Uwe Reihardt

Uwe Reihardt
BAL SpVgg. Sönig	født 994 Sönig	T fst
Klubber
sæson	klub	titler
-22	SpVgg. Sönig (* -20; am)	MCP−PT–2M−2P
Landshold
sæson	landshold	LK/m
21	Baringers Land A	1/0
Træner
sæson	hold	resultat
24-26	Baringers Land A (trio; am)	6 (  4-  1-  1)
27-30	Baringers Land A (trio)	41 (25-  8-  8) GC
31	SpVgg. Sönig (duo)
32-39	Friholcanso A	29 (15-  4-11)
32-36	Friholcanso U21	23 (  8-  1-14)

Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Baringers Land.

Spiller

Uwe Reihardt var forstopper på og anfører for SpVgg. Sönigs hold i organiseret miseiransk fodbolds spæde år. Alligevel nåede han ikke at spille som prof, idet klubben til sin professionelle trup satsede på sine yngre kræfter. Det har givetvis også spillet ind, at Reihardt blev anset som en “klubbens mand” snarere end en god fodboldspiller — han var personlig ven af klubbens stifter og formand Hans Erbach, efter hvis død i 21 Uwe Reihardt ikke længere nød nogen særlig favorisering.

Træner

Stor succes og dundrende fiasko i hjemlandet

Sin trænerkarriere begyndte Reihardt derfor i en ung alder, ved med sine tidligere landsholdskolleger Tino Rahmburg og Tom Reihning at udgøre den famøse “R-Trio”, som førte Baringers Land til TIFO Gold Cup-titlen i 27 og sølv tre år senere.

Herefter kaldte stamklubben, og han forlod trioen for sammen med Reinhard Klemm at træne SpVgg. Sönig, da ikonet Wilfried Freuling var gået på pension. Resultatet var en katastrofe, da den stolte klub rykkede ned i 2.Baringer Liga.

Stabilisator for Friholcansos A-landshold

Efter successen med hjemlandets landshold var det oplagt, at Uwe Reihardt i stedet fortsatte med at træne landshold. Blandt flere gode tilbud valgte han lidt overraskende Friholcanso i Nexdomtaso. Det lykkedes ham at stabilisere holdet og udvikle en række lokaltspillende spillere, så holdet igen begyndte at vinde kampe. Han satsede åbenlyst på kvalifikation til TIFO Gold Cup 36, selvom de færreste eksperter troede på det var sandsynligt, og det glippede da også da holdet tabte 1:4 til Tarmes A i april 35 i Jaffina/Afinborg.

Efter sæson 36 blev ikke færre end fire friholcansiske spillere, der havde været i BURFcup-finalen og yderligere en landsholdsspiller købt af store klubber i Miseira. Snarere end at se det som et problem ikke at kunne disponere over disse spillere, så Uwe Reihardt det som en eftertrykkelig blåstempling af den udvikling, landets fodbold gennemgik.

Også FBU er tilfredse med Reihardts indsats og tilbød forlængelse til og med GC39. Dette tilbud tog han imod, men bedyrede samtidig, at det ville være hans sidste forsøg med at få Friholcanso A med til verdensmesterskabet. Samtidig bad han om at kunne koncentrere sig om Friholcanso A og få en assistent, som samtidig kunne have ansvar for Friholcanso U21, og det fik han i Pulvin Trolvon.