Alouang

Alouang: Det største af de fire kontinenter.

Fakta

INDBYGGERE: 217,8 mill. (33).

Historie

Man inddeler traditionelt Alouangs historie i fire perioder: Prætiden (tiden før erobringerne) frem til 648, Alouangs 1. erobring 648-859, Alouangs 2. erobring 860-990 og selvstændigheden (nutiden) fra 990 og frem til i dag.

Prætiden

Der er ingen tvivl om, at Alouang har været beboet i mindst 5000 år. Oprindeligt af jægere og samlere fordelt på forskellige folkeslag, som kun er fjernt beslægtet. Det nuværende Bucholdt og Thumø var én stor jungle, der også strakte sig over på Heartland (nuværende Questo, Savan, Coast Country, Frecacón/Frecon og Republic of Gum). Men store dele af Heartland var frodigt savanneland. Eronesian, Rojtach og Fessalin Al-Miquim var meget afvekslende landskab, der dog har haft et behageligt klima. Aprathos halvøen var adskilt fra resten af verdensdelen af Xigosletten og Eíterbjergene.

På Thumø og det vestligste af Heartland levede tuskermænd-folket. I bunden af Gumbugten levede gummesere. Eronesian, Rojtach og Fessalin Al-Miquim var tættere befolket, og allerede for 2500 år siden har der med sikkerhed været en del kamp mellem de forskellige folkeslag her. De vigtigste af disse er eronesere, rojtachere, pborianere, fessaliere og al-aramere. Isoleret fra de andre folk boede apraterne.

De første spor af civilisation er 3100 år gamle. Det er samtidig spor efter Alabab-religionerne, der den dag i dag er dominerende i Fessalin Al-Miquim. Sporene findes udenfor Al-Fey, FAM. En forholdsvis veludviklet kulturstat — Fessalien — har ligget her med Al-Fey som hovedstad. Vi ved også, at 2014 år før seneste år 0 blev Fessalien invaderet af eronesere, der her dannede Det Eronesiske Storrige. Vi ved, at der blev kronet en ypperstehøvding dette år i Sequadou, men kun navnet kendes.

Det Eronesiske Storriges første epoke holder helt frem til år 112, altså i 1126 år, men med noget skiftende grænser, for mod øst og vest bliver riget ofte invaderet af krigeriske stammer, der aldrig får rodfæste i landet. Riget når sin største udstrækning under den blodtørstige krigsherre og første kejser Ikanko, der regerede ca. 790-ca. 845. Rojtach var en provins i Det Eronesiske Storrige beboet af folkeslagene rojtachere og pberianere. I år 112 går det galt. Fessalierne indtager at landområde, hvor linien mellem byerne Lebanesian og Sarenian danner grænse mod Eronesian, og landet dækker samtidig cirka 40% af det nuværende Fessalin Al-Miquim.

Det er begyndelsen på en ny fessalinsk kultur. Fessalien var et kongerige med krigerkonger. I det hele taget havde landet en meget højt udviklet krigskultur. De fire fingre i Fessalin Al-Miquim bestod af miquimske emirater. De var små, men deres ledere betragtedes som halvguder i alababreligionen, og de var således “beskyttere af helligdommene”. Mellem Fessalien og de miquimske emirater levede de al-aramske nomadestammer.

I år 121 gjorde pberianerne oprør og løsrev sig. Pborian lå rundt om søen på et landområde, der dækkede både dele af det nuværende Eronesian og Rojtach. Resten af Rojtach forfaldt og beboedes af primitive, rojtachske stammer.

Noget før, nemlig cirka 1750 år før seneste år 0, er der klare tegn på, at apraterne havde egen religion. En religion, som definitivt uddøde omkring år 900. Aprathos var opdelt i mange små kongeriger, fyrstendømmer og en enkelt republik. De udviklede især landbrug, kunst og kultur, mens de var bemærkelsesværdigt elendige skibsbyggere. Kongerne sloges ofte indbyrdes, men dette til trods begyndte de i 220'erne at kolonisere kysten omkring Gumbugten. De har givet købt sig til landet og allierede sig som regel med lokale høvdinge. Apraterne havde kolonier i Brou, ERO, Sarenian, ERO, Fovondé, ERO og Alpic, GUM. Kolonierne i Fovondé og Alpic var opgivet i 648 ved Alouangs Første Erobring. Sarenian holdt frem til 711 og Brou helt frem til 881, hvor fessalierne indtager byen.

Alouangs Første Erobring

I 648 startede Alouangs Første Erobring. Chanalerne kommer i stort tal til det vestlige Heartland, mens nolaerianere, arnere, collianere og mõevalesere i stort tal kommer til den sydlige del af Heartland. Collianerne fik også en stor koloni i Aprathos og de to landes kultur kom til at smitte meget af på hinanden. Baringerne valgte den lette løsning og begyndte at dyrke skovbrug vest for Thumø.

I slutningen af 700-tallet begyndte arnerne for alvor at erobre især Heartland. De havde allerede i 681 grundlagt byen Driodou, FRE. I året 723 kontrollerede Arnytrace et landbælte strækkende sig fra Driodou til Gumbugten og hen til den eronesiske grænse. I årene herefter opstår der et slags forbund mellem arnere og eronesere. I 731 indtager eroneserne Pborian. Men da de året efter vil indtage resten af Rojtach, møder de uventet kraftig mostand fra rojtacherne, som trænger eroneserne tilbage til der hvor grænsen går i dag. Pborianerne assimileres blandt rojtachere og eronesere og uddør som selvstændigt folk.

Fessalien går i opløsning i 786 og de miquimske emirater smuldrer i årene herefter ét efter ét. Fessaliere, miquimmere og al-aramesere lever blandt hinanden som nomader med skriftsprog og alababreligionen til fælles, men med mellem 30 og 40 sprog og dialekter.

Omkring år 800 begynder apraterne at bosætte sig spredt på Xigosletten i det nuværende Phënesch.

I første halvdel af 800-tallet sker der en meget voldsom sproglig og religiøs arnsk påvirkning af Eronesian. Landets kejser indfører arnsk som officielt sprog pr. dekret for at undertrykke indre stammeforskelle og for at samle kræfterne om at ekspandere sit rige. I den samme periode bliver de sidste rester af lokale stammer i Heartland i undertal og assimileret af kolonisterne.

Alouangs Anden Erobring

Alouangs Anden Erobring begynder i 860 ved, at arnerne erobrer hele Eronesian pånær Qoullux. Staten Qoullux er således den første selvstændige aloungske stat ud over de apratiske stater. Samme år begynder kong Theopol af Molle sine erobringer af det sydlige Heartland, og i 867 indtager han Driodou og har dermed et område, der dækker store dele af det nuværende Frecacón/Frecon samt hele Questo og Phënesch minus Xigosletten. Dette rige splittes dog hurtigt mellem andre chanalere.

Nolaerianerne og baringerne kæmper om Thumø, men en ting enes de om, nemlig en blodig udryddelse af tuskermændene. Ved slutningen af år 800-tallet var hele det vestlige Alouang, det vestlige Heartland og den vestlige halvdel af Thumø koloniseret af baringerne. Heartland var koloniseret af Laran Wevey, Phënesch af mollianere, Frecacón og Questo af nolaerianere, collianere og mõevalesere, men under chanalske fyrsters overherredømme. Frecon og Eronesian af Arnytrace.

Så begyndte frihedskrigene. I 883 presses collianerne ud af Aprathos, som af kong Thaiketos samles til ét rige, men landene bevarer nære bånd. I 913 overdrager Arnytrace atter Eronesian til kejseren, der er fyrste i Qoullux mod dog at fastholde visse privilegier. Nu taler alle i landet en charmerende, lokal afart af arnsk.

I 954 løsriver Questo og Frecacón/Frecon sig fra det chanalske overherredømme. I 961 fordriver baringerne alle andre fra Thumø og får fodfæste i det sydlige Heartland; til gengæld sælges store dele af det nordvestlige Heartland til chanalske fyrster. I 972 løsrev Phënesch sig og blev en selvstændig republik. I 978 erklærede Bucholdt sig selvstændig. Savan, Republic of Gum og Coast Country opstod alle i 980erne som følge af fredelige aftaler med de chanalske fyrster. Det samme gjorde østaten Paradise Island. Den første fyrste i Coast Country var bror til en wevisk konge.

Nutiden

Nutiden har været præget af småkrige i Heartland og i årene frem til 13 også i det sydlige Heartland. Rojtach blev sat under eronesisk mandat i 938, men rojtacherne løsriver sig definitivt i 14. I 9 samlede en stærk mand Fessalin Al-Miquim til et land. I 998 blev kejser Ikanko III fordrevet fra Eronesian til Qoullux, som herefter igen blev udskilt som selvstændig stat.