Klaus Schwarz

Klaus Schwarz
BAL	født 1 i Sönig	lib
Klubber
sæson	klub	titler
-20	SpVgg. Sönig (am)	PT–2M–P
21-22	SpVgg. Sönig	MCP–P
23	Eendracht Kluij, MSZ	M–P
24-31	SpVgg. Sönig (*30-31)	MCP–6M
32-38	Olympia Reitsburg (32: leje)	M
Landshold
sæson	landshold	LK/m
21	Baringers Land U	2/0
21-36	Baringers Land A	94/13

Klaus Schwarz’ profkort.

Fodboldspiller fra Baringers Land.

1,90 m høje Klaus Schwarz med de mørke krøller er i Baringers Land indbegrebet af en libero. Han er ikke overvældende hurtig, men med sin erfaring udstråler han stor ro som forsvarschef. Selvom mange afskrev ham efter TIFO Gold Cup 33 og mente, at nye kræfter måtte til, ser han stadig ud til at lægge yngre konkurrenter bag sig i landsholdstrøjen og siger også selv selvsikkert, at han er det bedste bud på pladsen, når Baringers Land i 36 er vært for slutrunden. Han debuterede i øvrigt under slutrunden i 21.

Schwarz er ægte söniger og var med som ganske ung på SpVgg. Sönigs hold helt tilbage i det første World Cup for Klubhold i 18. I 23 spillede han en enkelt sæson i udlandet for Eendracht Kluij, men vendte tilbage til sin gamle klub og overtog senere anførerbindet, da Karlheinz Weber stoppede.

I Klaus Schwarz’ første år som anfører blev SpVgg. Sönig efter seks mestertitler “kun” nummer tre. Til gengæld blev sæsonen en stor personlig triumf for liberoen, idet han blandt andet på grund af en fremragende TIFO Gold Cup-slutrunde blev kåret til Årets Spiller i Miseira og dermed også Årets Forsvarer i Miseira og Årets Spiller i Baringer Prof-Liga.

Året efter kom den store nedtur med SpVgg. Sönigs katastrofale nedrykning. Nederlag efter nederlag stillede anfører Schwarz sig velvilligt foran pressen og forsvarede sit hold, indtil også han hen mod slutningen af sæsonen måtte erkende, hvor kritisk situationen faktisk var, og foran rullende kameraer pludselig forsvandt med nedbøjet hoved, hånden foran øjnene og et svagt »Ja, ich weiss auch nicht mehr«.

Den sæson, hans elskede klub lå i 2. Baringer Liga, lod han sig udleje til Olympia Reitsburg. Alle mente, at det var en midlertidig nødløsning for at blive på landsholdet — men meget overraskende blev Olympia Reitsburg baringsk mester og nåede Nick Bobson Cup-finalen. Samtidig blev Schwarz for anden gang Årets Spiller i Baringer Prof-Liga, hvorefter klubben lagde 350 000 på bordet og købte stjerneliberoen.

Trods Olympia Reitsburgs mindre gode resultater siden, lader Klaus Schwarz til at befinde sig godt i klubben og er som sagt godt på vej til at spille sig til sin femte TIFO Gold Cup-slutrunde. Og måske endda sjette: i foråret 35 sagde han i et avisinterview, at han havde som mål at være med ikke blot på hjemmebane i 36, men også i 39.