Woldz Riazek

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 13. jan 2016, 17:55 af Bjørnen (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Woldz Riazek
SZO født 993 T
midt
Spiller
sæson klub titler
-23 Cycl Narkow * (am) M
Landshold
sæson landshold LK/m
19-21 Szogoz A 13/3
Træner
sæson hold resultat
25 Cycl Narkow
26-27 Szogoz A   7 (1-2-4)
28-32 AWBF Forquanesian, ERO M–IC
33 Alouang Terlitense, FRE
/33-36 Frecacón/Frecon A 14 (9-2-3)

Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Szogoz, der som træner fik succes i Alouang ved med AWBF Forquanesian at vinde Intercup i 28 og Alouang Prof League i 30. I 32 blev han så fyret på grund af AWBFs katastrofale 7. plads og kom til Alouang Terlitense. I oktober 32 overtog han samtidig reelt træningen af Frecacón/Frecons A-landshold, selvom Frecacón/Frecon Football Association intet officielt meddelte om, at Anders Vistrup havde forladt landstrænerposten på grund af sprogstriden i landet og forbundets deraf følgende pålæg. Dette job helligede Riazek sig på fuld tid fra begyndelsen af sæson 34.

Det skete med imponerende succes. Riazek formåede at holde sammen på holdet, og selvom landet også officielt blev splittet op og drastisk decimeret i april 35, holdt han på spillerne, der ellers for de allerflestes vedkommende kunne have valgt at skifte statsborgerskab — og med imponerende og kampbetonet fodbold kvalificerede holdet sig sågar til finalepuljen om TIFO Gold Cup 36-deltagelse.

Denne præstation indbragte ham titlen som Årets Alfoot-Træner i 35. En ære, der var noget kontroversiel, idet det på det tidspunkt var Alfoot selv, som betalte szogozianerens løn, fordi FFFA kun fortsat eksisterede på papiret.

Hvad de færreste husker, er, at Riazek også var en habil spiller. Han var anfører for Cycl Narkow og spillede 13 landskampe for Szogoz. Det første af sine tre mål i landsholdstrøjen scorede han efter at have spillet blot 12 minutter — i debuten kom han på banen seks minutter før tid, og i sin anden landskamp, hvor han for første gang var med fra start, scorede han efter seks minutter.


Årets Alfoot-Træner
Generelt om Årets Alfoot-Træner
32 Ole Omsleff · 33 Pelle Egner Larsen · 34 Rudi Wellenberg · 35 Woldz Riazek