Olõo

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 30. sep 2020, 06:23 af Bjørnen (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Olõo
Waldir Arthur Olõo
MÕE født 5 i Buenos Caire cfwd
Klubber
sæson klub titler
22-23 Seniors Buenos Caire (am)
24-25 FC Vile Bance M
26-27 Seniors Buenos Caire M
28 Sinna, UDB
29 Visites, UDB M
30 Visites II, UDB
31 Sydhavn BK, UDB
32-39 Innanæs SF, UDB 3xM,2xFK
2xBC,VC
Årets Udl. 32
Landshold
sæson landshold LK/m
26 Mõevalos U   2/0*
24-26
36
Mõevalos A 14/2

Fodboldspiller fra Mõevalos.

Barndom

Olõo er søn af en af Mõevalos’ dygtigste fiske- og skaldyrskokke. Allerede som lille dreng besluttede han sig for at gå i sin fars fodspor — og som blot niårig fik han sin første kreation på menukortet i faderens restauranter. Retten hed “Caviarthur” og bestod blandt andet af kaviar, blækspruttefilet og mango.

Fodboldkarriere (stadig aktiv)

Ung prof i hjemlandet

Olõo spillede oprindelig i Seniors Buenos Caire. Fodbold var bare en fritidssyssel for ham, og Seniors’ træningsbane lå jo alligevel kun en gade fra familiens hjem.

I 23 mødtes Seniors og FC Vile Bance i kvartfinalen af ALFA Cup. I returkampen stødte to af Seniors’ angribere så voldsomt ind i hinanden, at de begge måtte udgå — og det var hér Olõo kom på banen. Kampen om semifinalepladsen var allerede afgjort til FC Vile Bances fordel, men den 18-årige knægt scorede et mål ved at uddrible hele FC’sforsvar og imponerede i det hele taget modstanderholdets træner så meget, at han fik profkontrakt hos dem fra sæson 24. FC Vile Bance blev mester den sæson.

Til sæson 26 skiftede Olõo tilbage til Seniors som prof. Klubben blev mester, men var som bekendt centrum i en af fodboldhistoriens største skandaler året efter. Olõo var en af de spillere, der klarede frisag, og han skiftede derefter til udborgsk fodbold.

Publikumsyndling i Udborg

Efter en sæson i Sinna kom mõevaleseren i sæson 29 til Visites. Her blev han en af pressen meget rost og af publikum og medspillere hurtigt elsket for sin konstant gode indsats for holdet. Og hans gastronomiske talent blev efter sigende også bevist. I Visites går der nemlig en historie om, at halvdelen af holdet var sengeliggende efter en klubmiddag i 29, hvor Olõo havde serveret nogle af sine kreationer. De internationale fodboldmaver kunne ikke tåle de fine, mõevalesiske fiskeretter.

Desværre havde træneren, Olav Herdel, det luksusproblem at have fire superudlændinge mod de tre tilladte. Førstemålmand Milos Monovic fra Coslavijask kunne ikke røres; Jan Henriksons debut på Skolborgs landshold og i øvrigt hans indsats på andetholdet var også svær at komme uden om; og så stod valget mellem Benny Meiler fra Weisserland og Olõo. Herdel valgte Meiler, og Olõo måtte en sæson på andetholdet og blev glemt i offentligheden.

I sæson 31 spillede han så for Sydhavn BK i Gruppe 2 og blev herved genopdaget, da han var blandt rækkens tre mest scorende spillere. Anders Sällig hentede ham herefter til Innanæs SF, hvor han i dag stråler som en sol, og scorer i næsten hver eneste kamp. Han er en vigtig brik i Innanæs SFs mesterskabstrup.

Olõo regnes som teknisk genial og superhurtig, selvom han i 35 runder de 30 år. Kontrakten med Innanæs SF blev i forbindelse med sæson 36 forlænget til udgangen af sæson 39, og klubben kan meget vel blive hans sidste som professionel.

I Udborg er den lange, sorthårede centerforward blevet så stort et navn, at vittige hoveder ikke længere bruger begrebet “boldøje” — nu hedder det i stedet “boldõo”…

Landshold

Olõo blev, mest på grund af sin stjernestatus, udtaget til TIFO Gold Cup 36. Her viste han sig dog ikke at kunne tilføre holdet den håbede erfaring og ekstra punch. Han var på banen i tre af dets seks kampe, hvoraf han blev skiftet ud i de to.

Restaurante O Grande

Olõo åbnede i april 32 fiskerestauranten “Restaurante O Grande” i Innanæs Sydhavn, som i juni 37 flyttede til eksklusive lokaler på en attraktiv adresse på Lillegade. Restauranten er flittigt gæstet af flere medlemmer af det udborgske kongehus.

Mõevaleseren befinder sig godt og regner med at blive i Udborg i en række år frem.

ansøgt om udborgsk statsborgerskab i september 36


Innanæs SFs hold sæson 37
Asmund Hansen 32
Steven Sønderland 29
Lasse Due 25 · *Birger Marchveen* 29
Thorben Mandelveen 24 · Jan Henrikson 30/SKO · Mads Gåsenberg 22 · Michael Bygveen 25
Carlo Coanpopololo 33/COL · Olõo 32/MOE · Thomas Bay 21
Træner: Anders Sällig 55/KÄP. Assistent: Kolvin Lokovinin 44/FRI

Træner for 2. holdet: Finn Olsen 52
B-kæde: Alf Karlsen 31 · Neil Hallois 31/WEV · Abel Clement 18, Tom Langberg 19 · Kaspar Jørgensen 26, Claus Hyllmås 31, midtbane 19, Anders Brodahl 31/EIG · Johannes Valmueveen 26, Julvin Birmin 24/FRI, Lars Billed 27.
øvrige reserver: Werner Karlsbro 33 · forsvar 21 · midtbane 21 · angriber 21.

Årets Udlænding i Udborg
15 Jagamir Rubesin · 16 Tolvin Jatafir · 17 [[]] · 18 [[]] · 19 Jolvin Cervinin · 20 [[]] · 21 [[]] · 22 Jesper Daleman · 23 Panim Lovitaz · 24 Mads Ulf · 25 Jørgen Olting · 26 Mike Van Fleeurt · 27 Milos Monovic · 28 Max Jensson · 29 Benny Meiler · 30 Jørgen Olting · 31 Jens Magnusson · 32 Olõo · 33 [[]] · 34 [[]]
Årets Fund i Udborg
16 Lasse Vinisyl · 17 [[]] · 18 Viggo Holdgren · 19 Brian Kirseveen · 20 [[]] · 21 Olav Holdt · 22 Dan Hyrde · 23 Kenneth Almeveen · 24 Steven Sønderland · 25 Per Skulderbo · 26 Svend Raaby · 27 Flemming Albertsen · 28 Olõo · 29 Bjørn Tarnø Vinberg · 30 Kim Holgersen · 31 Bjørn Finnstrup · 32 Thomas Ordrup · 33 [[]] · 34 Lasse Ponnin