Antonio
Antonio | ||
Antonio Mario de Vittella | ||
QUE | født 1 i Spanish Clinton | lib/ hback |
Klubber | ||
sæson | klub | titler |
stam | FC Spanish Clinton (am) | |
-26 | Sporting Bulumens (am) | |
27-29 | Espresso Bulumens | |
30(-31) | Apoil Port Thaníkis, APR | IC |
32-33 | Al-Quodis, FAM | |
34-35 | FC Sõa, MÕE | M |
36-38 | Craba FC, COL | |
Landshold | ||
sæson | landshold | LK/m |
25-33 | Questo A | 32/6 |
Fodboldspiller fra Questo. I begyndelsen af sin karriere stod Antonio i skyggen af specielt Miguello, der som anfører for både Espresso Bulumens og Questos landshold spillede på Antonios foretrukne position, liberopladsen, og forviste Antonio til højrebackpladsen.
Da Antonio skiftede til Apoil Port Thaníkis beviste han straks sit værd som libero og vandt Intercup og bronze i Alouang Prof League med klubben. Trods krigsudbruddet sæsonen efter blev han i Port Thaníkis, og på grund af manglende spillepraksis blev han taget af landsholdet.
Al-Quodis hentede Antonio sommeren efter. Også her havde man glæde af questoneserens kontante defensivevner. Det samme fik man tillige mere og mere på landsholdet, der kvalificerede sig til TIFO Gold Cup 33. Ironisk nok blev netop libero Antonio med to mål ud af ni holdets topscorer under slutrunden.
Det bragte ham til Miseira, endda til ambitiøse FC Sõa. I Mõevalos var publikum vilde med hans til tider lidt uortodokse spil, og trods de skovture, han kunne finde på at tage, regnedes Antonio for en forsvarsforstærkning, der ofte tiltrak overskrifter i den miseiranske fodboldpresse.
Efter to år i klubben var hans ide egentlig at vende tilbage til Alouang og hjælpe Questos landshold det sidste stykke til TIFO Gold Cup 36 — men da han fik tilbud fra Craba FC og hørte, at det var lykkedes klubben at engagere hans landsholdskammerat, den excentriske målmand Tamano, tøvede han ikke længe med også at skrive under for collianerne.