Takis Axoxis
Takis Axoxis | ||
APR | født 0 | hchalf |
Klubber | ||
sæson | klub | titler |
-21 | Epa Polygonos City (am.) | |
22-24 | AFB Farinzi, COL | MCP–2P |
25 | Cycl Narkow, SZO | |
26 | Pez, NOL (ejer: Vinkins, UDB) |
M |
27-28 | Vinkins II, UDB | |
29 | Vinkins, UDB | |
30(-31) | Apoil Port Thaníkis * | IC |
34-35 | SC Grosen, BUC | |
Landshold | ||
sæson | landshold | LK/m |
21 30-31 |
Aprathos A | 11/0 |
Fodboldspiller fra Aprathos, der som sin klubkammerat Gregori Stafetidis og deres landsmand Aristos Pekidiadis blev hentet til AFB Farinzi i sommeren 21. Her blev han berømt på et direkte frisparksmål i den collianske returpokalfinale i 22 — et skruet skud, som cirklede indad i målhjørnet til slutstillingen 2:0 ude over SSC Boffe, hvilket gav Farinzi-klubben pokalsejren.
Siden røg Axoxis til Vinkins, og da Apoil Port Thaníkis' profhold blev oprettet, hentede klubben ham hjem igen til Aprathos som anfører. Han var således den, der tog imod Intercuppen allerede i klubbens første succesrige sæson. I den første af de to finaler scorede han i øvrigt også, og igen på frispark.
Under TIFO Gold Cup 30 kort efter leverede han dog en kummerlig indsats og blev skarpt kritiseret af den hjemlige presse. Hans popularitet fik yderligere et knæk, da han, selvom han stod opført som reserve til hæren, i 32 valgte at flygte til Coast City. Her fik han asyl og arbejde som oversætter.
I en alder af 34 år blev hans fodboldkarriere overraskende genoplivet, idet hans tidligere medspiller fra landsholdet og AFB Farinzi, Maik Thogotos, blev træner i SC Grosen og hentede Axoxis hertil. Her blev han i to år, før han sluttede karrieren på fodboldbanen og igen blev oversætter.