Forskel mellem versioner af "Pourlazdej Clodizminsky"

Versionen fra 26. okt 2016, 18:49

Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Korlariz. Han var kendt som en særdeles stabil og effektiv forstopper, til trods for hans lange, ranglede krop.

Clodizminsky debuterede på Korlariz’ landshold i 15 og var således med til at vinde sølv for Korlariz ved World Cup i Skolborg samme år, i øvrigt sammen med spillere som Paloz Szomoch og Francec Cejabec, der begge siden slog sig ned i Udborg. Samme hold vandt atter sølv i 17 i Krassbourg. I Korlariz tælles landskampene dog først officielt fra sæson 21, så derfor er han kun officielt registreret for 10 af slagsen, nemlig fra da landsholdet blev genoprettet i 21 med Clodizminsky som anfører. Sin sidste landskamp spillede han sågar efter han var startet på TIFOs Trænerskole.

På klubplan spillede han indtil 21 for Wisla Fuplin, med hvem han vandt Tirbik Cup i 20. Herefter blev han professionel i Borussia Baringers Stadt i Baringers Land. Klubben nåede kun en 8.plads, og selvom den klarede frisag i kampen mod et 2.divisionshold om at forblive i den bedste række, var det allerede enden på Clodizminskys karriere som profspiller.

Fodboldledere fik ham ind på TIFOs Trænerskole i Skolborg, for det ville klæde skolen, om også der kom elever og senere veluddannede trænere fra Tirbik. Det var her, den lidt mystiske og særdeles grimme mand fik kælenavnet “Pulle”. Det tog Pulle fire år at gennemføre uddannelsen, men til gengæld gjorde han det så med bravour og fik topkarakteren 6 for uddannelsen som helhed. Som han selvironisk bemærkede, da han stod med diplomet i hånden: »Grundighed tager tid«.

37 år gammel var han klar til en karriere som træner på topplan. Han havde da også allerede lavet aftale med den gamle, hæderkronede skolske klub Passagen^UB, som hyrede ham til at træne deres hold i den bedste række. Det gik imidlertid ikke så godt, og han fortsatte til friholcansiske WB Tolvo, der netop var rykket ud af samme liga. Forsøget på at løfte holdet igen mislykkedes, og Pulle stod uden job.

Trods de mange gode venner i branchen og den fine eksamen, var der ingen klubber i de attraktive ligaer, der hyrede ham. Han måtte tage til takke med et job i Olvis, der ganske vist spillede i den bedste række i Tarmes, men netop Tarmes var på ingen måde et attraktivt sted at arbejde. Til gengæld kunne han her måske bedre få plads til den grundighed, han selv så skælmsk havde omtalt. I hvert fald blev han tre sæsoner i Olvis, indtil urolighederne brød ud i landet.

Herefter kom han til San i Udborg. I tre sæsoner forsøgte han at bringe klubben fra 3. til 2.liga, men det lykkedes langt fra. Der var ikke længere nogen, der skelede til hans flotte papirer fra trænerskolen, men derimod kikkede man alene på de manglende resultater. Det kom derfor som sendt fra himlen, da han blev kontaktet af Anders Sällig og Kolvin Lokovinin fra Innanæs SF. De havde netop fyret Allan Mørtel som andetholdstræner, og bad Pulle, som de havde fået anbefalet af andre korlarizboer i udborgsk fodbold, til at træne profreserverne. I sæson 36 gik turen videre til fattigamatørerne i Ross.

Clodizminsky er en ægte fodboldfamilie med flere profiler. Pulles søn, Vladimir, er aktiv ligesom nevøerne Zibi Jurij og Mirariez.