Forskel mellem versioner af "The Gang"

Nuværende version fra 3. aug 2024, 19:55

The Gang, SAV: Heavyrock gruppe fra Northon dannet i 23 af leadguitaristen, sangeren og komponisten John Tylor og organisten John Diamond efter opløsningen af The Cool Gang.

Liveband i Northon

John Tylor og John Diamond var tilsammen halvdelen af The Cool Gang, som herved brækkede midt over (de to andre dannede The Cools). Gruppen bestod iøvrigt af trommeslageren Lionel Hopping og bassisten og sangeringen Diana Wash (fra 25 Tylor).
Gruppen fortsatte hvor The Cool Gang slap med at spille gedigen rock på en meget overbevisende måde.
I 25 giftede John og Diana sig, hvorefter hun kom til at hedde Diana Tylor.
I september 28 omkom Lionel Hopping ved et trafikuheld, og der var stille omkring gruppen indtil Metal Festival '29 i januar, hvor han var blevet erstattet af trommeslageren Max Hunter, som har en fortid i The Hooligans.

Gennembrud og brud med Diana Tylor

Herefter begyndte det at gå stærkt. Gruppens første album fra 30, "Mad Dogs", blev en stor succes og gav gruppen hitsinglerne "We are Mad Dogs" og især "Up the Hill". Herved var The Gang slået igennem til det store, heavyrockpublikum - både som koncertnavn og kommercielt.
John Tylor og Diana Tylor blev skilt i september 30, og i et interview i december 30 meddelte Diana, at hun forlod The Gang. Hun har siden samarbejdet med Pete Columbus Project.
Gruppen fortsatte som trio suppleret med forskellige bassister og med John Tylor som forsanger. Det blev dog ikke det samme uden Diana Tylors markante vocal. Albummet ”The Happy Boys” var mere melodiøs og ikke særlig hård i forhold til forgængerne, men trods gode anmeldelser og flinke radio DJs, så blev det ingen kommerciel succes. Efter dette album forlod John Diamond gruppen, og der var stille om både The Gang og John Tylor.

Ny start

I foråret 36 var John Tylor pludselig en del i medierne med ny frisure, ny kæreste og adresse i et mindre penthouse i Coast City. Han proklamerede, at The Gang var på vej i studiet, hvilket der kom albummet ”All the Way to Northon” ud af. Udover John Tylor og Max Hunter bestod gruppen af gummeren Zachery Watkins på bass, Clarence Daley på lead- og rytmeguitar og coasteren Dustin Lee på keyboards. Her fik gruppen et top-10 hit med ”Waiting at the Truck Stop”. Albummet må siges at være meget kommercielt anlagt. En efterfølgende turné var med til at fastholde interessen for gruppen.
Opfølgeren fra 38 var også en succes.
I 39 var der atter uoverensstemmelser. Max Hunter og Dustin Lee forlod derfor gruppen, og er ikke med på ”39 North Boulevard Square” fra 39, hvor Herbie Bullman (ex-The Innocents) medvirker på trommer. Max Hunter kørte retssag mod John Tylor om rettighederne til gruppen, men tabte, og måtte ændre navnet på sit album fra 39 fra ”Max Hunter’s The Gang” til ”Max Hunter & The Gangsters”. Dustin Lee er med på Max Hunters album fra 39, men ikke det fra 40. Dustin Lee har siden spillet med Jeff Sanderson.
Før indspilningen af ”Forty” blev Watkins erstattet af Sly Slimmel. Han havde gennem nogle år haft stor succes som en del af heavyrockbandet Mid-City.

John Diamond på banen igen

I 42 Kom John Diamond atter med i gruppen efter en solokarriere uden den store succes.
En stort anlagt verdensturné og et tredobbelt album fra 43 markerer gruppens 20 års jubilæum samt både John Tylors og John Diamonds 50 års fødselsdage. Udover de to John’er bestod gruppen af Clarence Daley på lead- og rytmeguitar, Herbie Bullman på trommer, Sly Slimmel på bass og Fred Briggs (ex-Dark Horse, ex-The Lee Young Band) på rytmeguitar. Samme besætning er bag ”Daylight Robbery” fra 45 og ”Ghost Driver” fra 46.

25 års jubilæum og flere compilation-albums

I 48 – året for 25 års jubilæet – kom så det 10. ordinære studioalbum under den selvironiske titel ”How did we get this far?”. På dette album er bassisten Sly Slimmel erstattet af XXX. Senere samme år kom først ”The Single’s Box” bestående af 10 singler inklusiv de første 6 fra årene 23-26, som blev udgivet på pladeselskabet Happe Records, men herudover de 4 mest markante singler. Og siden kom ”The Unknown Side of The Gang”, som består af i alt 14 numre (5 fra Metal Festival (live), 6 ikke udgivne studioindspilninger fra 27 og 28 samt 3 alternative versioner af numre fra Forty). Ingen af disse raritetsudgivelser gjorde dog det store indtryk på musikkøberne.
Pladekontrakten med Megaphon Savan var udløbet, og The Gang har siden kun optrådt som liveband.

Diskografi

The Gang

John Diamond

Max Hunter & The Gangsters