Pedro Café

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 13. sep 2012, 13:32 af Bjørnen (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Questos største kaffeproducent — og i det hele taget en af landets største virksomheder målt på såvel omsætning som antal ansatte.

Pedro Café var sponsor for såvel Espresso Bulumens’ som FC del Mar Rio Bulumens’ profhold.

Efter TIFO Gold Cup 33-slutrunden underskrev kaffegiganten en sponsoraftale med Questos fodboldforbund. Foruden splinternyt udstyr til landsholdet betaler Pedro Café træningsophold i udlandet hvert år. Men uden om ASQs mere end slunkne kasse! Sponsoren har åbenbart ikke større tillid til de usikre forhold i forbundet, end at den foretrækker at finansiere landsholdets fremme direkte.

Samtidig blev det offentliggjort, at firmaet var den skjulte sponsor, der forærede hele Questos landshold billetter til at overvære TIFO Gold Cup-finalen. Inden slutrunden havde ASQ knap nok råd til at sende sin trup til Trokollonne…

Men det er ikke engang det hele. For landstræner Ole Omsleff fik en yderst fordelagtig kontrakt: Han må træne holdet resten af sine dage — og alligevel står det ham frit at tiltræde ethvert attraktivt trænerjob, han måtte blive tilbudt af en storklub eller et landshold, fra starten af en sæson. Igen er det Pedro Café og ikke ASQ, der har råd til dét.