsform, tal og en kuriositet

Bortset fra nogle år i begyndelsen af 20erne, hvor der blev spillet med kvalifikationsrunder i forskellige formater, var ALFA Cup en ren knockoutturnering med hjemme- og udekampe. Det gjaldt også finalen, bortset fra i 26, hvor der blev spillet en enkelt finale på neutral bane i Kroby.

Bemærkelsesværdigt nok vandt vinderholdet stort set altid begge finaler. Blot tre gange opnåede taberfinalisten en uafgjort kamp — i 20 endte begge finaler endda uafgjort, før siden så store Sporting Vavery Quisbee efter forlænget spilletid besejrede siden glemte FC Bégaine. Også ti år senere måtte der forlænget spilletid til, før SC Sönig og ikke UD Vile Bance vandt sit tredje trofæ, og derudover er det kun sket én gang, at et hold har vundet en finale uden at vinde trofæet. Det var til gengæld også højdramatisk, idet Craba FC hjemme besejrede OFK Sumsar 4:1 …for så at tabe 1:5 ude, hvormed coslaverne vandt ALFA Cup 23.

Det var OFK Sumsars første ALFA Cup-triumf ud af tre, og ud over dem og SC Sönig vandt også UD Vile Bance mere end én gang, nemlig to. Mens OFK Sumsar vandt alle sine tre finaler, var SC Sönig i finalen i alt syv gange på de 15 år! SSC Boffe nåede næstflest finaler, nemlig fire, men vandt kun en enkelt — i 29. Desuden nåede UD Vile Bance tre og Craba FC, SV Weinersbrück og Sporting Vavery Quisbee hver to finaler, hvoraf de hver især tabte én.

Tre gange har finalerne været opgør mellem to klubber fra samme land: i 19, hvor Craba FC slog SSC Boffe, og i 24 og 25, hvor SC Sönig slog henholdsvis 1.FC Siron og SV Weinersbrück. Til gengæld har lande som Molszari, Nolaere og Szogoz, der ellers har stolte traditioner i Nick Bobson Cup, aldrig haft et hold i en ALFA Cup-finale, mest af alt fordi der fortrinsvis har været én dominerende klub i hvert af disse lande, der så som regel har deltaget i netop Nick Bobson Cup og ikke ALFA Cup.

Tre år i træk, nemlig i 24, 25 og 26, nåede de tre samme klubber semifinalen: Bieffield United, SC Sönig og SV Weinersbrück!

Antal deltagere fordelt på lande

Til og med 20 havde hver deltagende liga to hold med. Siden 25 har antallet af hold i alt været fastlagt til 32, bortset fra i 29, da den nolaerianske liga på grund af borgerkrigen ikke blev gennemført, og ALFA derfor lod klubber fra seks lande spille om Nolaeres tre pladser.

Siden 28 var antallet af klubber fra hvert land baseret på et pointsystem:

• 1 point pr. runde, et hold når videre fra i ALFA Cup og Nick Bobson Cup, bortset fra indledende runde af Nick Bobson Cup
• 2 point (dvs. 1 ekstra point) for at nå til ALFA Cup- eller Nick Bobson Cup-finalen
• 1 point for at vinde ALFA Cup eller Nick Bobson Cup
• Der tælles point for de seneste tre sæsoner, og det samlede pointtal pr. sæson er således 42.

»∅«-kolonnen angiver det gennemsnitlige antal hold for hvert land. Kun de år, hvor det enkelte land rent faktisk har haft deltagere, regnes med. For de chanalske lande er tallene for 18, 19 og 20, hvor de havde en fælles liga, ikke regnet med i gennemsnittet.
* angiver, at et af holdene var titelforsvareren.

Finaler

Detaljer for et bestemt års turnering kan ses ved at klikke på årstallet i første kolonne.

Finalistlande