Olavirzierz Zoko

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 14. mar 2015, 19:22 af Bjørnen (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Olavirzierz Zoko
SZO født 985 T
Spiller
sæson hold titler
-23 Lok Nindz (am)
Træner
sæson hold resultat
24 Motor Zinzin (ass.; am) P
25-26 Motor Zinzin (ass.) M
27-28 Luuw, MSZ (amklub)
29 Robi (amklub)
30-31 Szogoz A 14 (6-3-5)
32-35 Rusb, UDB
36-38 Innanæs B47, UDB
Den karismatiske Zoko lever sig 100% ind i kampene og gestikulerer livligt fra sidelinjen

Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Szogoz.

Spillende træner, hjælpetræner, landstræner

Som spiller var han i perioder spillende træner for sin klub Lok Nindz, og da han hængte støvlerne på knagen, tog han en tjans som hjælpetræner for Prepen Uld i Motor Zinzin. Klubben vandt både pokalen og mesterskabet, men blev reamatøriseret efter sæson 26, hvorefter Olavirzierz Zoko blev cheftræner i molszarianske Luuw.

Efter to år her og ét i Robi blev han hyret til at træne Szogoz’ A-landshold — mest i mangel af alternativer til posten. Resultatmæssigt er Zoko faktisk den eneste landstræner hidtil, der har et positivt pointgennemsnit, men i de vigtige kampe udeblev resultaterne, så han blev fyret efter sæson 31, hvor Szogoz blot havde ét point for tre TIFO Gold Cup 33-kvalifikationskampe.

Redningsmand i Udborg

Et cv med to år som landstræner og tre år i Motor Zinzin var dog godt nok til at blive ansat i Fodboldklubben Rusb. Her hedder han bare “Zoko”. Han har opgivet at lære de meget provinsielle udborgere hér at udtale hans fornavn — der selv i Szogoz er særpræget — ligesom han ikke længere gider at bøvle med at fortælle dem, hvor han kommer fra. Bortset fra det trives Zoko i provinsbyen og -klubben. Han mødes gladeligt med lokale sponsorer og er til stede ved begivenheder som traktortræk på dyrskuepladsen.

Zoko lavede sammen med klubledelsen en treårsplan, der skulle føre klubben tilbage i den bedste række. Allerede det andet år vandt klubben den næstbedste række. De forsigtige bønder lavede en ny plan, der gik ud på overlevelse, selvom de drømte om internationale kampe. Sæson 35 blev dog katastrofal og klubben endte på sidstepladsen. Så var det ikke sjovt længere, og klub og træner valgte at gå hver til sit. Zoko tog imod tilbuddet om at blive træner hos den anden nedrykker, Innanæs B47.

Privat

Den fraskilte szogozianer har siden foråret 36 dannet par med den 11 år ældre forretningskvinde og medlem af Innanæs B47s bestyrelse, skolborgeren Marie Helgasson.


Innanæs B47s hold sæson 36
Jørgen Quert 27
Max Jensson 32/TAR · Bjørn Thorssen 34 · Franz Oten 30 · Emil Frederiksen 31
Jonathan Mark 30/WEV · Johannes "hø" Jensen 26 · Kim Åberg 27 · Otto Ludwigsen 24
*Preben Olesen* 28/EIG · Bjørn Husmand 30
Træner: Olavirzierz Zoko 51/SZO.
Reserver: Franco Morani 23 · Henning Carlsen 23 · Torben Majgaard 26 · Mark Strand 18.