Don Eales
Don Eales | ||
LAR | født 982 | T |
Træner | ||
sæson | hold | resultat |
-29 | FC Pearlcoast (am.) | 3M |
30-32 | FC Pearlcoast | 2M |
33-37 | Sporting Vavery Quisbee | 3M−2P |
Fodboldtræner fra Laran. Syv mesterskaber — nogen højere? De tre af dem som amatørtræner for en amatørklub — noget bedre? I sæsonerne 29 til 35 med placeringerne: guld-sølv-guld-guld-(skift til SVQ): guld-guld-sølv — ingen? Nej! Don Eales er træneren i larnesisk klubfodbold.
Den mondæne kystby Pearlcoasts opkomlingehold blev — fuldstændig uhørt — mester i 24. Forsvarede sin titel. Vandt den igen i 29 og blev professionel. Altsammen med Don Eales som træner. Mange var skeptiske for resultatet, da store, pengestærke, etablerede SVQ hentede ham fra nordkysten ned sydpå. Men røsterne forstummede.
Eales’ gamle og Eales’ nye klub er senest i midttrediverne blevet ærkekonkurrenter i larnesisk fodbold. For at prikke til rivaliteten vandt “lille” FC Pearlcoast i 35 ikke alene mesterskabet, men også den miseiranske double, mens SVQ, nu med Eales ved roret, i årevis har sukket efter en international titel. Efter at have tabt kvartfinalen i Nick Bobson Cup 36 på straffesparkskonkurrence til OFK Sumsar erklærede Eales, at hans klare mål var at vinde trofæet med SVQ i 37.