Vichelli

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Vichelli
Pedros Mario Vichelli
QUE født 3 i Bulumens vwing
(vhalf)
Klubber
sæson klub titler
-32 Seuz Bulumens (am) M
33 FC del Mar Rio Bulumens
34-35 FC del Mar Bulumens (am)
36-     Olimpia Bulumens (am)
Landshold
sæson landshold LK/m
25-26
31-33
Questo A 17/4

Fodboldspiller fra Questo. Vichelli var den første questoneser, der lavede en doublepack i en landskamp — i 25 blev han skiftet ind i TIFO Gold Cup 27-kvalifikationskampen mod Fessalin Al-Miquim i Bulumens, og kvitterede med to mål til Questos 4:1-sejr. Alligevel fik han kun fire indsatser mere …indtil i slutningen af sæson 31, hvor han igen kom på banen. To kampe senere scorede han atter — igen hed modstanderen Fessalin Al-Miquim, igen var det en TIFO Gold Cup-kvalifikationskamp, igen i Bulumens, og igen blev slutresultatet 4:1!

Vigtigere var dog Vichellis fjerde, der også skulle blive hans sidste, landskampmål: Stedet er endnu engang hans hjemby Bulumens, og denne gang hedder modstanderen Rojtach, i returkampen om Alouangs eneste plads ved TIFO Gold Cup 33-slutrunden. Rojtach har vundet 3:1 hjemme, og i Bulumens fører Questo 2:1, da Vichelli 13 minutter før tid bliver skiftet ind. Fem minutter senere flyver et langt frispark fra venstre side hen over hovederne på både med- og modspillere — af en eller anden grund står venstrebeneren Vichelli i højre side af straffesparksfeltet og header bolden i nettaget til den samlede udligning 3:1. Kæmpe jubel i Bulumens, og nederst i den hurtigt dannede bunke af stribede spillere ligger målskytten Vichelli.

Der scores ikke yderligere i hverken ordinær eller forlænget spilletid, og i straffesparkskonkurrencen viser rojtacherne sig ineffektive. Da Vichelli tager Questos tredje spark, sætter hans venstreben kuglen sikkert ind i modsatte side til stillingen 3:1, og da stjernen Dulek Zdenski umiddelbart efter brænder, er questonesernes deltagelse i Trokollonne 33 en kendsgerning. Dagens mænd i skysovs er træner Ole Omsleff, målmand og anfører Tamano …og indskiftede Vichelli.

Under slutunden får han tre indsatser — heraf hele kampen i den sensationelle 1:0-sejr over verdensmester Skolborg — men herefter er det også slut med topfodbold. FC del Mar, hvor han et år tidligere har indledt hvad der skulle blive en yderst kort profkarriere, spiller ikke længere i Alouang Prof League; 30-årige Vichelli får ikke kontrakt andetsteds og fortsætter som amatør i klubben. I 35 rykker den helt ud af den questionesiske liga, og Vichelli skifter i stedet til den nyoprykkede 1.divisionsklub Olimpia Bulumens og skifter samtidig til en position som venstre half.