Alfredo

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 23. aug 2014, 03:33 af SBC (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Tøjmærke fra Collo, skabt af modehuset Braukdale’s i Binni. Alfredo var et af de første mærker af modebevidst casual wear. Mærket — som på sit logo optræder som “Alfredo of Braukdale’s” — blev desuden hovedsponsor for den professionelle fodboldklub Binni US med indførelsen af den raliendanske profliga i sommeren 35 og var med til at profilere byen Binni som modemekka.

Det var første gang, at et finere modehus sponsorerede et fodboldhold, og trods skeptiske miner i både modeverdenen og blandt brandingeksperter, viste det sig at være endnu et genialt træk af Braukdale’s, idet det formåede at kæde sponsoreringen sammen med markedsføring af byen Binni som modehøjborg.

De konkurrerende klubbers fans og ofte også pressen drillede Binni US og dens spillere med, at de reklamerede for noget så umandigt som mode. Ikke desto mindre steg salget af Alfredo efter sponsoratet startede, og som en uventet sidegevinst for klubben steg dens antal af støttemedlemmer med 30%, hvoraf størstedelen endda var kvinder.