Folkevalget

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 27. jan 2012, 15:44 af SBC (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Folkevalget, KRO: I juli 31 afholdtes det første valg i Krovla efter ministerpræsident Ole-Åge Ottorumles død.
De 399 mandater fordelte sig således på politiske blokke:
Størst blev Den Fekravfonlanske Blok med dens 128 mandater, i spidsen herfor står den tidligere professionelle fodboldspiller, Jørgen Ryg.
Herefter kom statsminister Peder Holms Ottorumle-tro Den borgerlige-højre blok med 116 mandater.
Den Socialistiske Blok fik 83 mandater, med kendte Ottorumle-kritikere som Magnus Magnussen og Joseph McMaxon i spidsen.
Den Royale Blok med professor Daniel Jospertsen i spidsen fik overraskende 41 mandater.
Fru Ellen Guldhøjs Liberale Blok fik kun skuffende 18 mandater.
De sidste 13 gik til: Langborgs Selvstændighedsparti (7), Sunisterne (3) og Fesøyer Folkemanur (2). Det sidste mandat blev vundet af Rotax' borgmester Stig Andersen.
Der blev samtidigt afholdt en lang række folkeafstemninger, hvor den mest interessante er, at 54% af krovlanerne ønsker kongedømmet genindført. Efter valget trådte Peder Holms regering tilbage. Han blev herefter opfordret af Guvernørrådet til at påtage sig den ny post som præsident, men afslog, da han fortsat ønskede at være med i aktiv politik. Til posten valgtes herefter Grev Henrik af Holmested. Efter lange forhandlinger blev Ellen Guldhøj regeringsleder af den såkaldte Guldregering. Hun var den eneste, som både socialister, fekravfonlister og Peder Holms borgerlige-højre blok kunne acceptere. Et overraskende valg, der ikke forventes at blive særligt handlekraftigt.