Joy Ripper
Joy Ripper, SAV: PunkPopRock-band fra Paxton, der regnes blandt de første deciderede newage-band.
Gruppen er centreret omkring sangeren, guitaristen og komponisten James Leroy Nicholson (11). Gruppens medlemmer er alle fra Paxton og alle fra The Inner City Municipal School, og tæller ud over Nicholson trommeslageren Marc Nielson (11), bassisten Perry Anderson (11) og bassisten Jackie Flyer (13).
Gruppen betragtes som foregangsmænd for bølgen af blødere punk-musik - såkaldt newage, der benyttes bl.a. to bassister.
I 30 skrev gruppen kontrakt med Northon Records, og der blev investeret en hel del penge i promotion af gruppen.
Debutsinglen »Silly Sexy Lovemachine« er fra 31 og blev en top 25 sællert, mens det første album kun var middelmådigt. Det helt store gennembrud kom i 33 med albummet »Dirty Dreams«, der udover titelmelodien rummede yderligere 2 top 25 singler, heraf 2 top 10 singler, og albummet i sig selv var det bedst sælgende i 33. De blev alle bandlyst af enten radio eller tv på grund af deres mere eller mindre åbenlyse seksuelle karakter. Det tredje album rummede endnu en top 25 single. Herefter udsendtes et livealbum, som ikke solgte specielt godt. Kontrakten med Northon Records udløb i slutningen af 36, og da der ikke umiddelbart kunne opnås enighed om en forlængelse, så var der stille omkring gruppen.
På det fjerde studioalbum fra 40 er Perry Anderson udskiftet med keyboardspilleren XXX ligesom YYY medvirker på guitar, uden dog at være decideret medlem af gruppen. Albummet er noget mere mainstream poprock, og opnåede ikke samme succes som de tidligere albums.
Der fulgte album i 41 og 43. Herefter fik James Leroy Nicholson en svær depression og blev indlagt.
I februar 44 blev gruppen inviteret til at optræde i et tv-show om musikhistorie. James Leroy Nicholson var stadig indlagt, og da ingen af de andre gruppemedlemmer var istand til at synge, kontaktede de Perry Anderson, der siden han forlod gruppen i 37 havde været frontfigur i The Giant Girafs, et newage band, der udelukkende havde lokal succes i Paxton. Med en besætning bestående af Perry Anderson på sang, guitar og bass, Marc Nielson på trommer, Jackie Flyer på bass, XXX på keyboards og ZZZ (fra The Giant Girafs) på guitar optrådte bandet i tv-showet og siden med et par jobs i foråret 44 og henover sommeren på festivaler og byfester, hvor Marc Nielson blev erstattet af TTT.
I slutningen af 44 blev James Leroy Nicholson udskrevet. Han ville tilbage til musikken, men nu var den ny besætning efter eget udsagn igang med indspilningerne til et album. James Leroy Nicholson krævede retten til navnet, og en retssag blev indledt. I slutningen af 45 blev der indgået forlig, hvor gruppen måtte kalde sig Joy Ripper Band og James Leroy Nicholson måtte kalde sig James Joy Ripper. Begge parter udsendte albums i 46 - James Leroy Nicholson valgte dog at bruge sit eget navn.
Ingen af parterne fik imidlertid kommerciel succes, og allerede i slutningen af 46 blev bandet endeligt opløst. Kun Perry Anderson forblev musikalsk aktiv, og har bla. skrevet et nummer til de legendariske Isabel & Soft Michel album "Back in the Thirties" i 51. James Leroy Nicholson slog sig efter et par albums istedet på abstrakt malerkunst.
Diskografi:
HUSK AT INDFØRE SINGLER OG PLACERINGER - se December_33#Forbudt_sang_.C3.A5rets_mest_solgte_single
Silly Sexy Lovemachine (s.31, Northon - 18)
Joy Ripper (lp.nov.31, Northon)
Dirty Dreams (lp.mar.33, Northon)
Pet Girl (s.feb.33, Norhon - 1)
Dirty Dreams (s.apr.33, Norhon - 10)
Superlover (lp.nov.34, Northon)
single 34
Live in West Bollonam (live-lp.okt.36, Northon)
Sharp Corners (lpjan.40, Disco)
xxx (lp.nov.41, Disco)
xxx (lp.aug.43, Disco)
Greatest Hits (lp.sep.44, Northon)
James Leroy Nicholson
The Voice (lp.jan.46)
2 (lp.mar.48)
Joy Ripper Band
Nude Party (lp.apr.46)
The Giant Girafs
New Generation (lp.maj.39)
The Mouse and the Elephant (lp.okt.42)