Forskel mellem versioner af "Jeff Sanderson"

Versionen fra 25. okt 2019, 22:15

Jeff Sanderson, 3-49. Savanesisk guitarist, komponist og sanger født Jeffrey Sanderson i Northon.

De første år

Jeff Sanderson kommer fra et middelklassehjem i en af Northons forstæder. Faderen er regnskabsassistent og moderen sundhedsplejerske. Ingen af forældrene er musikalske, så det, at Jeff i highschoolårene blev optaget af den elektriske musik, lå ikke i generne. De forstående forældre accepterede Jeffs lidenskab, hvis blot han gennemførte sin studentereksamen.
Guitaren var hans altoverskyggende interesse, men især at få så meget lyd ud af guitaren som muligt. Derfor kom heavyrocken naturligt ind som interesse.
Jeff Sanderson var i 25 med til at danne heavyrockgruppen Iceberg. De fik fine anmelderser og spillede et utal af koncerter uden dog at få det helt store gennembrud.
I maj 29 manglede Ute Unnigh en guitarist til sin heavyrockgruppen Reform, der på dette tidspunkt var på sit højeste. Unnigh var ikke i tvivl om, at Jeff Sanderson havde hvad der skulle til, så han blev kontaktet og straks hyret. Jeff Sanderson medvirker på Reforms livealbum fra 29 »Reform in Form«, som desværre også blev Reforms sidste. Kort tid efter opløstes det populære band.

Mødet med Mark McLouis

Men nu var Jeff Sanderson pludselig inde i varmen blandt de store navne. Han var kendt som en af de absolut dygtigste guitarister på dette tidspunkt.
Gennem produceren og guitaristen Mike Stand blev Jeff Sanderson introduceret for The Starrockband guitaristen Mark McLouis.
Det blev til et frugtbart samarbejde og faktisk også et livslangt venskab, hvor Mark McLouis nok var den utrerede og syrede, mens Jeff Sanderson var lidt mere "normal" og den, der fik tingene til at lykkes.
De udgav i juni 30 sammen det psykedelisk poprockalbum "Circus Of Love", der i al sin særegen må betragtes som et historisk album, der da også kom på album Top 25 listen i både 30 og 31.
Sandersons to efterfølgende soloalbums er teknisk set fremragende rockplader, men alligevel middelmådige i deres udtryk, det er som om guitarspillet er målet i sig selv, og det er ikke godt nok, hvilket salgstallene også afspejler.

Anerkendelse og kommercielt gennembrud

Først med ”Razor’s Edge” fra 36 formår Sanderson at skabe et kunstnerisk helstøbt album, hvilket også straks blev kvitteret af anmelderne. Albummet blev produceret af den XXXX (fra Miseira!) på veteranen Heinz Steiners label, Free Records. Imidlertid udeblev den kommercielle succes, selvom Sanderson med band optrådte ved en lang række rock-festivaller verden over.
”Brunch with Lucifer’s Daughter” må betegnes som Sandersons absolutte højdepunkt som solist. Albummet blev rost til skyerne og gav en top-25 placering på årets albumliste. Det er et helstøbt album med det okkulte som tema, hvor Sanderson fortæller én lang sammenhængende kærligheds historie. Det indeholder to skæringer af Mark McLouis, én ny og én, der efter sigende blev sorteret fra før udgivelsen af det fælles album "Circis of Love" i 30. Heinz Steiner har produceret med Sanderson som co-producer.

Opgøret med Steiner

Da singleudtrækket ”Knocking on both Doors” blev udsendt, udbrød der krig mellem Sanderson og Free Records med Steiner i spidsen. Sanderson hævdede, at det var kontraktbrud at udsende en single uden hans godkendelse. Han ønskede slet ikke at udsende delelementer fra sit album.
Steiner opsagde modsat kontrakten med henvisning til, at Sanderson nægtede at samarbejde på sædvanlige vilkår. Det lykkedes for Sandersons advokat at nedlægge fogedforbud mod singlen, som derefter blev trukket tilbage. En retssag kom herefter til at vare i seks år, hvor Sanderson ikke kunne udsende albums.

Den lange ventetid

Seks år er lang tid for en kunstner, der netop er brudt igennem. Men Jeff Sanderson var stædig, og valgte i stedet at turnere flittigt med materialet fra især ”Brunch With Lucifer’s Daughter” (inklusiv en række numre, der ikke var plads til på albummet), men også ældre udgivelser.
Ventetiden kom til at vare i hele 6 år. Brudstykker fra denne tid er samlet på live-albummet fra 45, hvor man kan høre Mark McLouis posthumt som gæstesolist med en af sine egne kompositioner fra Brunch-albummet.
Bandet bestod af trommeslageren David Dox (995, South Bollonam, GUM med en fortid i Reform, The Crash, The Devils og som trommeslager for Mark McLouis), Dustin Lee (12, Coast City, COC, ex-The Gang og ex-Max Hunter & The Gangsters) på keyboard, Jean Durell (5, Bollonam du Nord, QOU (men statsborger i ERO og SAV), ex-Iceberg) på bass (40-43) og Tom ”Whisky Man” Lion (5, Easthon, ex-Rocking Days, ex-The Holy Monsters) på bass (43-45) samt den talentfulde unge guitarist Hubert B. Forty (20, Savannah, SAV) på rytmeguitar.
Live-albummet fik hæderlige anmeldelser, men solgte ikke til det brede publikum.

Udenfor rampeslyset

Studioalbummet fra 46 floppede totalt og Sanderson har ikke siden været musikalsk aktiv - hverken direkte eller indirekte.
Han har trukket sig tilbage fra rampelys og købt en mindre ranch udenfor Northon, hvor han bor med sine nu pensionerede forældre, hans fraskilte lillesøster og hendes børn. Sanderson har ikke selv børn eller været gift. På ranchen opdrættes rideheste. Døde på tragisk vis i 49, hvor han blev sparket ned af en hingst et øde sted på hans egen ejendom.

Diskografi

Mark McLouis & Jeff Sanderson

Jeff Sanderson