Zdenek Lola

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Zdenek Lola
ROJ født 4 i Larno ang
Klubber
sæson klub titler
-22 Internacional Larno (am) P
23 Craba FC, COL
24-27 Bieffield United, LAR
28-30 OL Skovly, KLO NBC–2M
31 Union Vosa, NOL
32-36 Vorwärts Thumstadt, BUC 2IC–2M
37 Kazmah Al-Quaraq, FAM
Landshold
sæson landshold LK/m
32-36 Rojtach A 33/10

Fodboldspiller fra Rojtach — måske den bedste alouangske spiller nogensinde.

I OL Skovly dannede han i årevis en nærmest frygtindgydende angrebsduo med Carlo Coanpopololo, og sammen var de med til at vinde Nick Bobson Cup 28.

Efter ni år i forskellige lande og klubber i Miseira vendte den store, hurtige angriber i 32 tilbage til Alouang.

Ikke alene vandt Lola the double med Vorwärts Thumstadt — han kronede sæsonen med at blive kåret til Årets Alfoot-Spiller, selvom han fik et rødt kort i Intercup-finalen.

Samme år var han blevet stamspiller på landsholdet, der tabte kvalifikationsfinalen til TIFO Gold Cup 33 til Questo. Den efterhånden aldrende Lola har sidenhen fået skarp konkurrence i landsholdsangrebet.

I 34 stod Vorwärts Thumstadt igen i Intercup-finalen — og denne gang blev Lola helten, idet han ti minutter før tid i den forlængede spilletid af returfinalen scorede det mål, der indbragte klubben pokalen.

Absolut den største nationale fodboldstjerne og naturligvis med ved GC36 i Baringers Land. Selvom han er fodboldlegionær på 14. år, så forgudes han hjemme i Rojtach. Han er ubetinget hjemlandets største fodboldpersonlighed i 30 erne.

GC36 var ikke nogen succes for Rojtach A og slet ikke for Lola personligt. Han kunne ikke få sit spil til at fungere og havde karantæne i 2 af de 5 kampe.

Kort efter slutrunden giftede Zdenek Lola sig med den 29-årige bucholdtiske fotomodel Gisela Hinterholer. Selvom hun ikke er nogen stor berømthed blev det lækket til pressen få måneder efter. På det tidspunkt var parret dog flyttet til Fessalin Al-Miquim, idet Lola lidt overraskende havde valgt at lade karrieren klinge ud hos Kazmah Al-Quaraq. Han havde ellers aftalt med Vorwärts Thumstadt, at sæson 37 skulle være hans sidste i klubben, og havde meddelt, at han herefter enten ville tilbage til Miseira eller trappe ned med divisionsfodbold i Bucholdt eller Rojtach.

Kun på grund af hans status som nationalhelt frasagde han sig ikke landsholdet i sæson 37, selvom han måske burde have gjort det.

Gisela fik i januar 37 en søn, som parret opkaldte efter topscoreren ved TIFO Gold Cup 36, Abel Groch. Zdenek Lola sagde efterfølgende, at grunden til, de havde holdt deres bryllup hemmeligt, var, at han var nervøs for reaktionerne i hjemlandet. I sommeren 37 købte parret et hestestutteri og et større skovområde nær hans hjemby Larno, og han blev samme sommer æresborger i byen.

Zdenek Lola har i et interview sagt, at han efter sin karriere som spiller gerne vil arbejde som manager eller træner i en af de klubber, han har været tilknyttet i længere tid.

Årets Alfoot-Spiller
Generelt om Årets Alfoot-Spiller
27 Bakheb Nuul-Shiy · 28 Leão · 29 Badou Al-Nuaaht · 30 Franktisok Mezek · 31 Bab El-Omeb · 32 Zdenek Lola · 33 Jimmy Matini · 34 Mike · 35 Albert Mabomm · 36 · 37 · 38 · 39